selvmord
mit liv er lort..kan intet alle har hadet mig..jeg har prøvet, ingen gider snakke med mig, især fordi det altid r det samme emne..Magen til fordømmende møgsvin har jeg aldrig set før. min lære startede med hele paletten rundt og gav migskylden fordi d andre elever ikke kune lade mig være. Da jeg så nævner at jeg haet at gå i skole fordi ingen gad mig ogsykisk torturede mig, bad han mig fortælle om det, hvilket jeg gjorde, dog kortfattet da jeg hader at tale om det og har fået det bearbejdet + at det er ved at være længe siden. . Dette fortalte jeg til minllære som så siger til mig at jeg overdriver da vist og det da bestemt ikke er et voldeligt forhold og at han lige sad og blev bekymret for at jeg var blevet banket sønder og sammen og så er det bare teenagefnidder, som vi nok var lige skyldige i. Hvorefter han så sagde, at så var det nok ikke mobning. (på trods af at jeg forsøgte at tage livet af mig selv så lagt var jeg nede, hvilket jeg fortalte).
Jeg tabte simpelthen underkæben af ren chok. De år med mobningen ødelagt mit liv, sendte mig en kæmpe depression og var ved at tage livet af mig flere gange. Jeg har brugt årevis på at komme mig over det og jeg skammer mig så frygtelig meget over det. Ingen ved det, stort set. Det var som om mine indvolde blev revet ud idet mit livs værste år pludselig blev bagatalliseret på den måde og alt det jeg har kæmpet med psykisk de sidste mange år for at forene mig med det der er sket i forsøget på at lære at leve med det, blev revet i stykker som et tyndt stykke papir.
Jeg sidder tilbage nu, så vred at jeg slet ikke kan sætte ord på det - men værst af alt er at jeg er helt på bar bund og føler at ingen kan hjælpe mig, når dem der skulle have hjulpet mig, gør sådan noget her.
har i søde ord eller trøstende råd modtages de med varme...
Jeg tabte simpelthen underkæben af ren chok. De år med mobningen ødelagt mit liv, sendte mig en kæmpe depression og var ved at tage livet af mig flere gange. Jeg har brugt årevis på at komme mig over det og jeg skammer mig så frygtelig meget over det. Ingen ved det, stort set. Det var som om mine indvolde blev revet ud idet mit livs værste år pludselig blev bagatalliseret på den måde og alt det jeg har kæmpet med psykisk de sidste mange år for at forene mig med det der er sket i forsøget på at lære at leve med det, blev revet i stykker som et tyndt stykke papir.
Jeg sidder tilbage nu, så vred at jeg slet ikke kan sætte ord på det - men værst af alt er at jeg er helt på bar bund og føler at ingen kan hjælpe mig, når dem der skulle have hjulpet mig, gør sådan noget her.
har i søde ord eller trøstende råd modtages de med varme...
Kommentarer
Først ville jeg finde en ny læge.
Den nye læge vil kunne give dig en henvisning til en psykolog.
Jeg var nok selv en af dem der mobbede i skolen, men i dag føler man skyld over for "éns" ofre.
Indlæg en annonce på en af de mange datingsites og find dig én der kan elske dig for den du er, men du må ikke tage offerrollen på dig. Da det jo ikke var dig der gjorde noget forkert.
Du er jo ikke så skrøbelig som du tror.
Du er her jo stadig ;o) for det er kujonvejen med selvmord.
Knæk og bræk
Du har altid valget til at opleve noget nyt. Hvis du ikke trives, hvor du er, som du er, kan du enten søge professionel hjælp, arbejde med dig selv eller med dine omgivelser. Eller du kan søge væk til et andet sted og starte et nyt eventyr. Den danske levevis er ikke den eneste. Find et sted og et liv du trives.
Jeg oprettede denne profil for at besvare dit indlæg.
Forresten, jeg tror, meditation kan være dig en stor hjælp.
Nyd livet, min ukendte ven. Der er meget at leve for.
Jeg ved hvad du går igennem. Utrolig nok var jeg ik upopulær, men det var pga sport. Jeg var god til alt sport, og derved fik jeg venner. Problemet for mig var at ik se hvem var rigtig venner. Jeg har altid været naiv pga min autisme træk. Men at en af mine bedste venner satte en toiletrulle med grisefoder foran mig i 7 klasse, det glemmer jeg aldrig. Jeg er født med en opstoppernæse, men jeg oplevede aldrig at jeg var anderledes før det. Det ødelagde mig, jeg har aldrig været den samme siden. Personen kan ikke huske det😤jeg har skåret i mig selv, har masser af at, har tænkt på sel
Selvmord. Men ved du hvad. SÅ VINDER DE. Det vil jeg ikke, så jeg giver op, det ville være for let.