Vuggedød
Ja, hvordan gik behandlingen. I disse dage læser man om norske forskere, der bliver anklaget for at have fjernet hjerne og hjerte på 700 spædbørn uden forældrenes tilladelse. Børnene var døde af den såkaldte vuggedød.
Jeg forstår på en måde forskerne, som gerne ville finde årsagen til at tusindvis af børn pludselig dør.
Måske skulle de have spurgt forældrene først, for forældrene ville sikkert give deres tilladelse i de fleste tilfælde. Hvem ville ikke gerne vide hvad barnet døde af.
Jeg ved da, jeg selv ville være blevet meget oprevet, hvis jeg længe efter fik at vide, hvad der var sket. Jeg ville hellere have givet tilladelsen.
Måske andre har en anden mening, men sådan er det.
Det, der virkelig undrer mig er, hvordan i alverden man kunne finde på at børnene skulle sove på maven. Det er den rene middelalder. Barnet bliver jo træt i nakken af at ligge med hovedet til den ene side og forsøger at dreje det.
Masser spædbørn når kun at dreje hovedet ned i puden, så stopper de vejrtrækningen.
I gamle bøger stod det tydeligt: Læg aldrig dit barn på maven uden opsyn, thi det kan blive kvalt. Vi vidste det alle.
Sagde man det til nogen af den yngre generation blev man bare mødt af et blik. Lægen og sundhedsplejersken vidste nok bedre og var mere moderne.
Jeg skriver kun, fordi det skal ikke glemmes, hvad den "moderne videnskab" var skyld i.
Jeg husker også overskrifterne i aviserne.: To franske læger har gjort en epokegørende opdagelse. Spædbørns hjerner udvikler sig bedre, hvis børnene sover på maven.
Jeg tænkte, det tror ingen da på. Men jo, det blev ganske langsomt indført.
Heldigvis var der endelig en læge, som udtalte sig om årsagen. Hans mor har sikkert fortalt ham det og sagt: Du må stoppe det. Sådan tror jeg det er gået til.
I dag er de helt vilde efter at fortælle om sovestillinger.
Den eneste rigtige måde er at lægge barnet skiftevis på højre og venstre side. Så bliver nakken ikke flad. Barnet kan selv dreje sig om på ryggen fra den stilling, hvis der er behov for det.
Jeg havde håbet, når jeg skrev: Vuggedød, så ville komme frem på Google.
Videnskaben lader som om vuggedøden i den form altid har været der, men det passer bare ikke. De indførte den selv.
I øjeblikket har vi så Termmodellen/behandlingen. !!!
Jeg forstår på en måde forskerne, som gerne ville finde årsagen til at tusindvis af børn pludselig dør.
Måske skulle de have spurgt forældrene først, for forældrene ville sikkert give deres tilladelse i de fleste tilfælde. Hvem ville ikke gerne vide hvad barnet døde af.
Jeg ved da, jeg selv ville være blevet meget oprevet, hvis jeg længe efter fik at vide, hvad der var sket. Jeg ville hellere have givet tilladelsen.
Måske andre har en anden mening, men sådan er det.
Det, der virkelig undrer mig er, hvordan i alverden man kunne finde på at børnene skulle sove på maven. Det er den rene middelalder. Barnet bliver jo træt i nakken af at ligge med hovedet til den ene side og forsøger at dreje det.
Masser spædbørn når kun at dreje hovedet ned i puden, så stopper de vejrtrækningen.
I gamle bøger stod det tydeligt: Læg aldrig dit barn på maven uden opsyn, thi det kan blive kvalt. Vi vidste det alle.
Sagde man det til nogen af den yngre generation blev man bare mødt af et blik. Lægen og sundhedsplejersken vidste nok bedre og var mere moderne.
Jeg skriver kun, fordi det skal ikke glemmes, hvad den "moderne videnskab" var skyld i.
Jeg husker også overskrifterne i aviserne.: To franske læger har gjort en epokegørende opdagelse. Spædbørns hjerner udvikler sig bedre, hvis børnene sover på maven.
Jeg tænkte, det tror ingen da på. Men jo, det blev ganske langsomt indført.
Heldigvis var der endelig en læge, som udtalte sig om årsagen. Hans mor har sikkert fortalt ham det og sagt: Du må stoppe det. Sådan tror jeg det er gået til.
I dag er de helt vilde efter at fortælle om sovestillinger.
Den eneste rigtige måde er at lægge barnet skiftevis på højre og venstre side. Så bliver nakken ikke flad. Barnet kan selv dreje sig om på ryggen fra den stilling, hvis der er behov for det.
Jeg havde håbet, når jeg skrev: Vuggedød, så ville komme frem på Google.
Videnskaben lader som om vuggedøden i den form altid har været der, men det passer bare ikke. De indførte den selv.
I øjeblikket har vi så Termmodellen/behandlingen. !!!
Kommentarer
Jeg ville ønske de havde ladet min søn få lov til at dø, når det liv der kommer ud af det der er tilbage er så himmelråbende vanvid.
Det værste er, at jeg sagde det til lægerne allerede i august måned. Min søn ønsker ikke dette helvede det er blevet for ham.
Han kan ikke få luft, han kan ingenting. Hans hjerne fungerer,og det gør det hele endnu mere vanskeligt. Hjælpen i hjemmeplejen er så dårlig, men det gælder vidst hele landet.
Det gjorde sig såmænd også gældende, da jeg for fire år siden havde en døende mand. Der var bogstavelig talt ingen hjælp, ingen personlig pleje eller noget andet.
Jeg ved min søn dør, han er erklæret terminalpatient.
Hvorfor skal han dog så opleve et liv som dette, når han har været død rigtig mange gange. Alene fra august er der tale om 8 gange hjertestop, de syv gange i løbet af knap tre timer. Han har tidligere haft hjertestop i forbindelse med blodpropper. Men nu er det hjertesvigt plus alt muligt andet svigt.
Det er simpelthen så uværdigt, det liv han har fået ud af det, og han ønsker selv, at bare han dog havde været død.
Jeg har set et meget gammelt menneske ligge i sengen ude af stand til noget som helst. Hun fik tilført "mad" gennem en slange direkte ind i mavesækken. Hun jamrede sig meget. Hvad skulle det gøre godt for. Havde det ikke været bedre at lade hende få fred. Hun ville jo aldrig få det bedre mere.
Mennesker, der ikke ønsker at leve skal have lov til at dø. Hvis jeg lå lammet ville jeg hellere dø.
Du har så evig ret i hjemmeplejen fungerer ikke til så syge mennesker. De lover et og gør noget andet.
Jeg vil ønske døden må komme stille om natten uden man mærker det.
Må jeg fortælle dig noget. Jeg ved dårligt hvad jeg selv skal tro, men det er sandt.
Da min far døde og vi var i kirken til begravelsen følte jeg en stor sorg og tænkte, jeg kan ikke holde det ud.
I samme øjeblik hørte jeg en stemme højt sige: Hvi, sørger du kvinde, din far har det jo godt. I det samme gled en solstråle ind gennem et højtsiddende vindue lige ned på kisten.
Jeg tænkte, hvad var det og kiggede på præsten, der stod ved kisten og talte. Han kiggede på mig og så forvirret ud.
Jeg har i de mange år der er gået siden ofte tænkt på dette. Jeg skulle have talt med præsten bagefter, men fik ikke gjort det.
Det er sandt, hvad jeg fortæller dig. Jeg har selv svært ved at tro på det, men det skete.
Min søn har nu fået installeret hjælpemidler. Det var ikke uden kamp.
Han har været på hjertesvigtambulatoriet i dag. De havde sagt til ham, at det var et mirakel at han levede. Det havde ingen forventet.
Men det gør også hele hjemmeplejesystemet så meget mere grotesk.
Først i morgen kommer der visitator til hjemmepleje/hjemmehjælp. Det er 10 dage siden han blev udskrevet. Det er det man kalder akuttid i hjemmeplejen.
Når man genopliver til sådan et liv, så må man i det mindste forlange, at hjemmeplejen fungerer. Her er der tale om livsvigtige nødvendigheder.
Medicinen kludrer de i. Det blev ændret i mandags, og nu skal det ændres igen her i eftermiddag.
Jeg kan godt forstå hjemmesygeplejen, de skal hele tiden ændre i æskerne. Men det nytter jo ikke, at de ændrer det om en uges tid, når det er vigtigt at det er nu.
Samtidig bliver de irriteret når jeg ringer til dem. Men de har ikke sørget for, at der er sikkerhed for, at de passer det de skal. Jeg måtte da bede en af dem i dag om, at holde op med den tone overfor mig. Jeg gjorde dem jo kun opmærksom på, at de ikke havde doseret medicin, at ny vigtig medicin slet ikke havde været i hjemmet i og med, at jeg selv hentede det på apoteket. På apoteket havde de ikke set, at der lå ny medicin på serveren.
Det går fint.