Citalopram og synsforstyrrelser?
Er der nogen som har oplevet at man efter har fået Citalopram 40mg og så 3 måneder efter udvikler synsforstyrrelser? Jeg mistænker at den er årsagen til at jeg har konstant flimren for øjnene og samtidligt er alle linierne jeg ser på uskarpe. Det er faktisk ret ubehageligt.
Kommentarer
I perioden har jeg så haft stød i hovedet og svingende humør, men ikke deppresiv. Det sker at jeg en gang imellem bliver forvirret og har meget svimmelhed og lidt hovedpine. Jeg håber at jeg snart slipper af med svimmelheden og forvirringen. Da det føles som om at jeg ikke kan "finde" mig selv.
Igen, erfaring søges!
Det blev symptomerne kun værre af og her 10 uger efter jeg stoppede helt lider jeg fortsat at svimmelhed, kvalme, summen i fingerne, træthed i muskler og led, hjertebanken samt angstanfald.
Lægen nægter at forholde sig til dette.
Jeg vil gerne høre fra andre med langtidssymptomer - jeg har en fornemmelse af at dette ikke tages alvorligt. Det hænger måske sammen med at både medicinalindustri og læger har en interesse i at forsvare antidepressiver. Det giver selvsagt penge til industrien, og for lægerne en det nem måde at "behandle" deres patienter på.
(nb svaret er også posted i en anden tråd)
Citalopram, burde nok skrottes...
For 1 år siden begyndte jeg pludselig at blive meget svimmel og have visuelle problemer. Jeg har været til et have af undersøgelser, blevet MR scannet osv osv. og jeg fejler ikke noget. Jeg har været neurologer, øjenlæger, ørelæge på Hamlets svimmelhedsklinik og ingen forklaring på min forsatte svimmelhed.
Min svimmelhed er konstant og af visuel karakter. Som om, jeg trænger til briller (gør jeg ikke - ser perfekt siger 3 forskellige øjenlæger).
Jeg er begyndt at mistænke Citolopram for min svimmelhed.
Jeg har læst man sagens kan have det ved opstart og ved ophør af medicinen men ikke lige pludseligt efter så mange år.
Jeg skrev derfor til firmaet bag medicinen og fortalte min historie.
De har netop svaret, at svimmelhed kan opstå midt i et forløb med medicinen, dog ikke så normalt.
Hvis jeg vil stoppe med pillerne, oplyser de at der for nogle personer, kan gå helt op til 3 måneder før alt medicin og evt. bivirkninger er væk.
Så nu er min plan, at december, januar og februar bliver uden Citalopram!
Håber virkelig det dem der er skyld i min svimmelhed, for det er virkelig ikke til at holde ud længere.
Tror dog det bliver vanskeligt at undvære pillerne, men det må jeg jo tage som det kommer.
Er spændt på at høre om andre erfaringer...
Jeg har et par kommentarer til dit indlæg.
Jeg kan godt forstå, at du ønsker at ophøre med Citalopram, når du nu har disse problemer. Og eftersom du har taget medicinen i over 5 år, så er det vel også på tide, at du kommer ud af den.
MEN… min erfaring er, at vintertiden er en meget dårlig periode til at påbegynde et medicinophør. Jeg ved selvfølgelig ikke, om din eventuelle forøgede sårbarhed over for at få depression hænger sammen med lysmængden. Selv har jeg det sådan, at de korte, grå dage påvirker mig voldsomt. Jeg er nødt til at tage en dobbelt så stor dosis antidepressiv medicin i vintertiden.
Hvis du på nogen måde kan udsætte medicinophøret, så tror jeg, at det ville gavne.
En anden sag er, at det altid er meget vigtigt, at man trapper langsomt og forsigtigt ud af medicinen. Man skal aldrig udsætte sin hjerne for bratte omskiftelser. Ifølge den kendte og respekterede psykiater Poul Videbech er det bedst at trappe ned over fire til seks uger. Det kan du se her:
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/ ... ptomer.htm
Ved visse slags antidepressiver er det nødvendigt at bruge endnu længere tid, men Citalopram hører ikke til dem, der er vanskeligst at trappe ud af.
Jeg er selvfølgelig godt klar over, at du nu – hvor du har taget beslutningen – er meget ivrig efter at gennemføre den. Men det er jo vigtigt, at du har de bedste chancer for at komme ud på den anden side uden tilbagefald af depression.
Held og lykke med det.
Kameliadamen
Tak for dit indlæg/ svar.
Det er taget til efterretning.
God dag:)
Men synes ikke at været til at opdrive?!
Ja, det lader til, at perikon-produktet Modigen gennem længere tid har været taget af hylderne på apotekerne. Jeg aner ikke hvorfor.
Men der skulle være perikon-produkter af en lige så god kvalitet at få hos Matas eller i helsekostbutikker. Produkterne hedder f.eks. Velzina og Calmigen.
Det er vigtigt, at du er helt ude af Citalopram, inden du eventuelt begynder på perikon. Det kan være en udmærket løsning at bruge perikon. Ulempen ved perikon er, at man er nødt til at behandle sig selv, uden hjælp fra en læge, og at perikon kan gribe ind i andre slags medicins virkning.
Mange hilsner
Kameliadamen
Naturlige Antidepressiva - https://restilen.dk Jeg modtog min bestilling til tiden og pillerne virker rigtig godt.