Sms-utroskab?
Hej
Jeg er en mand på 45 år, og min kæreste er 40 år. Vi har boet sammen i 20 år. Vi har (selvvalgt) ingen børn. Jeg har aldrig haft grund til at mistænke min kæreste for sidespring, og jeg er ikke særligt jaloux anlagt.
Jeg har for ca. 3 måneder siden opdaget at der var en fra hendes arbejde som hun sms'ede meget med. Jeg opdagede det tilfældigt da jeg var ved at gennemgå noget mobilabonnementsomlægning (det er mig der står for alt det). Hun sms'ede op til 15 sms'er om dagen med den person. Jeg blev nysgerrig og tjekkede hendes mobil (noget jeg aldrig før har gjort, og får mig til at føle mig ussel, men nysgerrigheden overvældede mig). Der var intet spor på mobilen, altså, hun slettede dem. Så blev jeg selvfølgelig mistænksom.
Efter nogle uger konfronterede jeg hende med min opdagelse, men hun sagde først at hun ikke ville sige hvem det var, og at det ikke ragede mig. Jeg har så senere fundet ud af navnet, og det er også lykkedes mig at opsnappe nogle sms'er, med indhold som: "jeg har fri kl 16, skal vi mødes?", "Tak for sidst", men også sms'er med helt almindeligt indhold (sendt af ham). Hun har skrevet: "Hej søde, du må sgu ikke ringe". Jeg er selvfølgelig ikke i tvivl om at der foregår et eller andet. Men når jeg så konfronterer hende med mine nye opdagelser, siger hun at det ikke betyder noget som helst, det er for sjov, de flirter bare, og at han iøvrigt har en kæreste (her begyndte jeg næsten at grine), men hun siger også at "han er nok en smule vild med mig". Det mærkelige er, at hun er lige så kærlig overfor mig, som hun altid har været (ikke mere, men heller ikke mindre).
Jeg fatter ikke at hun ikke bare indrømmer hvad der sker. Enten er hun forelsket i den anden, og så er det jo slut. Eller også stopper dette lille eventyr, og så tilgiver jeg hende jo nok. Hun fastholder så hårdnakket at det kun er for sjov, at jeg næsten tror hende.
Jeg kontrollerer hende på mobilhjemmesiden, hvor jeg kan se at sms-trafikken fortsætter, omend ikke så heftigt som tidligere (0-4 om dagen).
Jeg tænker hele tiden på at forlade hende, for jeg udholder næsten ikke denne kontrolleren, og at leve i uvished. Spørgsmålet er om jeg nogensinde vil kunne stole på hende igen.
Hvad fanden gør jeg? Nu har jeg konfronteret hende med det tre gange, og hver gang det samme, og så snakker vi ikke om det mere.
Nå, det hjalp sgu lidt at få det skrevet ned. Håber på nogle input. På forhånd tak.
Jeg er en mand på 45 år, og min kæreste er 40 år. Vi har boet sammen i 20 år. Vi har (selvvalgt) ingen børn. Jeg har aldrig haft grund til at mistænke min kæreste for sidespring, og jeg er ikke særligt jaloux anlagt.
Jeg har for ca. 3 måneder siden opdaget at der var en fra hendes arbejde som hun sms'ede meget med. Jeg opdagede det tilfældigt da jeg var ved at gennemgå noget mobilabonnementsomlægning (det er mig der står for alt det). Hun sms'ede op til 15 sms'er om dagen med den person. Jeg blev nysgerrig og tjekkede hendes mobil (noget jeg aldrig før har gjort, og får mig til at føle mig ussel, men nysgerrigheden overvældede mig). Der var intet spor på mobilen, altså, hun slettede dem. Så blev jeg selvfølgelig mistænksom.
Efter nogle uger konfronterede jeg hende med min opdagelse, men hun sagde først at hun ikke ville sige hvem det var, og at det ikke ragede mig. Jeg har så senere fundet ud af navnet, og det er også lykkedes mig at opsnappe nogle sms'er, med indhold som: "jeg har fri kl 16, skal vi mødes?", "Tak for sidst", men også sms'er med helt almindeligt indhold (sendt af ham). Hun har skrevet: "Hej søde, du må sgu ikke ringe". Jeg er selvfølgelig ikke i tvivl om at der foregår et eller andet. Men når jeg så konfronterer hende med mine nye opdagelser, siger hun at det ikke betyder noget som helst, det er for sjov, de flirter bare, og at han iøvrigt har en kæreste (her begyndte jeg næsten at grine), men hun siger også at "han er nok en smule vild med mig". Det mærkelige er, at hun er lige så kærlig overfor mig, som hun altid har været (ikke mere, men heller ikke mindre).
Jeg fatter ikke at hun ikke bare indrømmer hvad der sker. Enten er hun forelsket i den anden, og så er det jo slut. Eller også stopper dette lille eventyr, og så tilgiver jeg hende jo nok. Hun fastholder så hårdnakket at det kun er for sjov, at jeg næsten tror hende.
Jeg kontrollerer hende på mobilhjemmesiden, hvor jeg kan se at sms-trafikken fortsætter, omend ikke så heftigt som tidligere (0-4 om dagen).
Jeg tænker hele tiden på at forlade hende, for jeg udholder næsten ikke denne kontrolleren, og at leve i uvished. Spørgsmålet er om jeg nogensinde vil kunne stole på hende igen.
Hvad fanden gør jeg? Nu har jeg konfronteret hende med det tre gange, og hver gang det samme, og så snakker vi ikke om det mere.
Nå, det hjalp sgu lidt at få det skrevet ned. Håber på nogle input. På forhånd tak.
Kommentarer
Det er ikke sikkert det betyder andet end hun bliver bekræftet i hun stadig er attraktiv. Det har hun måske behov for. Husker du at vise hende det.
Spørgsmålet er om du kan og vil finde dig i det.
Jeg kendte et par engang, det var manden, der ikke kunne lade være med at flirte og sådan lidt... men af med sin kone, det ville han ikke.
Man skal kunne stole blindt på hinanden i et parforhold, man skal være hinandens bedste venner, og give hinanden frihed og vise hinanden respekt for de værdier den anden står for.
Vi skal kunne både give og tage, og vi skal have en nærhed til hinanden, og så tror jeg man kan blive gammel sammen.
Alt det står jeg selv for, så hvis jeg opdagede en flirt i den dimension, som du her fortæller, ja så ville min verden briste, og jeg tror ikke jeg kunne stole på min mand fremover.
Men det er jo et temperament spørgsmål, hvad vi hver især vil finde os i, men jeg bryder mig heller ikke om, at hun ikke mener det rager dig. Selvfølgelig rager det dig, hvad din kæreste går og laver bag din ryg, bare det at det gør dig utryg er for mig at se et stort problem.
Jeg synes du skal forlange hendes ærlighed, og I må sætte jer sammen og lytte på hinanden, og jeg køber ikke den der med, at det for hende ikke betyder noget.
Hvis ikke det betyder noget for hende, hvordan du går og har det, ja så mener jeg ikke at hendes kærlighed til dig er stor nok.
Hilsen Sofie
Hvis ikke det betyder noget for hende, at det generer dig, så har du jo næsten svaret der..
Held og lykke!
Tusind tak for jeres indlæg. Jeg værdsætter virkelig at I gider bruge jeres tid på mig.
Jeg er fuldstændig enig i at hun synes det er fedt at blive bekræftet, og føle sig attraktiv. Og jeg tror vitterligt ikke at hun er klar over at hun sårer mig ved at gøre det hun gør. Jeg vil se tiden an, og hvis det fortsætter, er jeg enig i at hendes kærlighed til mig nok ikke er stor nok til at dette forhold kan fortsætte. Kom endelig med flere input. På forhånd tak
Jeg vil lige pointere at Sofie har fat i meget af det rigtige.
Først og fremmest, tag min holdning på emnet med et gram salt. Jeg har selv været udsat for utroskab, og derfor har jeg nu udviklet en ret ekstrem holdning til det her. Men lidt indput fra en der har været igennem det kan muligvis hjælpe.
Men jeg bed mærke i de ting du nåede at se.
Altså ""jeg har fri kl 16, skal vi mødes?", "Tak for sidst""
Der er nogle klare ting der hopper op i mit hoved. Kort fortalt, en uskyldig flirt den ene gang, lidt kærligt nusseri den anden. Jeg tror du ser hvor det her er på vej hen.
Du siger det er foregået over 3 mdr, men hun mener det ikke rager dig?
Hun er en del af dit liv, altså rager hun dig. I har valgt at være sammen og mens man skal kunne stole på sin partner 100% så er det lige så vigtigt man ved hvor man har dem.
Og det lyder ikke til at du har styr på din. For at sige det mildt.
Fra min side ville beskede være kort og kontant. Endten stopper det fuldstændig, eller også er det slut.
Men når alt det så er sagt, så skal du lytte til dit hjerte. Tillid er noget man gør sig fortjent til, og det er hendes job at vinde din tilbage hvis hun vil ha den.
Og det er dig der skal tage beslutningen om det skal fortsætte eller ej.
At side med følelsen af afmagt i sådan en situation er noget af det værste og jeg vil anbefale du søger hjælp ved nogle venner. Evt. nogen som ikke kender hende ret godt. Venner har ofte et andet indblik i sagerne som internettet ikke helt kan få.
Men ligesom du og jeg sider på et fora, så kan hun også være på et fra sin mobil hvor hun kan skrive med ham. Eller emails. Skype, twitter, facebook, google+, og så videre. Mulighederne for at få beskeder uden om dig er nærmest uendelige. For at runde den af, så har jeg hørt om en hjemmeside ved navn victoria milan eller sådan noget som skulle være et sikkert sted at have en erfære. De markedsføre sig som Danmarks førende side inden for dette.
Jeg vil ønske dig held og lykke med det hele. Og jeg håber du og hende får det løst!