Indstillinger
Hvad gør jeg????
Jeg har mødt en mand, jeg er 52 år, han er 55 år. Problemet er han er mere forelsket i mig end jeg er i ham. Han er utrolig sød, kærlig og hjælpsom, men lige meget hvilket ben han står på, føler jeg ikke det samme. Når han kærtegner mig føler jeg intet, men lader som om, for ikke at skuffe ham. Nu sidder jeg med knuder i maven, fordi jeg ved at jeg sender de forkerte signaler, men vil heller ikke skuffe ham. Det er han for god til. Jeg prøver at være afvisende på den pæne måde, men han læser ikke mine signaler. Han har hjulpet mig en del med nogle ting, og siger han forventer noget igen.... Jeg prøver alle mulige krumpspring for ikke at se ham, men lidt svært når vi bor i samme by. Når vi er sammen står han med hånden i mine bukser, og jeg bliver vildt irriteret over dette, men så siger han... er det nu også forbudt... Føler jeg er kommet ud på glatis, fordi jeg ikke har modet til at sige det til ham... Så kære læsere , måske i har et forslag til hvordan jeg gør, UDEN at såre ham. Han har været selv i 8 år, og vil gøre ALT for mig, hvorfor har jeg ikke hjertet med, ved så en sød fyr?? Måske det er mig den er gal med??
Kommentarer
Jeg kunne ikke holde en mand ud, som sagde, han forventede "noget" igen. Han ville være helt færdig hos mig med den slags ord.
Når I er sammen står han med hånden i dine bukser og du bliver irriteret. Er det nu også forbudt, siger han. Undskyld, men jeg får kvalme ved tanken.
Der er sørme intet romantisk ved det.
Sig rent ud, at det bestemt skal have lidt tid. Siden du nu kan lide ham.
Jeg ville ikke, han var ikke noget for mig med den opførsel. Slut, færdig. Jeg vil have romantik. Men det er så mig.
Mere forelsket i dig end du i ham ?? Er du sikker på det handler om forelskelse med de signaler han kommer med.
Nå ja, vi er forskellige.
Du skylder ham da ikke noget uanset, hvor meget han har hjulpet dig, det er da en syg tanke, at du føler, at du står i gæld til ham med din krop.
Han er da ikke værd at holde på, når han mener du skylder ham noget… han lyder faktisk slet ikke rar og så med hånden i dine bukser, når I er sammen, ja jeg synes også han virker kvalmende.
Se dog at få stoppet den mand en gang for alle, sig rent ud at du ikke har de følelser for ham, som man skal have, hvis det drejer sig om at være forelsket.
Det er heller ikke dig der er noget galt med, I passer vel bare ikke sammen, så enkelt er det. Så drop tanken om et forhold, men sig at I kan være venner men kun venner.
Jeg synes, du skal fortælle ham, at han skræmmer dig væk ved at fare så hårdt på, og han derfor skubber dig væk i stedet for at få dig nærmere. Jeg synes også du - pænt og venligt selvfølgelig - skal fortælle ham at det er dig meget i mod, at han bruger argumentet, at han vil have "betaling" for det, han har hjulpet dig med, så derfor foreslår du, at der kommer helt rene linjer mellem jer.
Bed ham fortælle dig, hvad han vil have i betaling - kroner og ører - for den hjælp, han har givet dig, for du kan ikke klare tanken om, at han betragter dig som en, der betaler med sin krop - bare dette i sig selv gør, at du føler dig billig og nedgjort, at du føler dig en lille smule "snavset", når han kræver det af dig, hvorfor du ikke kan finde de romantiske følelser frem på den måde.
På den måde, kan du givet få ham til at tænke over sin opførsel, og forhåbentligt betyder det også, at han vil indse, at han ikke kan tillade sig at fare sådan frem over for dig.
Når der så er afregnet - med penge - og det bør du måske nok insistere på, I får gjort - så kan I tale om et venskab, der måske - måske ikke - kan udvikle sig. Det er muligt, du allerede nu ved, at det ikke vil blive til et kærlighedsforhold, men netop det, kan du vente med at fortælle, for man ved jo aldrig, hvad der vil ske, når I kommer i et ligeværdigt forhold - for det er I jo ikke nu.