Fornuft eller følelser
Er gravid i uge 6+3 og skal i morgen tage en pille for abort. Jeg var kommet frem til den beslutning at få en abort, men pludselig igen er jeg kommet i tvivl efter jeg har snakket med lægerne og det lige er gået op for mig at det er virkelighed.
Mit spørgsmål er, skal jeg lytte til min fornuft eller mine følelser.
Vil tro at mine følelser kan få mig på afspor pga alle de hormoner der er. Men hvad vil i råde til ? Lytte til min sunde fornuft eller mine følelser ? For lige nu kan jeg ikke skelne mellem hvilken bære den rette beslutning ?
Mit spørgsmål er, skal jeg lytte til min fornuft eller mine følelser.
Vil tro at mine følelser kan få mig på afspor pga alle de hormoner der er. Men hvad vil i råde til ? Lytte til min sunde fornuft eller mine følelser ? For lige nu kan jeg ikke skelne mellem hvilken bære den rette beslutning ?
Kommentarer
Det er kun fem dage siden, at du spurgte her om du skulle vælge abort eller vælge at få barnet.
Jeg synes, du fik flere gode brugbare svar og værktøjer til at komme videre med, men du svarede kun tilbage en enkelt gang, og det er nok fordi, du ikke var helt tilfreds med, hvad vi svarede dig.
Men så kan jeg spørge dig, hvad havde du forventet, for ingen her kan give dig det rigtige svar, det er kun dig selv, der kan træffe så vigtig en beslutning.
Dine følelser skal du snakke med din kæreste om, eller din familie, læge eller en god veninde, men den endelige beslutning, må du selv tage.
Nu spørger du om, du skalvælge at følge fornuften eller dine følelser, ved du hvad jeg tror faktisk ikke du er moden til at få et barn nu, så man kan sige her har du svaret.
Hilsen Sofie
Det sværeste er at jeg godt kan tage mig af et barn og blive mor, men jeg føler ikke jeg er klar. En dag vil jeg gerne være mor. Men nogle gange bliver jeg i tvivl om jeg tager min beslutning på baggrund af hvad andre synes i min familie. Mine følelser siger få barnet min fornuft siger vent til jeg er klar. Men er bange for at mine følelser er en bombe af hormoner. Jeg er da meget ked af at jeg går meget i tvivl men håbede man kunne få råd her, og nu havde jeg et nyt spørgsmål, men det lyder til det vidst ikke er det rette sted at spørge med de kommentar at jeg er den eneste der kan tage beslutningen. Spørger jer ikke om at tage beslutningen for mig men ganske enkelt om nogle råd der kan få mig på vej
Hvis du var en voksen og moden kvinde, ville du være fuldstændig ligeglad med, hvad andre synes, og det gælder også din familie. Du skal ikke leve sammen med din familie, du skal leve det liv, som du mener, det skal leves, og ikke være så afhængig af andres meninger.
Det er en del af det at blive voksen, men du skal til gengæld lytte til din kæreste, og i skulle gerne i fællesskab blive enige om, hvad der er det bedste for jer to.
Eller også skal du vælge helt selv, og risikere at stå alene med et barn, det kan jo også være en beslutning, som masser af kvinder vælger hver dag.
Det er derfor jeg mener, at det er dig og kun dig der kan tage beslutningen. Sorry…
Du har søgt råd fra andre, det er som sådan ok, men det er ikke ok, hvis du føler, at beslutningen er taget ud fra hvad andre mener er bedst for dit barn, dig eller din kæreste.
Sidder fornuften hos de andre? Eller er følelserne farvet af "de andre"?
For "de andre, er det nemt at sige abort", men det er dig der alene oplever, hvad denne beslutning gør ved dig.
Hvad siger din kæreste?
Du nævnte i et andet indlæg, at du syntes det var synd, han skulle blive far så tidligt, at det var ondt gjort, hvis du valgte barnet.
Det er hverken synd for ham, eller ondt gjort mod ham. Han har trods alt også en andel i den situation du befinder dig i lige nu.
Om du skal lytte til det ene eller det andet?
Du skal have fornuft og følelse til at gå hånd i hånd.
Du skal ikke spørge andre end dig selv.
Du må have lidt længere tid til at vurdere din situation.
I mellemtiden kan du drøfte situationen med en professionel. Hold familien udenfor, det er 100% dig alene der skal tage stilling til om du vælger det ene eller det andet.
Ingen kan rådgive dig, slet ikke her, vi kender dig ikke.
Når du har valgt det der er det rigtige for dig, så vil du opleve, at dine følelser falder til ro, du kan åbent og frejdigt gå den vej, du selv har valgt.
Er du skuffet over, at din kæreste ikke er glad ved situationen?
Jeg går ud fra, at din kæreste ikke er så vild med at få barn lige nu, ellers var spørgsmålet om abort vel ikke kommet på banen.
Hvis det forholder sig sådan, er det så inderst inde en følelse af, at blive svigtet af din kæreste, det handler om?