Tror jeg har uhelbredelig kræft
Hej
Jeg er en pige på 19 år. Jeg har gennem de seneste to måneder haft en mærkelig smerte i mit ene ben - nogen gange det andet også - men en meget jagende og strammende smerte i mit ene ben. I starten var jeg overbevist om at det var en overbelastningsskade grundet for intensiv træning, men min fysioterapeut kunne ikke umiddelbart se noget tegn på dette. Jeg fik så taget blodprøver hos lægen for D-vitamin mangel, hvilket heller ikke var tilfældet. Fik derefter en CRP prøve, fordi jeg fortalte om min mistanke for kræft, og han sagde det så fint ud. Men nu har jeg så fået ondt i min ryg og er overbevist om at det er knoglekræft, da jeg har de nøjagtige symptomer på samme. Jeg kan ikke tænke på andet, og er ærlig talt ved at drive hele min familie til vanvid, fordi jeg ikke taler om andet.
Blodprøven har ikke beroliget mig, fordi jeg bagefter læste at det ikke er i alle tilfælde at kræft kan opdages på denne måde.
Mine eneste tanker handler om hvornår jeg skal dø. Jeg forudser min død og forestiller mig hvad der kommer til at ske bagefter med min familie. Jeg tænker gang på gang om det nu bliver sidste gang jeg gør noget, når jeg fx. går en tur med hunden, eller noget i den stil. Jeg tror jeg skal dø meget snart og tør næsten ikke undersøges nærmere, da jeg er overbevist om at jeg vil få dårlig nyt at høre.
Vil egentlig bare høre om der er nogen der har det på samme måde og hvordan I håndterer det, da jeg synes det er lidt tungt at gå med alene. Og om jeg burde være mere nervøs end jeg er og tage afsted på skadestuen istedet for at vente?
Mvh.
Marie
Jeg er en pige på 19 år. Jeg har gennem de seneste to måneder haft en mærkelig smerte i mit ene ben - nogen gange det andet også - men en meget jagende og strammende smerte i mit ene ben. I starten var jeg overbevist om at det var en overbelastningsskade grundet for intensiv træning, men min fysioterapeut kunne ikke umiddelbart se noget tegn på dette. Jeg fik så taget blodprøver hos lægen for D-vitamin mangel, hvilket heller ikke var tilfældet. Fik derefter en CRP prøve, fordi jeg fortalte om min mistanke for kræft, og han sagde det så fint ud. Men nu har jeg så fået ondt i min ryg og er overbevist om at det er knoglekræft, da jeg har de nøjagtige symptomer på samme. Jeg kan ikke tænke på andet, og er ærlig talt ved at drive hele min familie til vanvid, fordi jeg ikke taler om andet.
Blodprøven har ikke beroliget mig, fordi jeg bagefter læste at det ikke er i alle tilfælde at kræft kan opdages på denne måde.
Mine eneste tanker handler om hvornår jeg skal dø. Jeg forudser min død og forestiller mig hvad der kommer til at ske bagefter med min familie. Jeg tænker gang på gang om det nu bliver sidste gang jeg gør noget, når jeg fx. går en tur med hunden, eller noget i den stil. Jeg tror jeg skal dø meget snart og tør næsten ikke undersøges nærmere, da jeg er overbevist om at jeg vil få dårlig nyt at høre.
Vil egentlig bare høre om der er nogen der har det på samme måde og hvordan I håndterer det, da jeg synes det er lidt tungt at gå med alene. Og om jeg burde være mere nervøs end jeg er og tage afsted på skadestuen istedet for at vente?
Mvh.
Marie
Kommentarer
Da jeg samtidig døjer en del med muskelsmerter gik jeg til en massør, det hjælper at blive masseret.
Men, nu kommer det jeg vil fortælle. Hun ramte et sted i ryggen, hvor jeg kunne mærke det ned i mine ben. Jeg begyndte at læse om det og det kan komme fra ryggen, der kan være flere ting, der sender smerter ned i et ben eller dem begge to, som for mit vedkommende.
Altså, dine smerter kan stamme fra ryggen. Det kan være en nerve, der er i klemme. Eller du kan være en smule skæv i ryggen, som giver smerter.
Det kan du se ved at kigge på dine hofteskåle, sidder de lige højt. Gør de ikke kan de give smerter, det ved jeg af erfaring.
Du kan have et eller andet med din lænd, som sender smerter ned i dit ben.
Når jeg får taget mig sammen til at besøge lægen en gang til vil jeg have taget et billede af mig lænd, for i mit tilfælde tror jeg smerterne kommer derfra.
Efterhånden mister jeg styrken i mit højre ben, når jeg går og det er ikke specielt sjovt.
Samtidig har jeg knoglevækst i min ene fod og små sene knuder i begge fødder, mener jeg det er. De gør nemlig også ondt. Så det er vældig hyggeligt.
Kræft, jeg vil ikke ødelægge mit liv at spekulere på det. Jeg kommer i anden anledning til en specialist. Jeg har også fået taget blodprøver, der intet viser. Nå, så stoler jeg på det.
Specialisten har spurgt om jeg er nervøs, nej siger jeg, du holder øje, det er jeg helt rolig ved.
Jeg kan godt relatere til det du roder med da jeg selv går lige lovligt meget op i afkodning af symptomer.
Det er i og for sig også helt fint, godt lige frem, til en hvis grænse som det for mig lyder til at du for længst har passeret.
Om du fejler noget alvorligt eller ej skal jeg selvfølgeligt ikke kunne konkludere, men jeg kan dog fortælle dig at statistisk set så er sandsynligheden for at få kræft i din alder meget lille sammenlignet med en på feks 50.
Hvordan er din egen opfattelse af dine tanker om det her?
Finder du dem overdrevne?
Når jeg læser dit indlæg så slår det mig nemlig ikke at du fejler noget fysisk men derimod at du har brug for noget terapi til at korrigere dine tankemønstre.
Det er dog altid godt at få afklaret så meget som muligt på den fysiske front først så hvis der er flere undersøgelser som vil kunne virke afklarende på din frygt og som din læge er villig til at indstille dig til, så synes jeg du skal gøre det.
Derudover så fortæl ham om dine tanker og bed om en henvisning til en psykolog med henblik på angst.
Så får du en masse rabat.
Sourtulip420 - tusind tak for dit svar. Ja, det kan være svært at finde grænsen for hvor meget man skal læse sig frem til, synes jeg
Jeg ved godt chancen for at få kræft ville være væsentlig større hvis jeg var ældre, men føler lidt jeg bliver nødt til at tænke det værste for ikke at blive skuffet hvis det nu er noget alvorligt. Jeg synes som sådan ikke mine tanker er overdrevne, synes bare jeg tager forbehold for at det måske er mere seriøst end jeg lige går og tror.
Og mht. til lægen, så har jeg snakket med ham om dette, men har bare ikke ville tale med nogen før jeg kan udelukke at der ikke er noget alvorligt i vejen, for ellers nytter det jo ikke at tale med nogen, tænker jeg.
Mvh.
Marie
Masser af mennesker har en sådan skævhed.
Du bør absolut få undersøgt hvor meget det er og så få skævheden korrigeret med indlæg.
Jeg kan fortælle dig for mange år siden fik jeg mange smerter i underlivet. Ingen anede hvad der var galt. Jeg blev undersøgt på rigshospitalet , men de kunne ingen årsag finde. Jeg havde virkelig mange smerter, især efter samleje.
På den måde levede jeg i flere år og det var hårdt. En dag var jeg hos en fysioterapeut, jeg led af hovedpine. Jeg beklagede mig over mine smerter i underlivet, som trak ned i højre side af mit ben.
Hun sagde med det samme, dine muskler er overanstrengte og det skyldes dine ben ikke er lige lange.
Det blev korrigeret og mine smerter forsvandt. Dog er der slidt så meget skævt i hoften/lænden, at det kan ses på et røntgen billede.
Det tror jeg i dag er skyld i mine mange smerter i benene.
Jeg kan ikke advare dig nok om, at få korrigeret den skævhed. Jeg ved det ikke er nemt med fodtøj. For et indlæg, måske to, som hos mit barnebarn, kræver jo lidt plads. Hun bruger ikke indlæg i sine fine sko, men ellers gør hun. Jeg har fornylig set annoncer for sko, hvor man kan udskifte skolens indlæg til sine egne indlæg. Hvis det holder stik er det jo en kæmpefordel.
Glem alt om kræft, dine symptomer er lig med skæv ryg. Derfor får du disse smerter. Og de kan virkelig blive slemme kan jeg betro dig