Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Er jeg unormal?

Redigeret 29 april, 2014, 16:28 i Åben debat om sex
Hej...

Jeg er sammen med min kæreste på andet år, og vi elsker hinanden overalt på jorden, ingen tvivl der.
Vi har haft vores nedture, og har været gået fra hinanden, men er nu kommet over på den anden side og lagt det bag os, og venter os nu en pige til Juli.

I de dårlige perioder hvor vi har været fra hinanden har jeg set andre mænd, ikke sex, bare rent selskabeligt for at prøve at komme videre, men alligevel har jeg det dårligt over det, fordi jeg følte at jeg gjorde noget forbudt.

Vi har virkelig kæmpet, men på den hårde måde, fandt vi også ud af, at vi ikke kunne undvære hinanden, og at det ofte var jalousi og misforståelser der stod bag vores nedture. Nu kan vi tale stille og roligt sammen om alt, uden at komme op og skændes og gå fra hinanden.

Vi har dog et emne som tit kommer op herhjemme, vi taler om det, men kan ikke rigtig finde en løsning der gør os begge glade.
Min kæreste har det dårligt over det han gør og tror han er unormal, og jeg bliver mega ked af det.

Det handler om noget så åndssvagt og naturligt som at min kæreste søger efter andre piger på nettet... Altså kendte skuespillere og pornostjerner som han vil se nøgen.
DET i sig selv er jo ret normalt for mænd,,, men problemet er at han ikke har nogen sex lyst.
Han har været ude for en ulykke som barn, som gør at han stort set intet mærker når vi har sex, heller ikke når han kommer, derfor betyder sex ikke rigtig noget for ham.

Det der gør mig ked af det, er at han fortæller mig at han ingen sexlyst har, og vi derfor næsten kun har sex en gang om måneden (for min skyld) men hvorfor søger han så efter fremmede damer på nettet?
Hvis han ikke har nogen sexlyst hverken med mig eller andre, hvorfor vil han så kigge på en nøgen skuespiller?

Jeg har tilbudt ham at prøve swingerklubber, trekanter mm. For at se om det kan hjælpe ham.
Men han er meget monogam og dybt imod sex med andre og utroskab, så det vil han overhovedet ikke prøve. (Hvilket jeg egentlig er glad for)

Når han ser på dem, så føler jeg mig utilstrækkelig, fordi jeg ikke kan leve op til deres udseende eller deres porno erfaringer.
Han ved ikke selv hvorfor han gør det, for han tænder jo ikke på dem... Det eneste der kommer ud af at han gør det, er at jeg bliver ked af det og at han får dårlig samvittighed.

Han har talt om at gå til en terapeut og finde ud af hvad der er galt med ham... Men som jeg har sagt til ham, så er det vel helt normal adfær for en mand,,,, men også for en mand uden sexlyst?

Er det i virkeligheden mig der er unormal, fordi jeg kun tænder på min kæreste og ikke gider at se efter andre mænd?
Jeg kan godt se porno, når jeg skal tilfredsstille mig selv, men det er faktisk ikke manden jeg kigger på... Jeg frastødes ved tanken om andre mænd, og selv her i sommervarmen er jeg bedøvende ligeglad med de pumpede mænd i stramme t shirts,,, ingen af dem kan måle sig med den mand jeg elsker.
Så hvorfor kan fremmede kvinder være så interessante for den mand der elsker MIG????

Han sagde engang at det var ren nysgerrighed... Men for hvad??
Alle kvinder har 2 brøster, en røv og et hul, så hvad er forskellen om han ser på billeder af mig eller dem??? Så er kvindekroppen altså heller ikke mere fantastisk og mystisk, vi er alle ens.

Det kan godt være at vi kvinder er svære at forstå,,, men mænd er sku da godt nok et mysterium. :-)
«1

Kommentarer

  • Indstillinger
    Jeg er ked af det på mit køns vegne, men hvor er det dog en typisk kvindevinkel: Partneren har et problem, som i den grad er noget, han bør gøre noget ved, men kvinden er lynhurtigt ude og mene, at det er hende, der er noget galt med - hvorfor han ikke behøver gøre noget, for det er hende, der skal ændre sig.

    Helt ærligt! Din kæreste har et problem; han er endda selv helt bevidst om det, og vil endda også gerne prøve at gøre noget ved det, men du mener, det er DIG, der er forkert på den - du mener oven i købet, at du nok er unormal?

    Han er nærmest aseksuel - han er klar over det, og mere eller mindre bevidst prøver han at arbejdet på at vække lysterne ved at kigge på billeder af nøgne damer - og du er bare smadder forstående.

    Nej - du bør tage skeen i den anden hånd og støtte ham i, at det altså ER ham, der har et problem - ikke dig. Han skal naturligvis prøve at søge hjælp for denne aseksualitet - som der måske endda kan gøres noget ved, og det skal du da hjælpe ham med.

    Det kan da godt være, han aldrig bliver den store sexatlet, men han har måske en blokering, som han skal have hjælp til at få løst, og det får han da ikke, så længe du påtager dig ansvaret for hans problem og oven i købet tror, at det hele er din skyld.
  • Indstillinger
    Tusind tak for dit svar..

    Det jeg mener med om det er MIG der er unormal, er fordi at når jeg læser om andre eller taler med veninder og venner, så er det jo helt normalt at deres mænd ser på andre damer selvom de er i et parforhold, derfor tænker jeg at det nok bare er mig der er meget følsom/jaloux.
    Det med at mænd ser efter andre damer beskrives jo af forskere som værende et instinkt de ikke selv kan styre... Men samtidig tænker jeg også at der er forskel på at vende hovedet efter en på gaden og så på direkte at opsøge det på nettet... Men er det ikke bare generelt en typisk mandeting?

    Når jeg taler med mine veninder der er i forhold, så har de da også kig på andre mænd, iiiih han har en god røv, store muskler osv. Men det interesserer mig overhovedet ikke, så i forhold til dem, må jeg vel være unormal, når jeg kun er intereseret i min kæreste.

    Jeg har løbet hornene af mig, og føler på ingen måde noget behov for at prøve noget nyt og fremmede,,, Gud hvor må jeg lyde kedelig, men det er jeg altså ikke, tværtimod.
  • Indstillinger
    Hej Camilla.

    Jeg er mand på 24, er ikke læge eller anden uddannelse inden for medicin.

    Jeg har læst dit indlæg igennem flere gange og kan nikke genkende til din kærestes mønster.

    Ud fra personlige erfaringer, lyder det for mig, som om din kærester har psykiske problemer. Hvis han er en humørbombe, kan græde eller grine over ingenting, har brug for støtte i situationer som du som partner kan have svært ved at forstå, at han ikke har lyst/energi til at fortage sig meget i hverdagen, ja - så var et lægebesøg måske turen værd.

    Sexlysten daler drastisk ved f.eks. depression og når der endelig er lidt, kan der ofte være erektionsproblemer - også selvom man er helt ung.

    Næsten alle folk med psykiske problemer benægter, at de har problemer, ligesom en alkoholiker der påstår, at han kan kontrollere sit alkohol forbrug.

    Hvis du mistænker noget, kunne han evt. prøve en depression og eller en stress test, som hurtigt kan findes på nettet.

    Husk, at de ting din kæreste gør ikke nødvendigvis er et valg fordi han har lyst, men noget den (hvis det altså er tilfældet) forkerte kemi i hjernen for ham til.

    Husk at passe på dig selv, selvfølgelig er der ikke noget galt med dig.
  • Indstillinger
    Jeg vil sådan set mene, at det normale har vide grænser - faktisk bryder jeg mig slet ikke om, at noget skal klassificeres som værende normalt eller unormalt.

    Hvis man foretager sig noget, som man har det godt med, og det altså ikke generer andre eller er ulovligt - så er det vel helt normalt, selv om ens venner gør noget andet, som DE finder normalt.

    Nogle kigger efter andre - på gaden, på nettet eller... - andre har ikke den slags lyster - og der jo ikke noget galt i hverken det ene eller det andet. Mange mænd holder jo af at søge på diverse porno på nettet, og sidde og "pjanke" lidt med det, men beklageligvis er der mange kvinder, der straks tror, at det er fordi de ikke er gode nok, men som jeg har forstået det, så sætter mænd slet ikke de to ting sammen - kæresten og det, de ser der, er to vidt forskellige ting i deres verden, som intet har med hinanden at gøre.

    Men tilbage til emnet - helt klart, din kæreste bør søge den hjælp, han selv er klar over, han har behov for.

    Ps - skrevet samtidigt med ovenstående indlæg, som jeg derfor ikke har læst - eller på nogen måde forholder mig til.
  • Indstillinger
    Tusind tak for jeres svar, jeg er virkelig glad for at i tager jer tid til at læse mit lange indlæg.

    Til dagligt har vi det rigtig godt sammen, vi griner meget, går hånd i hånd, ligger i ske/eller jeg på hans brøst.
    Vi taler godt sammen og er nærmest lykkelige.

    Men når jeg ligger op til noget og han så afviser mig, ondt i maven, træt osv. Så bliver jeg frustreret når der er gået 3 uger siden sidst.

    Jeg gør mig i stand hver aften, vasker mig osv. Så jeg er klar, HVIS nu det skulle være iaften han får lyst... Det er det bare sjællendt, og så kan man ligge der med sine tanker imens han bare snorker.

    Jeg er ikke i tvivl om hans kærlighed til mig, så jeg er egentlig ikke bange for at det er fordi han ikke vil mig, og det er heller ikke det at have sex fordi jeg er lysten der er vigtig,,, for mig handler det om at blive bekræftet fysisk i det han siger til mig hver dag, nemlig at han elsker mig.

    Han siger at han ikke er stresset, det har han dog været, og gik ned med depression, men det er over et år siden, idag har han et nyt job som han er rigtig glad for.
    Der har været dødsfald i nær familie som har taget noget på ham i år,,, men det problem han har er jo ikke noget nyt, det har været der hele tiden, og jeg tænker at det jo nok lidt er fordi at han ikke rigtig orker sex når han ikke selv kan mærke det fulde udbytte.
    Han siger at han synes det er dejligt at have sex med mig, også selvom han ikke mærker så meget, men hvorfor skal det så være så besværligt at komme igang.

    Han siger ofte at iaften SÅ skal vi hygge... Men når vi så går i seng, så sker der ingenting, heller ikke selvom jeg nusser og prøver mig lidt frem.
    Det er ALTID mig der skal tage initiativ, så derfor er det også altid mig der bliver afvist og såret... Og det har han det rigtig dårligt med.
  • Indstillinger
    Det er vigtigt at forstå, at depression ikke bare er som en forkølelse eller influenza, man bliver ikke bare rask - og man behøver ikke blive syg (igen) af nogen som helst grund (du nævnte bl.a. dødsfald).

    Forestil dig en almindelig sinuskurve. I toppen er det gode humør og i bunden det dårlige. Folk uden psykiske problemer, svinger lidt op og ned i kurverne og ofte flere gange om dagen. F.eks. kan man måske føle lidt glæde over noget en kollega har gjort for dig og bagefter se at bilen er punkteret, altså går humøret lidt op og ned, helt normalt. For en person med depression ligger humøret helt nede i bunden, ude for en skala et menneske der ikke har prøvet det, ikke ville kunne forstå, og det kommer aldrig op i den gode ende - også selvom man prøver.
    Og selvom din kæreste blev konstateret med depression sidste år, kan han have været syg mange år forinden. Hvis han har været i bunden i måske 5 år, så vil han formegentlig ikke kunne huske hvordan det føles at være rigtig glad - Altså, din kærestes stadie for glad er et stadie for ked-af for en ikke-psykisk syg.

    Jeg har arbejdet med emnet i mange år og kender folk der fik konstateret depression for over 10 år siden og stadig lider af symptomer.

    - Hans krop prøver at fortælle ham, hvordan hans sind har det, men han lytter ikke.

    Måske tager jeg fejl, men ud fra det du har skrevet, er jeg ikke spor i tvivl. Din kæreste har det ikke godt, måske har han aldrig prøvet at have det godt og stiller sig tilfreds på et meget lavere stadie, hvilket ikke er sundt for hans krop.
  • Indstillinger
    Jeg tror at du kan have fat i noget...

    Når vi er sammen er han altid glad, jeg ser ham aldrig ked af det, og meget sjællendt sur, han glæder sig til at skulle være far.

    Men han bekymrer sig,,, for sin mor som er ked af det fordi hun lige har mistet sin mor, for sin far som lige har mistet sin søster.
    Han har mistet SÅ mange mennesker omkring sig, og han fortæller at han ofte tænker hvornår det bliver hans mor eller far, eller i værste fald mig eller børnene.
    Døden har fyldt meget i hans liv, så jeg kan rigtig meget godt forstå hans tanker.

    Jeg har selv haft en depression for nogle år siden og mistet min far,,, men det har ikke påvirket min lyst til min kæreste...
    Jeg føler mig glad i hverdagen og det troede jeg egentlig også at min kæreste gjorde.... Men måske har han det rent faktisk rigtig dårligt :-( uden helt selv at være klar over det.
    Han gik til psykolog da han havde en depression, men der afsluttede han, da de mente han var "rask"

    Men tror du slet ikke at det har noget med hans manglende følelse i penis der gør udslaget, men i virkeligheden er en depression og bekymringer han ikke rigtig kan få bugt med??
  • Indstillinger
    Du fortæller mange ting på samme tid.

    Det lyder som om, at han bruger meget tid på at tænke på dårlige og negative ting. Hvilket ville påvirke os alle.

    Psykiske sygdomme vil ofte påvirke vores fysik, og det er slet ikke usandsynligt, at din kærestes penis problemer kommer pga. sygdommen.

    Sygdommen kan også give han tanker, som at han ikke er god nok i sengen osv.

    Vi reagerer alle forskelligt på de samme psykiske sygdomme, og det kommer sig oftest af vores barndom og opdragelse. Selv to brødre kan have forskellige grene af samme sygdom, derfor kan det være svært for dig, at sætte dig i hans sted, selvom du selv har lidt af depression.
  • Indstillinger
    Desuden kan du læse om symptomer her på netdokter http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/ ... ptomer.htm
  • Indstillinger
    Tak Kenneth, jeg vil kigge på det.

    Men pga. En kampsports ulykke som barn, mistede han den ene testikel, og det har åbenbart også medført nedsatte følelser i penis, men har man så også en depression oveni, så er der ikke noget at sige til at han ikke har nogen sex lyst.
Log in eller Registrér for at kommentere.