Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Sexologisk Klinik, Evalueringdrapport 2. del

Redigeret 4 juni, 2014, 16:30 i Åben debat om sex
-

Intelligensprøven.
Jeg blev nu indkaldt den 8. december til en psykologisk test hos psykolog Eva Grahn, som jeg periferisk kendte fra et tidligere besøg år tilbage samt fra et par telefonsamtaler.
Prøven omfattede leg med kort, kugler og terninger med en jævn stigende sværhedsgrad.
Jeg var med et godt stykke, men måtte give op til sidst, hvilket vist også var meningen.
Derefter skulle min almene viden om samfundsforhold prøves. I mit barndomshjem havde der været tradition for at følge godt med, først gennem Pressens Radioavis og senere i TV Avisen
som startede i 1965. Jeg havde derfor intet besvær med, hvor mange medlemmer, der har plads i Folketinget eller nævne navnene på 4 forhenværende statsministre.
Det hele tog under 30 minutter, jeg ville ellers gerne have talt med Eva Grahn i længere tid, da jeg havde fattet en vis tillid til hende, men der var sikkert andre, som ventede. Resultatet skulle nu forelægges på en konference, hvorefter jeg ville høre nærmere.
Log in eller Registrér for at kommentere.