Ja, jeg har haft en sådan oplevelse, men fra den modsatte side. Jeg tilgav ham aldrig. Og når jeg læser det du skriver, læser jeg anklager og selvmedlidenhed.
citat
Men jeg føler mig så alene i verden, lever kun(!) for den uge (endnu, ved jo ikke om det tages fra mig) hvor mine to børn kommer hjem til mig. Ugen uden børn fungere slet ikke, jeg arbejder mig ud af savnet. Min nye livsledsager kan aldrig tage pladsen for hende aldrig...
citat slut
Jeg tænker på din nye "livsledsager". Hvis jeg var hende ville jeg væk. Undskyld mig, men jeg får næsten kvalme ved at tænke på, hvordan det var at stå med to børn og en mand, der svigtede. Han får aldrig min tilgivelse, det er min byrde.
Mavesår opstår af en bakterie, som man skal have medicin for at fjerne.
Du har nok ret jeg kan kun give dig ret - ja alle ret. Det lå ikke i min natur, kvinde var den eneste der havde været i mit liv af kvinder.. jeg oplevede det hele udefra - så mig selv, så smerten jeg bidrog med og så det var forkert..
Medlidenhed, ja - det er det nok, måske.. måske mere tanken om "hvad der var engang.. hvad en familie var" tynger mig - det måske egoisme - egoisme driver os alle i meget af det vi gør, det vi siger, uanset om vi vil det eller ej.
I dagligdagen nu her, prøver jeg virkelig også at hjælpe til - på hendes side med det jeg kan, specielt økonomisk -selvom de i bund og grund er et par og har gode grunde til en stabil økonomi.
Mavesåret - har 2 gange fået en kikkert ned og ja bliver behandlet med syrenedsættende piller.
Men det er sku svært: nu når man erkender sin menneskelige fejl, nok eneste (men værste fejl i livet), prøver at få et liv, en dagligdag til at fungere, men ved, at resten af sine dage skal man gå med den her smerte, selverkendelse - at man gjorde uret, gjorde noget der ødelagde familien, som den var. Det er hårdt at omverden kun høre den ene parts side - der er så mange episoder i forløbet, som er taget dirkete ud af en dårlig film.. så meget urimeligt modgang, så mange urimeligheder - hvor andre havde "kæftet op" - men hvor jeg i min status - at have gjort så meget uret, skabt så meget sorg, blot tager imod endnu "et spark", endnu modgang..
Kunne jeg brænde op i helvede, for blot at genskabe min familie, ville jeg sælge min sjæl - så meget elsker jeg min familie, som den var og som den er i dag..
Jeg kan godt mærke din sorg og har også medfølelse med dig.
Jeg havde jo selv engang en forfærdelig sorg, som jeg ikke troede jeg kom over, men det gjorde jeg.
Det gør du også er jeg sikker på. Naturligvis er der mange ting man ikke glemmer, men de kommer absolut på afstand.
Man siger tiden læger alle sår, det passer ikke, men du kan være sikker på, den mildner.
Mavesår, jeg håber du har sat dig ind i det, for en sikkerheds skyld.
Kommentarer
citat
Men jeg føler mig så alene i verden, lever kun(!) for den uge (endnu, ved jo ikke om det tages fra mig) hvor mine to børn kommer hjem til mig. Ugen uden børn fungere slet ikke, jeg arbejder mig ud af savnet. Min nye livsledsager kan aldrig tage pladsen for hende
citat slut
Jeg tænker på din nye "livsledsager". Hvis jeg var hende ville jeg væk. Undskyld mig, men jeg får næsten kvalme ved at tænke på, hvordan det var at stå med to børn og en mand, der svigtede. Han får aldrig min tilgivelse, det er min byrde.
Mavesår opstår af en bakterie, som man skal have medicin for at fjerne.
Medlidenhed, ja - det er det nok, måske.. måske mere tanken om "hvad der var engang.. hvad en familie var" tynger mig - det måske egoisme - egoisme driver os alle i meget af det vi gør, det vi siger, uanset om vi vil det eller ej.
I dagligdagen nu her, prøver jeg virkelig også at hjælpe til - på hendes side med det jeg kan, specielt økonomisk -selvom de i bund og grund er et par og har gode grunde til en stabil økonomi.
Mavesåret - har 2 gange fået en kikkert ned og ja bliver behandlet med syrenedsættende piller.
Men det er sku svært: nu når man erkender sin menneskelige fejl, nok eneste (men værste fejl i livet), prøver at få et liv, en dagligdag til at fungere, men ved, at resten af sine dage skal man gå med den her smerte, selverkendelse - at man gjorde uret, gjorde noget der ødelagde familien, som den var. Det er hårdt at omverden kun høre den ene parts side - der er så mange episoder i forløbet, som er taget dirkete ud af en dårlig film.. så meget urimeligt modgang, så mange urimeligheder - hvor andre havde "kæftet op" - men hvor jeg i min status - at have gjort så meget uret, skabt så meget sorg, blot tager imod endnu "et spark", endnu modgang..
Kunne jeg brænde op i helvede, for blot at genskabe min familie, ville jeg sælge min sjæl - så meget elsker jeg min familie, som den var og som den er i dag..
Jeg havde jo selv engang en forfærdelig sorg, som jeg ikke troede jeg kom over, men det gjorde jeg.
Det gør du også er jeg sikker på. Naturligvis er der mange ting man ikke glemmer, men de kommer absolut på afstand.
Man siger tiden læger alle sår, det passer ikke, men du kan være sikker på, den mildner.
Mavesår, jeg håber du har sat dig ind i det, for en sikkerheds skyld.
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/mavesaar2.htm