Indstillinger
Hun tror der ligger mere bag :(
Hej
Jeg har gevaldigt dummet mig
Min kæreste har forladt mig, da jeg ikke var ærlig over for hende!
I november møder jeg "den anden" og fra midt december vi snakker jævnligt om alt mellem himmel og jord.
Min kæreste synes, at det var forkert af mig, for jeg havde først lige mødt hende kort forinden.
Hun var blevet en veninde for mig. "Den anden" er en meget åben person og derfor var det nemt for mig, at falde i snak med hende.
Min kæreste synes, at jeg skriver flirtende med "den anden" og beder mig stoppe.
Det føltes forkert at skrive med "den anden", men alligevel havde vi en god kommunikation.
Jeg stopper med at skrive SMS med hende - men bruger i stedet min anden telefon, for jeg ville jo genren skrive med hende, selvom det inderst inde var forkert af mig.
Jeg sletter vores samtaler dagligt, for jeg er dybest set flov over det jeg foretager mig!
Jeg lyver direkte for min kæreste som jeg vil være sammen med resten af mit liv!
Vi finder også andre sociale medier at kommunikere på, men det opdager min kæreste også.
Senere spørger hun mig, om jeg har droppet "den anden" som ven og ja - det havde jeg, men godt 10 dage senere kontakter hun mig med er spørgsmål og så fortsætter vores samtaler ellers derefter.
Min kæreste opdager det - bryder sammen - og vil forlade mig...
Jeg havde løget for hende
Herefter gik jeg kold - jeg gik i panik!
Jeg kontaktede "den anden" telefonisk (det havde vi aldrig gjort før) om, at jeg havde det svært og min kæreste var ved at forlade mig
Jeg begyndte at tale fortroligt med "den anden", selvom jeg inderst inde ikke havde det godt med det.
Næsten dagligt snakker vi sammen og jeg får følelsen af at hun siger, at jeg er god nok!
Jeg får en følelse af anderkendelse og en morgen slår det hele klik!
Jeg møder hende privat i hendes hjem og vi er begge enige om, at vores kommunikation skal stoppe, for det ville ikke føre til noget godt og jeg elskede min kæreste!
Vi giver hinanden et kys og jeg er igen ude af døren.
Samme eftermiddag spørger hun, kan vi kan mødes - jeg siger ja - det er et endegyldigt farvel fra min side til "den anden".
Min kæreste ser dagens sms'er, da min telefon lægger hjemme.
Min kæreste var rasende, skuffet, vred og ulykkelig over, at jeg kunne finde på at behandle hende sådan! - og jeg forstår hende...
Jeg ville jo selv have det på samme måde!
Jeg er flov og angrer, at jeg har løget over for min kæreste samt givet hende den behandling som hun PÅ INGEN MÅDER FORTJENER!
Hun er den bedste!!!
Jeg er flov over at have kysset og der var kommet følelser ind i venskabet...
Hvis jeg ku ændre på det jeg gjorde, ville jeg gøre det nu!!!
Kan I hjælpe mig!?
Min kæreste har forladt mig og ved ikke og hun kan leve med en som mig og nogensinde tilgive mig...
Hun tror, at jeg var på vej ind i et forhold med "den anden", for jeg skjulte jo sms'er og skrev flirtende...
Hun vil have mig til at indse, at jeg virkelig elskede "den anden" og at jeg var i forelskelsesprocessen.
Det føler jeg på ingen måde selv - "den anden" blev mere brugt som en sutteklud, hvor jeg kunne tale om mine problemer.
Ud fra mine handlinger / det jeg har sagt / det jeg har skrevet, hænger min historie ikke sammen for hende.
Jeg vil kæmpe evigt for at vinde tilliden tilbage hos min X!
Jeg kan slet ikke forestille mig et liv unden hende!
Jeg har gevaldigt dummet mig
Min kæreste har forladt mig, da jeg ikke var ærlig over for hende!
I november møder jeg "den anden" og fra midt december vi snakker jævnligt om alt mellem himmel og jord.
Min kæreste synes, at det var forkert af mig, for jeg havde først lige mødt hende kort forinden.
Hun var blevet en veninde for mig. "Den anden" er en meget åben person og derfor var det nemt for mig, at falde i snak med hende.
Min kæreste synes, at jeg skriver flirtende med "den anden" og beder mig stoppe.
Det føltes forkert at skrive med "den anden", men alligevel havde vi en god kommunikation.
Jeg stopper med at skrive SMS med hende - men bruger i stedet min anden telefon, for jeg ville jo genren skrive med hende, selvom det inderst inde var forkert af mig.
Jeg sletter vores samtaler dagligt, for jeg er dybest set flov over det jeg foretager mig!
Jeg lyver direkte for min kæreste som jeg vil være sammen med resten af mit liv!
Vi finder også andre sociale medier at kommunikere på, men det opdager min kæreste også.
Senere spørger hun mig, om jeg har droppet "den anden" som ven og ja - det havde jeg, men godt 10 dage senere kontakter hun mig med er spørgsmål og så fortsætter vores samtaler ellers derefter.
Min kæreste opdager det - bryder sammen - og vil forlade mig...
Jeg havde løget for hende
Herefter gik jeg kold - jeg gik i panik!
Jeg kontaktede "den anden" telefonisk (det havde vi aldrig gjort før) om, at jeg havde det svært og min kæreste var ved at forlade mig
Jeg begyndte at tale fortroligt med "den anden", selvom jeg inderst inde ikke havde det godt med det.
Næsten dagligt snakker vi sammen og jeg får følelsen af at hun siger, at jeg er god nok!
Jeg får en følelse af anderkendelse og en morgen slår det hele klik!
Jeg møder hende privat i hendes hjem og vi er begge enige om, at vores kommunikation skal stoppe, for det ville ikke føre til noget godt og jeg elskede min kæreste!
Vi giver hinanden et kys og jeg er igen ude af døren.
Samme eftermiddag spørger hun, kan vi kan mødes - jeg siger ja - det er et endegyldigt farvel fra min side til "den anden".
Min kæreste ser dagens sms'er, da min telefon lægger hjemme.
Min kæreste var rasende, skuffet, vred og ulykkelig over, at jeg kunne finde på at behandle hende sådan! - og jeg forstår hende...
Jeg ville jo selv have det på samme måde!
Jeg er flov og angrer, at jeg har løget over for min kæreste samt givet hende den behandling som hun PÅ INGEN MÅDER FORTJENER!
Hun er den bedste!!!
Jeg er flov over at have kysset og der var kommet følelser ind i venskabet...
Hvis jeg ku ændre på det jeg gjorde, ville jeg gøre det nu!!!
Kan I hjælpe mig!?
Min kæreste har forladt mig og ved ikke og hun kan leve med en som mig og nogensinde tilgive mig...
Hun tror, at jeg var på vej ind i et forhold med "den anden", for jeg skjulte jo sms'er og skrev flirtende...
Hun vil have mig til at indse, at jeg virkelig elskede "den anden" og at jeg var i forelskelsesprocessen.
Det føler jeg på ingen måde selv - "den anden" blev mere brugt som en sutteklud, hvor jeg kunne tale om mine problemer.
Ud fra mine handlinger / det jeg har sagt / det jeg har skrevet, hænger min historie ikke sammen for hende.
Jeg vil kæmpe evigt for at vinde tilliden tilbage hos min X!
Jeg kan slet ikke forestille mig et liv unden hende!
Kommentarer
For jeg må indrømme, at jeg giver dig det glatte lag - for jeg kan godt forstå, hvorfor din kæreste er gået.
Men - inden jeg sender det, vil jeg spørge, om du overhovedet er interesseret i, at få at vide, hvordan jeg ser situationen?
Eller om du bare har behov for at blive talt efter munden?
Du har været utro – og nej, det behøver ikke ”kun” være sex – troskab handler både om legeme OG sjæl, og der har du jo svigtet gang på gang. Du har lovet, at det var slut, men det var det jo ikke – du har løjet hende lige op i ansigtet og fortsat med den hemmelige kontakt. Ville du virkelig selv tilgive og blive ved en kæreste, der opførte sig sådan overfor dig?
Der er absolut ikke noget galt i at have venner af modsat køn; det der er galt er, at du har haft kontakt med hende i hemmelighed. Det er muligt det hele netop HAR været uskyldigt og godt venskab – men du har jo ved dit hemmelighedskræmmeri givet et andet indtryk. Og så HAR du jo været utro.
Det er muligt din kæreste ikke har været helt rimelig i det her, men i og med, at du har valgt at holde det skjult, så har du jo netop næret hendes tvivl, hvilket du også selv forstår – men alligevel har du valgt at fortsætte med at hemmeligholde – endda prøvet at gøre det endnu mere hemmeligt. Noget fordækt må der jo have været.
Jeg tror da gerne, at du elsker hende over alt på jorden, men du har jo ikke respekteret hende for to øre, vel?
Det er i min verden ikke betingelsesløs kærlighed – du har villet både blæse og have mel i munden, og det kan man bare ikke.
Ja, undskyld at jeg er lidt hård, men jeg har oplevet noget, der ligner: Min eksmand respekterede heller ikke mig – og, ja, det var godt nok på et helt andet plan vores problemer var, men jeg genkender det i den grad. Jeg tiggede, jeg bad, jeg græd, jeg knoklede for at få ham til at få øje på mig, men intet hjalp. Men – da jeg endelig fik nok og sagde stop og gik – ja, så vågnede han; så var jeg lige pludseligt hans store kærlighed, alt det, der ikke før havde kunnet lade sig gøre, kunne lige pludseligt sagtens nu osv osv., men heller ikke han formåede at påskønne kærligheden, da han havde den – først da den (kærligheden) gik sin vej, opdagede han den – og det er – for mig at se det samme, du har gjort her. Du har sjoflet din kæreste, lovet guld og grønne skove, for bagefter at blæse det en hatfuld. Jeg kan godt forstå, hun er gået.
Jeg tvivler på, du kan vinde hende tilbage – men naturligvis kan du da forsøge, fortælle hende, at du godt kan se, at du i den grad har været en skid og være hudløs ærlig i hvad det hele har drejet sig om. Hvis hun holder så meget af dig, at hun vil prøve at give det en chance mere, så skal du i den grad på benarbejde, for hun vil være dybt mistænksom – hvorfor du bør lade alt – simpelt hen alt – være helt åbent for hende, så hun til enhver tid kan sikre sig, at du ikke igen sjofler hende. Hun vil – naturligt nok- være endnu mere forsigtig. Du skal kunne bevise, at du er til at stole på – for det har du ikke hidtil været.
Men – jeg tror faktisk, løbet er kørt. Jeg tror, du HAR trampet for hårdt på hende, hvorfor det klogeste nok er, at du prøver at komme dig over det her, og lærer af de dyre lærepenge, du har måttet betale, så du ikke opfører dig sådan næste gang, du møder en dejlig pige.
Jeg ville ikke såre min kæreste, men det var netop det jeg gjorde ved at skjule det
Jeg havde flere gange stoppet kontakten med "den anden", men når hun kontaktede mig noget tid efter, svarede jeg og var tilbage i samme spor
Jeg forstår godt hun ikke kan tilgive mig, for jeg har været et svin og ikke respekteret hende!
Jeg ved, at jeg fremover skal være åben om ALT og det er det jeg har sat mig for.
Jeg manglede min kæreste, men jeg søgte hende ikke og det er KUN min skyld!
Det bliver en lang og hård kamp for at vinde hendes tillid igen, men det er det jeg vil!
Vi kan ikke give slip på hinanden - jeg tager imod alle slag og hun er ikke gået endeligt endnu, så jeg tror og håber, at der er noget at bygge videre på!
Jeg ser 2 problemer i denne situation, der begge undergraver gensidig respekt, som er det et forhold er bygget på.
På den ene side har din kæreste været jaloux på denne kvinde og du har på den anden side, i stedet for at vise at der ikke er nogen grund til jalousi, tvært imod bidraget til det.
Her er der noget i begge to ikke har fået talt om og været fuldkommen ærlige om. Når man er i et forhold, bliver man selvfølgelig nød til at rette sin opførelse ind efter det; det er klart at flirteri med andre piger må høre fortiden til.
Når et så er sagt, så må man også vælge sine kampe med omhu.
Jeg kender ikke din kærestes værdier og opførelse, så følgende må læses med et forbehold for at din opførelse kan have haft indflydelse på det.
På den måde du har formuleret dig, virker det som om at din kæreste har været lidt kontrollerende med din kommunikation fra starten af. Det er ikke rart, hvis det er tilfældet. Derimod, hvis du selv har bragt det på bane, har du selv skabt grobunden for den konflikt.
Nogle mennesker har bestemte krav til et forhold, gerne noget der skal kunne imødekommes af den anden. Hvis din kæreste har behov for at kunne tjekke på dig, og du har et behov for at kunne være fri, så har i begge to meget at skulle gå på kompromis med.
Da du giver udtryk for at du stadig elsker hende, formoder jeg hun respektere dig og at hun nok ikke er mere kontrollerende end du har det okay med det.
Du kan jo prøve at snakke med hende om de ting der er sket, og fortælle hende hvorfor du har gjort som du har gjort.
Det er vigtigt at du respektere hendes følelser, men samtidig er du nød til at være ærlig over for dig selv og give udtryk for hvilke kompromisser du kan gå med til og hvilke du ikke kan.
For selv om kærlighed er en dejlig ting, så skal den stadig kunne fungere efter at den magiske forelskelse er opbrugt, og føler nogle af parterne sig i klemme, så bliver det ikke et godt forhold.
Du må dog også huske at du allerede har gået over hendes grænser, undladt at vise gensidig respekt og brudt hendes tillid og chancer flere gange.
Det kan godt være at hendes tanker om dig har ændre sig markant mere end dine har om hende. Derfor er det også vigtig at respektere hendes, hvis hun afviser dig.
Uanset hvad, har du nok lært noget af dette.
Held og lykke.