Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Gode slankekure

Redigeret 23 maj, 2014, 20:55 i Spørg Netdoktors brugere
Hej, jeg har et stort problem med at holde min vægt nede, så jeg ville høre, om der er nogle herinde, der har prøvet at være på ''kur'', eller rettere leve sundere, og på den måde sluppet af med den overflødige vægt.

Er der nogle tips I vil dele, så jeg kan komme tabe mig 5 kilo, og komme ned på den vægt som jeg havde for et halvt år siden. :)

Tipsne må gerne både indeholde sunde idéer til madpakker og gode trænings-øvelser. :)

Kommentarer

  • Det vil nok være lidt nemmere at give dig nogle brugbare råd, hvis du fortæller, hvordan din kost og motion ser ud nu.

    Du skal jo ikke tabe dig så meget, så derfor er der også kun lidt, du skal ændre på.

    Fortæl også din højde, nuværende vægt og alder.
  • Hej med dig! :-)

    For at gøre en lang historie kort - slankekure virker ikke. Tro det eller ej, men der er lavet undersøgelser som viser at en dissideret "kur" som du selv kalder den, er effektløs, og ofte ender personen som er på kur rent faktisk med at tage endnu mere på igen efter endt kur, end da han/hun begyndte.

    Et eksempel er Vægtvogterne, hvor kun 11 ud af 1000 deltagere i undersøgelsen vedligeholdte den tabte vægt efter 4 år..

    Det eneste som virker, er en kostomlægning.
    Du skal strukturere din kost, veje den, træne rigtigt og spise med fornuft.
    Men kort fortalt, hvis du spiser færre kalorier end du forbræder, taber du dig!

    Du skal finde dit ligevægtsindtag, det vil sige det antal kalorier du forbrænder dagligt i gennemsnit, for at holde din organisme kørende. Det kan du finde forskellige beregnere til rundt omkring på nettet - blandt andet på www.iifym.com
    Derefter kan du eksempelvis fratrække 4-500kalorier, og så ud fra det tælle sammen hen over en dag hvor meget du kommer i munden, indtil grænsen er nået.

    Et varigt vægttab er ikke noget quickfix, det kræver man sætter sig lidt ind i tingene, og finder ud af hvordan de forskellige makro nutriner (protein, fedt og kulhydrat) påvirker kroppen.

    Jeg kan ikke finde et link til dig lige pt, da jeg sidder på en begrænset internet forbindelse, men prøv at søg efter "makro fordeling" på google, mener at der kommer noget brugbart frem :-)

    God "arbejdslyst"
  • Nu har ninnam valgt ikke at svare på mit indlæg - så det er nok alligevel ikke helt så vigtigt.

    Men - du har helt ret optik, de der såkaldte slankekure, man lige kan følge i nogle få uger for så at gå tilbage til sit sædvanlige forkerte kostindtag, er ikke en krone værd, tvært i mod, de gør langt mere skade end gavn.

    Det værste man overhovedet kan gøre, er at køre disse "jojo" vægtændringer i en uendelighed - og gør man det, er man da først helt sikker på, at få vægtproblemer hele sit liv.

    Du nævner vægtvogterne, og der er det jo netop meningen, at man skal ændre på sine kostvaner VARIGT - ikke kun følge et kursus et antal uger, men jeg ved godt, at mange, der netop følger disse kurser, kun tænker på den dag, hvor de er færdige - og har nået den ønskede vægt, for så skal der ædes igennem, og så har man slet ikke fattet noget som helst.

    Min holdning er, at man bør ændre på sin kost og sine motionsvaner - FOR ALTID - men når man har nået sin idealvægt, så er der jo intet forgjort i, at man holder "søndag" en sjælden gang, og spiser et stykke kage, en pizza eller hvad man nu kan lide, MEN - det skal være efterdevisen, at det skal være noget HELT specielt.

    Talemåden om at det er ikke, hvad man tager på mellem jul og nytår, der er problemet - det er hvad man tager på mellem nytår og jul - er ganske fin.

    Til hverdag spiser man sundt/rigtigt, dyrker sin motion - men derfor kan man godt tage noget fedt og "forkert" en yderst sjælden gang og flyde ud på sofaen - det skal måske bare kun være en eller to gange om måneden.

    Problemet er, at man skal forholde sig til, at det ikke kun er nogle uger eller måneder - det er for resten af ens liv.

    Personligt ser jeg ikke problemet - for har man først lært at spise anderledes, så åbner der sig godt nok en stor verden af afsindigt lækkert mad, og hvos man holder fast, så varer det heller ikke specielt længe, før man slet ikke kan lide den fede, tunge mad, så det ender med at "offeret" slet ikke er specielt stort.
  • Hej alle sammen

    Nu er der jo altså også mennesker, som faktisk lever sundt, men som alligevel tager på eller har svært ved at holde vægten. Jeg kender faktisk flere.

    Når det er sagt, så vil jeg selvfølgelig give jer ret.

    Spørgeren er ikke vendt tilbage med oplysninger om nuværende kost- og motionsvaner. Men jeg vil da godt bidrage med mine sædvanlige vægt-tricks:

    1. En rå gulerod er guld værd, hvis maven knurrer, og man ikke lige har tid til at finde noget frem. En rå gulerod er hurtig at pakke i tasken, så man ikke forfalder til at købe noget kalorierigt i en kiosk.

    2. I vinterhalvåret, når appelsinerne er gode og billige, tager jeg gerne en appelsin, når jeg har spist den første portion af aftensmaden. Og jeg mener faktisk en appelsin – ikke en klementin, som er alt for hurtig at pille og spise!

    Det vil tage et stykke tid at få appelsinen skrællet og delt i både. Og det holder hænderne beskæftiget, så de ikke ”kommer til” at række ud efter fadet med kød, kartofler og grønsager.

    Når appelsinen er skrællet, spiser jeg selvfølgelig appelsinbådene. Derefter kan jeg være så heldig, at mæthedsfornemmelsen er kommet. For det varer nemlig som regel et stykke tid. En appelsin indeholder ikke så mange kalorier, som hvis jeg havde spist to portioner af aftensmaden.

    Det trick hjælper mig til at holde vægten om vinteren. Om sommeren farer jeg så meget rundt, at vægten ikke giver problemer.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej undskylder manglen på svar. Havde glemt opslaget da der ikk kom nogle svar lige med det samme. :p

    Efterspurgte oplysninger:
    Alder: 17
    Nuværende vægt: 62 kg
    Vægt i oktober 2013: ca. 57 kg
    Højde: 1,57 m

    Jeg er fuldt forståelig med, at en kur er en dårlig ting, og det var derfor jeg skrev kur i gåseøjne. Jeg forventer bare gode råd og tips. :)
Log in eller Registrér for at kommentere.