søvngængeri
Min mand er søvngænger og har været det i årevis.
Af og til har der været sjove episoder hvor han feks. har ringet til andre.
MEN MEN, desværre har der været flere dårlige oplevelser.
Jeg har tit fået et blåt øje, jeg har fået mange blå mærker på hele kroppen gennem åerne.
Han har også nogle gange presset en pude ned over mit ansigt, så jeg ikke kunne få luft.
Han har også nogle gange sagt ting som;
Du skal bare væk- helt væk.
Min mand arbejder rigtig meget.
Han er utrolig presset og meget stresset.
Til tider ser vi kun hinanden få min. om dagen. Ofte har han kun få sekunder til at snakke med mig om stort og småt.
Når han er "gået løs" på mig , siger han at han intet kan huske. Han føler tværtimod at han har sovet godt.
Er det virkelig rigtigt, kan han slet ikke huske noget. Jeg er lidt i tvivl.
Når disse ting er sket, kan det ske for mig at jeg drukner min smerte.
Jeg kan simpelthen ikke rumme det. Slet kke.
Og det duer jo ikke.
Han siger at fordi han laver sådanne udflugter, så er der ingen grund til at jeg forsøger at glemme på den måde.
Det er selvfølgelig korrekt, men han VIL ikke gøre noget ved sit søvngængeri.
Når det sker siger han at han er ked af det, men det fortsætter alligevel.
Kan jeg stole på ham, ved han slet ikke hvad han gør ?
Af og til har der været sjove episoder hvor han feks. har ringet til andre.
MEN MEN, desværre har der været flere dårlige oplevelser.
Jeg har tit fået et blåt øje, jeg har fået mange blå mærker på hele kroppen gennem åerne.
Han har også nogle gange presset en pude ned over mit ansigt, så jeg ikke kunne få luft.
Han har også nogle gange sagt ting som;
Du skal bare væk- helt væk.
Min mand arbejder rigtig meget.
Han er utrolig presset og meget stresset.
Til tider ser vi kun hinanden få min. om dagen. Ofte har han kun få sekunder til at snakke med mig om stort og småt.
Når han er "gået løs" på mig , siger han at han intet kan huske. Han føler tværtimod at han har sovet godt.
Er det virkelig rigtigt, kan han slet ikke huske noget. Jeg er lidt i tvivl.
Når disse ting er sket, kan det ske for mig at jeg drukner min smerte.
Jeg kan simpelthen ikke rumme det. Slet kke.
Og det duer jo ikke.
Han siger at fordi han laver sådanne udflugter, så er der ingen grund til at jeg forsøger at glemme på den måde.
Det er selvfølgelig korrekt, men han VIL ikke gøre noget ved sit søvngængeri.
Når det sker siger han at han er ked af det, men det fortsætter alligevel.
Kan jeg stole på ham, ved han slet ikke hvad han gør ?
Kommentarer
For mange år siden læste jeg om et tilfælde, hvor manden slog sin kone ihjel under søvngængeri.
Også herhjemme er der blevet forsøgt slået ihjel under søvngængeri, hvor der blev hjerneskader efterfølgende på de to personer, det gik ud over. Man sagde dengang, det var opstået under stress.
Men, hvis det er sandt din mand gør det i søvne, så fatter jeg ikke, at han ikke bliver bange for, hvad han kan gøre, slå dig ihjel f.eks. og søger hjælp omgående.
Jeg ville selv flygte "skrigende" fra sådan en person, som bare lader stå til.
Hvis din mand virkelig går i søvne, og det er der ingen grund til at tvivle på, så kan han vitterligt intet huske hvad han har lavet næste morgen. Han har heller ingen som helst mulighed for at forhindre de ting han kan finde på i søvne, "fornuften" sover jo om natten. Du kan sikkert finde nogle videoer på youtube der viser hvad søvngængere kan finde på om natten -og hvad deres ægtefæller må finde sig i!
Måske er din mand bare en af de mænd der ikke under nogen omstændigheder vil til læge om så han havde kræftknuder i ansigtet. Måske han ikke vil til læge fordi han faktisk er bange for hvad undersøgelsen vil vise. Har du prøvet at snakke med ham om det, stille og roligt? Måske han er lige så fortvivlet som dig, kunne da forestille mig at han ikke har det godt med at have forsøgt at kvæle dig i søvne, men han ved nok bare ikke hvad han skal gøre -og hvad et lægebesøg skulle gøre godt for.
Så voldsom søvngængeri hvor han udlever sine drømme i søvne kan nemlig være tegn på alvorlig hjernesygdom. Normalt er vi nemlig lammede fra halsen og ned når vi drømmer, sådan at vi netop ikke løber i virkeligheden når vi gør det i drømme. Nå han gør de ting han gør i drømme, så tyder det altså på at hans hjerne ikke fungerer korrekt.
Hos nogle er dette arveligt, de fejler ikke andet. Hos andre kan det være tegn på alt fra tidlige tegn på demenssygdomme til cancer og andet.
Der findes medicin der med stor sandsynlighed kan hjælpe på hans søvngængeri, men det kræver altså at han kommer til læge og bliver henvist til en søvnklinik -og det kan kun gå for langsomt.
Hvis han stadig nægter at gøre noget ved det, så ville jeg da kraftigt overveje om det var sikkert at dele hjem med ham. Du skal måske også have lidt hjælp til at kunne føle dig tryg igen? Tænk over det...
Tak for jeres ord.
Jeg har så sent som igår snakket med ham om det, men han nægter
simpelthen at søge noget hjælp. Han sover faktisk af og til i et værelse for sig selv, hvor jeg så skal låse ham inde, men det jo heller ikke holdbart- syntes jeg. Jeg aner virkelig ikke hvordan jeg skal få ham til at forstå, jeg har endog sagt at jeg ville flytte, men han vil stadig ikke søge hjælp.
Jeg ønsker selvfølgelig ikke at flytte, jeg holder usigeligt meget af ham.
Ja, måske er han angst for at finde årsagen, men kan jeg få ham til at indse hvor meget det påvirker mig både psykisk og fysisk ?
Jeg forstår ikke du tør blive.