Kan jeg vinde ham tilbage?

Mary0248

Min eks kæreste og jeg har været sammen i 13 måneder, han slog om med mig i mandags over et opkald. Vi har haft noget af det bedste forhold og været vild forelskede, indtil jeg blev sendt til en plejefamilie og jeg begyndte at være negativ og sur, men stadigvæk holdte han af mig, indtil her i løbet af april og maj, har han virket til at ikke ville en, men samtidig siger han at han elsker mig og har endda sagt til hans venner, han aldrig har elsket en så højt som han gør med mig og siger han vil gerne, men han orker de humørsvigninger jeg har. Efter nogle uge efter, så indrømmer han at han ikke har de sommerfugle i maven og han siger også han ikke har tid til en kæreste, hvor jeg så spørg ham om "hvorfor han så ikke slår op?" han siger det kan han ikke, fordi han elsker mig. En uge efter dette var vi sammen en onsdag, hvor jeg sprugte ham om hvad han vil og stod. Han sagde han vil mig og elskede mig utrolig højt, og vi havde et plan sammen. Den dag var vi i cirkus hvor han ikke kunne få fingeren væk fra mig og ville hele tiden være omkring mig, men vi endte slutning af aften med en meget lille diskution og et knald. Men så fredag har han givet hans mobil til hans søster, dog havde han fortalt mig at han ikke havde sin mobil, men han fortalte ikke han har hendes mobil, så vi skrev ikke sammen i to dage. Det blev jeg ret skuffet, fordi han sagde at han ikke havde tænkt over det, hvordan kan man ikke tænke over det?. Næste dag skrev jeg en lang besked hvori der stod, hvad jeg har været ked af og følt. Han virkede til han vil mig når vi er sammen, men når vi ikke er sammen så tog han aldrig intitivet og jeg var den som ringede og skrev og virkede til jeg var den eneste der ville det her forhold. Han har haft dagen til at tænke over det, vi havde hinanden facebook, og jeg havde tjekket hans ret meget, fordi jeg var i tvivl om hvad han ville. Lige pludselig havde han skiftet kode og jeg ringede med det sammen til ham om hvorfor han har ændret det og ikke svarede på min lange besked, han sagde han troede der var en som har hacket den og laver koden om igen, men han ville lige tænke over min besked.
Senere på aften slog han hvor han sagde, har ikke følelser for dig mere, savner dig ikke, er ikke jealoux, elsker dig som ven, og jeg kan ikke mere. Men hver gang jeg presset ham lidt til at give mig en chance, så blev han usikker og sagde det har vi jo prøvet så mange gange, men til sidst sagde han, han kan ikke mere og har haft det sådan et stykke tid. Det mærkelig var han kaldte mig skat hele tiden. Men så sagde han vi kan mødes om to dage (onsdag eftermiddag)

Det var ham som skrev til mig, om hvornår jeg er hjemme osv. Så havde skrevet sammen, hvor han skrev: jeg havde følelserne for dig en gange, men vi er vokset far hinaden. Som sagt er det ikke omstændighederne(han skal rejse til USA i aug i et år) der gør at jeg slår op, men de støtter mig i min beslutning. Han kan mærke det er det rigtige og lettede hans krop og jeg vil gerne være mig slev til at tænke over tingende og have friheden til at gør hvad jeg vil. jeg har følt vi ikke passer sammen sidste stykke tid og har ikke været lykkelig sammen med dig. du er uden i tvivl en dejlig pige som fortjener en som der vil være der 100 % for dig og det mig ikke muligt. Du er smuk og sød, du skal nok få alle de fyre du vil.

Vi mødte så hinanden onsdag og det forvirrede mig, for han sagde han ville det godt vore forhold, men han kunne ikke. Han holdte om mig, flettede fingere og vi kyssede. Han sagde at han elsker mig og holder af mig. Men den følelse han har mistet var forelskelsen og har ikke det samme glæder til at se mig, men at han vil gerne have ro og være positiv, jeg har ikke været så glad, fordi alt det med jeg flyttede til en ny plejefamilie har været hårdt og havde en kort lunte. Jeg begyndte også at være mere glad og han havde endda sagt at jeg er blevet meget positivt . men han sagde også han har ikke de følelser når vi ikke er sammen, men når vi sammen er er de der lidt. Men det virkede ikke helt til han var afklaret med sin beslutning, for han tvivlede og ville gerne, men han kan ikke. Jeg sagde til ham, hvorfor han havde sagt det til hans venner, at han har aldrig elsket en så højt, han sagde var var for en måned siden, men det gør han også stadigvæk. Spurgte ham om hvorfor han udnyttede mig onsdag med at han gik i seng med mig når han ikke følelser havde, det havde han et eller andet sted sagde han. Jeg spurgte ham om vi kunne ses igen, han sagde ja.
det mærkelig var man kunne godt mærke han vil mig, fordi han kiggede tit på mine læber og øjne osv. Det føltes bare ikke som om han slog op selvom han gjorde. Han sagde at han ville aldrig glemme mig og håber på vi kan være venner. Jeg sagde til ham han nok kom til at fortryde det når han ser mig som den positive strålende pige igen. Han sagde ikke nej til at vil fortryde, men ja, eller måske.

Det jeg har undret mig over der er gået 4 dage hvor han kunne have ændret vore forhold status på facebook, men det har han ikke gjort endnu. Han havde heller ikke fortalt hans venner om vi har slået op eller hans familie endnu. Han sagde også " han ville også nyde tiden med mig inden han rejser til usa"

Jeg har en følelse af han virkelig godt vil og får sine følelser tilbage, men når han får sin plads til at savne mig. Jeg tror ikke på han ikke er jealox, for det han har været ekstrem jealoux og det kan man ikke bare få væk. Jeg tror et eller andet sted han stadigvæk har følelserne for mig men det er blevet skygget af hans travlhed, gymnasiet, uro og diskutioner iblandt mig og familien og bekymringer om Usa.
For på efterskolen sidste år, manglede han mig og kunne ikke lade være med at skrive osv. fordi han kunne mærke jeg ikke var os ham.

I påsken skrev han også et brev hvor meget han holdte af mig og han ikke vil forlade mig osv. og tror på vi kan være glade sammen.

Det så forvirrende altsammen, men tror i der er en stor chance for hvis jeg ikke skrive og måske og nogle uger han ser mig til en fest, glade, smillende, frisk, komme han til at fortryde det? For ved at han er forelsket og helt vildt med den pige jeg var før, som strålede af glæde. som sagt sagde han det ikke var noget om mig, men omstændighederne osv.. men tror i jeg har en chance for at få ham tibage?

Linette1

Mary, du skriver ikke hvor gammel du er, men oplyser, at du er blevet sat i familiepleje. Du er negativ og sur, det er forståeligt.
Hvad er grunden til, at du er i familiepleje? Var efterskolen også en form for anbringelse?
I din situation har du meget andet at tænke på end en kæreste, der muligvis udnytter dig.
Hele din situation gør dig sårbar.
Du skal tænke på din fremtid, og lægge dig " i selen", hvis du vil noget med din fremtid.
Anbragte børn har alt for nemt ved, at "blive bagud". Du skal tænke på hvad du vil i dit voksne liv, så skal du stikke kursen ud fra det.
Jeg ved det bliver vanskeligt, men ikke umuligt. Det er op til dig selv, at få noget ud af den situation du befinder dig i.
Kommunen har besluttet, at du skal være anbragt, derfor er det kommunen der har ansvaret for dig. Du har dog ret til lidt selvbestemmelse, men det kræver, at du har et mål for fremtiden.
Din "kæreste" er ikke en god kæreste for dig, så lad være med, at forsøge at få ham tilbage. Han vil dig muligvis kun, fordi du er lidt for nem.
Går du i skole nu? Eller er du under uddannelse? Dette er meget, meget vigtigere for dig end noget andet.

Mary0248

Jeg er 17 år gammel og går i skole. Jeg har boet i en plejefamilie i 8 år og her sidste sommer blev jeg anbragt i et anden et, fordi de syntes jeg skulle prøve noget nyt. som har gjort mig utilpas, fordi jeg betragte det andet plejefamilie som min rigtig familie. Jeg blev anbragt da jeg var 7-8 år, pga min mor er fra Fillipinerne, hvor de havde et helt andet måde at opdrage børn på, derfor blev jeg taget væk. Jeg er en meget vel fungerende, selvom jeg har haft knops i mit barndom. jeg er meget positivt, glad, frisk og stædig. Jeg har stor forståelse i tingene og ved hvad jeg vil og har et mål. Men da jeg flyttede til et andet det ramte mig dybt, fordi at jeg kunne ikke falde ordentlig til og jeg skulle også på efterskole, så jeg kom hjem i weekender til ukendte personer, som jeg tilsidst ikke kunne holde ud, så jeg droppede efterskolen. Min eks kæreste har været meget støttende og hans familie, hvor de hjalp mig igennem det. Han kunne aldrig slå en flue fortræd.
På fredag flytter jeg så tilbage til min tidligere familie og samtidig med det, slog han op i denne uge hvor jeg skulle flytte.
Det svært at give slip på en, som har hjulpet mig igenne i sådan et hårdt tid og selvom det var hårdt for ham at se mig være ked af det hele tiden og have humørsvigninger gav han ikke stadigvæk op. Vil bare høre jeres mening, om hvad i tror hvorfor han slog op og om han ikke vil fortryde det, nu hvor jeg er flyttet tilbage og bliver glad igen?

Linette1

Det glæder mig på dine vegne, at du kan flytte tilbage til den første plejefamilie. Jeg håber for dig, at det kan blive "næsten" som det var.
Jeg synes du skal se tiden an med din ekskæreste. Der er trods alt kommet skår i glæden nu.
Jeg håber du kender dine rettigheder, når du fylder 18 år. Reglerne er sådan, at hvis du ikke kan klare dig selv, altså være selvforsørgende o.s.v., så SKAL kommunen hjælpe dig helt frem til du fylder 23 år. Det handler altså ikke om efterværn, men om at du kan bo hos din plejefamilie til du er 23 år. Du skal være færdig med en uddannelse.
Du har selvfølgelig nogle forpligtelser, som du skal tage dig af.
Kommunen vil som hovedregel forsøge at få dig "smidt ud" når du fylder 18 år. Men du skal gøre brug af den ret du har, og her siger loven klart og tydeligt 23 år.
God vind fremover. Der findes bunker af dejlige fyre, så du skal nok finde dig en god kæreste.

Mary0248

Jeg kender alt til de rettigheder og regler, men nu har jeg flyttet så meget at jeg ved at jeg kommer til at bo i denne familie, til jeg bliver 23 eller før, afhængig af om jeg tager på udveksling eller noget helt andet.
Ja, jeg regner også med at give hinanden tid og plads eks kæreste og jeg, for han rejser selv afsted her i slutning af sommerferien, dog holder vi stadigvæk af hinanden, men alt det der er sket på et år med mig, har været hårdt både på mig, men også især på ham, for han kunne ikke andet end at trøste og snakke med mig. Jeg starter på gymnasie og finder ro der, forhåbentligt eller det skal jeg
Tusind tak!

Dewee1

Alene det han slog op over telefonen fortæller at det så nok ikke er ham du skal satse på livets store vidunder med. Videre skat der er flere fisk i havet!