Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Menstruation forsinket - gravid?

Redigeret 15 juni, 2014, 07:24 i PMS og menstruation
Hejsa
Jeg er en pige på 16 år, og jeg har været på p-piller i omkring et år nu, og siden første pakke er min menstruation kommet regelmæssigt - 5 dage efter sidste pille, altså om torsdagen, eftersom sidste pille i pakken skal tages lørdag.
Denne gang er min menstruation bare ikke kommet, og har heller ikke haft nogen form for smerter, som jeg ellers plejer...

Måske er jeg bare paranoid, og jeg havde også tænkt mig at vente og se, om ikke min menstruation kom i købet af de næste par dage, men hvis den stadig ikke er kommet søndag, hvor jeg skal begynde på den nye pakke, skal jeg så lade være med at tage mine p-piller, eller skal jeg fortsætte som jeg plejer?

Jeg er kommet til at være lidt dårlig til at tage mine p-piller på samme tidspunkt her på det sidste, men har selvfølgelig taget alle i pakken, uden at springe en dag over, og har også haft samleje med min kæreste i den periode - kan jeg være gravid?:S

Tak på forhånd - jeg håber virkelig der er nogen der kan hjælpe!

Kh Natascha

Kommentarer

  • At din menstruation blev regelmæssig, da du begyndte på p-pillerne skyldes, at du slet ikke har haft menstruation, men der i mod en kunstigt fremkaldt blødning, som ikke styres af din krop, men af medicinen.

    Nogle p-pillemærker SKAL tages helt præcist for at virke efter hensigten. Der står i indlægssedlen, hvordan du skal tage netop dit mærke – og det bør man rette sig efter, når man nu ønsker at lade sin krop styre af medicin. Det kan være fordi, du nu har ”sløset” lidt, at der nu er rod i systemet, men dit mærke kan jo også være så fintfølende, at du kan være blevet gravid p.gr. af at du ikke har taget dem efter forskrifterne, men det bør – som nævnt – fremgå af indlægssedlen

    Det er ikke ualmindeligt, at kroppen prøver at gøre opmærksom på, at den ikke bryder sig om dette hormonmiddel, hvorfor det også kan være derfor den kunstige blødning er udeblevet eller er forsinket.

    Det er faktisk en del, der bliver gravide trods helt korrekt brug af p-piller, så derfor bør du da tage en test, og er den negativ bør du nok lige tale med lægen, der desværre nok bare vil tilbyde dig et kraftigere mærke, og det må du jo overveje med dig selv, om du vil byde din krop, for selv om det modsatte beklageligvis påstås, så er disse hormoner altså IKKE sunde for kroppen.

    Jeg tror at dette vildt overdrevne brug af p-piller – p-midler – fra de helt unge år, hvor man ikke en gang er færdigudviklet, er medvirkende til, at flere og flere kvinder oplever problemer at blive gravide, når de kommer der til i livet, hvor de gerne vil have barn.
  • Selvfølgelig - tænkte bare at det var nemmere at skrive menstruation i stedet for kunstig blødning :)

    Men tusind tak for svaret, jeg vil helt sikkert lige kigge endnu en gang på indlægssedlen, for jeg vil da helst ikke over til et kraftigere mærke - så hellere stoppe helt med dette præventionsmiddel.

    Et hurtigt spørgsmål, nu vi snakker om kunstig blødning, hvis menstruationen/den kunstige blødning kommer, er det så et sikkert tegn på at jeg ikke er gravid? Eller er der stadig en chance for det?
    Min læge fortalte mig nemlig på et tidspunkt at det ikke var alle der fik denne kunstige blødning under p-pille pausen, men hvordan skulle de så være sikre på at de ikke er gravide, hvis den kunstige blødning er garantien?
  • Nu skrev du jo, at blødningen var blevet regelmæssig efter du var begyndt på pillerne, men det er ikke din krop, men medicinen, der har sørget for det.

    Jo, det er ikke ualmindeligt at blødningen kan blive meget svag eller helt udeblive, men der kan jo også komme en blødning, selv om man skulle være blevet gravid.

    Derfor er det afsindigt vigtigt, at man tager denne medicin fuldstændigt efter forskrifterne - gør man ikke det, er det lige pludseligt en rigtig dårlig prævention.

    Samtidigt er der jo nogle, der bliver gravide trods korrekt brug af p-midler - kroppen modtager ganske enkelt ikke hormonet, eller hvad der nu sker, jeg ved det ikke.

    Så - egentlig bør man vel for en sikkerheds skyld tage en test med jævne mellemrum.
  • Nu hæfter jeg mig jo ved det med at nogle gravide også kan opleve blødninger...
    Min "menstruation" kom, men varede meget kort... det har været ret kraftige blødninger, og jeg havde også smerter, men er det også, hvad nogle gravide kan opleve?
  • citat fra dit første indlæg: "Denne gang er min menstruation bare ikke kommet, og har heller ikke haft nogen form for smerter, som jeg ellers plejer..."

    Nu skriver du det stik modsatte - måske den bare har været lidt anderledes denne gang? Og det kan vi alle opleve - p-midler eller ej.
    Mht smerter er det måske en god ide at prøve med nogle afspændingsøvelser, der kan tage det meste.

    Vi er alle forskellige, men er der tvivl om graviditet, bør du tage en test.
  • Ja, men det kom bare senere end den plejer :)

    Okay, regnede bare med at den stadig ville vare i lige så lang tid som den plejer, men tak.
Log in eller Registrér for at kommentere.