Abort eller ej, plz hjælp
hej derude.
Er en pige på 21 år.
her i torsdags fand jeg ud af at jeg var gravid. jeg og kæresten har haft snakken før at hvis jeg blev gravid så skulle det blive en abort.
Men nu da det er sket, føler jeg at det er meget mere end bare at sige abort. det er ikke ligeså nemt.
Faren vil ikke have det, han føler ikke det skal være nu, men senere (dog vil han være der hvis jeg beholder det). vi har et super godt forhold på 1,5 år.
vi bor i en lille lejlighed midt i aalborg på 4 sal. og studere. økonomien er jeg bange for. jeg vil altid helst have uddannelse først. men nu når jeg er gravid synes jeg ikke det er så let bare at få den abort. en dag er jeg sikker på abort er bedst, og en anden dag vil jeg beholde det og føler det er for hårdt.
svigerforældre mener vi skal vente, min familie mener det er mit eget valg, men helst at få det. så føler lidt at jeg bliver trukket i hver arm.
Faren føler jeg går imod ham fordi vi begge har diskuteret den et par gange og hvis det skete skulle det blive abort.
jeg kan godt forstå ham, fuldt ud. men det er ikke ligeså nemt som han måske tror det er.
Jeg har haft en meget hård og svær barndom hvor jeg har stået overfor mange valg. og jeg føler at hvis jeg tager en abort at det vil påvirke mig alt for meget.
Men på den anden side, føler jeg også at det er så svært kun fordi jeg er gravid. og hvad nu hvis jeg ville føle mig lettet så snart jeg fik den abort ?.
Jeg synes det er et svært valg. Vi begge er på en måde klar på børn. det eneste der stopper os er faktisk økonomien. vi har altid ønsket en uddannelse så vi kunne give vores børn det bedste.
Hvad siger i ? vil det blive for hårdt. eller vil det være bedst med abort ?
Er en pige på 21 år.
her i torsdags fand jeg ud af at jeg var gravid. jeg og kæresten har haft snakken før at hvis jeg blev gravid så skulle det blive en abort.
Men nu da det er sket, føler jeg at det er meget mere end bare at sige abort. det er ikke ligeså nemt.
Faren vil ikke have det, han føler ikke det skal være nu, men senere (dog vil han være der hvis jeg beholder det). vi har et super godt forhold på 1,5 år.
vi bor i en lille lejlighed midt i aalborg på 4 sal. og studere. økonomien er jeg bange for. jeg vil altid helst have uddannelse først. men nu når jeg er gravid synes jeg ikke det er så let bare at få den abort. en dag er jeg sikker på abort er bedst, og en anden dag vil jeg beholde det og føler det er for hårdt.
svigerforældre mener vi skal vente, min familie mener det er mit eget valg, men helst at få det. så føler lidt at jeg bliver trukket i hver arm.
Faren føler jeg går imod ham fordi vi begge har diskuteret den et par gange og hvis det skete skulle det blive abort.
jeg kan godt forstå ham, fuldt ud. men det er ikke ligeså nemt som han måske tror det er.
Jeg har haft en meget hård og svær barndom hvor jeg har stået overfor mange valg. og jeg føler at hvis jeg tager en abort at det vil påvirke mig alt for meget.
Men på den anden side, føler jeg også at det er så svært kun fordi jeg er gravid. og hvad nu hvis jeg ville føle mig lettet så snart jeg fik den abort ?.
Jeg synes det er et svært valg. Vi begge er på en måde klar på børn. det eneste der stopper os er faktisk økonomien. vi har altid ønsket en uddannelse så vi kunne give vores børn det bedste.
Hvad siger i ? vil det blive for hårdt. eller vil det være bedst med abort ?
Kommentarer
Så kvinden var og har altid stået alene med en graviditet, der ikke var planlagt.
Nu står du så i denne situation, du kan frit vælge. Valget er dit 100%.
Du erfarer, at det slet ikke er nemt, det er ikke bare en abort.
Her kan ingen råde dig til noget overhovedet, det er udelukkende dig der skal vælge.
Din kæreste vil være der, ok. Men hvad ligger der bag de ord?
Er du parat til evt. at blive enlig mor?
Kan du gennemføre din uddannelse?
Hvilke muligheder har du?
Hvordan du evt. har det efter en abort, det kan ingen vide, heller ikke dig selv. Nogen har det fint med det, andre tænker på det resten af livet.
Hvis din familie synes du skal beholde barnet, vil de så også yde assistance, så du kan gennemføre din uddannelse?
Der er mange ting der skal overvejes.
Nogen mister følelserne for deres kæreste, hvis de føler de må vælge aborten. For andre har det ingen betydning.
Det er dig, og kun dig der har retten til at vælge, og det er også dig, der må tage konsekvenserne af dit valg.
Hilsen Linette
Tage konsekvenserne, ak ja, men det er sandt.
Jeg ved svigerfamilien og familien vil være der.
Men jeg er bange for han altid vil beskylde mig for at han skal være far tidligt. og jeg føler virkelig ikke at jeg kan byde ham at få titlen far uden hans egen vilje. det er ondt , da det i mine øjne ikke kun er min beslutning, jeg føler vi begge har lavet dette barn og vi begge har et valg.
Det vil herfor også for mit vedkommende være syndt for barnet at leve med en mor og far som ikke er sammen(hvis det skulle ske).
vi begge elsker hinanden og vi vil have børn sammen. han har altid sagt jeg skal være mor til hans børn. men det skal være efter uddannelse og når vi begge er klar og parate.
Umiddelbart vil min beslutning være at få en abort fordi vi begge skal gå ind i det her i glæde. og ikke i sorg, hvis vi får barnet vil jeg føle at valget var mit og ikke vores begges.
hehe jeg kan høre på hele denne tekst at jeg jo ligesom er afklaret(på en måde). men men det er stadig følelsen efter jeg er bange for. om jeg vil kunne leve med tanken, eller om jeg vil give ham skylden for at jeg fik den abort (senere hen) og hvad når vi engang så får børn. vil jeg så tænke tilbage på at der faktisk kunne have været 2 børn
Men jeg synes, du og din kæreste skal sætte jer sammen og endnu engang drøfte for og imod abort. Fortæl ham om alle dine tanker og følelser omkring det at få en abort, det både skal og må han lytte til, alt andet vil være uansvarligt af ham.
Jeg kan læse mellem linjerne at du nok vælger en abort, men hvis du kun vælger den fordi din kæreste presser dig lidt, er det ikke det rigtige valg for dig.
Vi kan altid ende med at bebrejde hinanden den andens løsning, men så er der noget i jeres forhold der halter, dette skal I også have talt godt igennem.
Det er jo også nemt for din kæreste at sige, han ikke ønsker at blive far lige nu, fordi dette barn kommer lidt ubelejligt, men det burde han jo så have tænkt på noget før. Nu smiler jeg til dig…
Vi kan ikke altid planlægge hele vores liv, ting kommer, ting sker og det må vi så være voksne nok til at klare.
Jeg er ikke imod abort, tværtimod er det det bedste der er sket for kvinderne, nemlig deres ret til selv at bestemme, men det du skriver i dit sidste indlæg berører mig dybt, så når du har det sådan, så mener jeg du skal tænke dig rigtig meget om, om en abort er det du skal vælge.
Nogle kan fortryde en abort, andre ikke, men jeg kender ingen der fortryder deres barn:-)
Glæd dig over at både din svigerfamilie og din egen familie vil støtte jer, og tro mig din kæreste vil vokse med opgaven, hvis han er den rette mand for dig.
Men når du har overvejet alt dette og du helt med hjertet vælger at få en abort, så kan jeg også se det fornuftige i den beslutning.
Hilsen Sofie
Jeg har aldrig selv fået abort, men ventede hele 8 år på at forsøge på en graviditet fordi jeg ikke lige syntes det passede ind. I det øjeblik jeg fik min skønne søn i armene, fortrød jeg meget at jeg ikke var startet tidligere. Både min mand og jeg er nu begge igen studerende og venter vores andet barn til vinter. Jeg regner med at holde en kort barsel og så ellers tage den lille med ind på studiet, som så mange af mine medstuderende gør.