Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Sygdomsangst eller OCD?

Redigeret 18 juni, 2014, 19:02 i Angst
Hej.
Jeg har fået konstateret OCD for ca 6 måneder siden, og har været igang med et OCD gruppe forløb som netop sluttede i dag. Jeg har lært meget om OCD under forløbet, men jeg har ikke fået 'afmonteret' nogle af mine tvangstanker eller tvangshandlinger da jeg I den sidste stykke tid har stået i meget 'rod' i mine omgivelser. Blandt andet har min mor lige fået konstateret metastaser i knoglerne (OVER ALT!), min søster har en knude i det ene bryst som de holder øje med da de mener at det er et forstage til kræft, min søn skal til udredning på børnepsyk, og jeg er selv igang med 'udredning' for at finde ud af hvorfor jeg lige har fået konstateret autoimmun øjensygdom - de kigger efter bindevævssygdomme (Har ydermere i mit relativt korte liv haft en blodprop i hvert øje, mistanke om blodprop i ben og lunger. Og nu er jeg så sygemeldt - mere end et år - med stress, depression og OCD) Jeg er konstant omringer af sygdom og kravet om at jeg skal være forberedt og vide noget om alt.
Nu til sagens kerne! Jeg er uhyggelig interesseret i sygdomme - både ved mig selv og andre - Bruger meget tid på at læse om diverse sygdomme/symptomer på samme.
I dag luftede den ergoterapeut der leder OCD gruppen at jeg muligvis lider af sygdomsangst/hypokondri og jeg faldt næsten ned af stolen. Havde tænkt på det som tvangstanker/tvangshandlinger! Og nu kan jeg naturligvis ikke lade den ligge og har læst nettet tyndt efter svar :/
Jeg render ikke til læge hele tiden, men jeg føler ofte 'underlige' og uforklarlige stød/bevægelser/smerter osv i min krop. Tænker at jeg da trods alt stadig har lidt selvkontrol og at jeg stadig på nuværende tidspunkt kan stille mig 'tilfreds' ved at læse og bekræfte. Det er dog forværret en del over de sidste år.
Nu til mit spørgsmål som nok næppe er lige til at svare på.
Er jeg hypokonder eller er det 'bare' min OCD?
Undskyld mit lange indlæg og på forhånd tak.
Mvh Louise
Log in eller Registrér for at kommentere.