Jeg er stadig knust 4 måneder efter
Hej alle sammen.
Det her bliver nok et rigtig langt indlæg og hvis det gør, så undskylder jeg, men jeg håber at I vil læse det og måske have et bud på hvad jeg kan gøre.
I skal måske først have førhistorien. Jeg er en 17-årig pige, der i december måned mistede min mormor. Vi har altid været utrolig tætte og vi har haft et fantastisk forhold, bedre end jeg har haft med min mor eller min søster. Jeg ser hverken min far eller min fars familie, så min mormor var virkelig alt hvad jeg havde!
Da hun døde, var jeg sønderknust! Hun har været igennem et kræftforløb for 2-3 år siden, men hun blev opereret og erklæret "rask". Efter sommerferien 2013 blev hun lige så stille dårlig igen og omkring oktober fik hun erklæret kræft, som rester fra hendes første kræftforløb. Hun var simpelthen så stærk igennem den første tid, hvilket hun altid har været. Hun har haft så meget overskud til mig og livet igennem hele mit liv - aldrig har jeg set hende nede!
Men da vi kom til november, begyndte hun lige så stille at få en depression og det gjorde så ondt på mig at se hende dårlig..
Hun døde så 2 uger inde i december måned og ingen havde set den komme, selv ikke den læge der så hende et par dage før. Jeg var rigtig chokeret og jeg havde det så dårlig gennem hele julehøjtiden, men jeg affandt mig 'hurtigt' med at det 100% var det bedste for hende. En gang imellem havde jeg tilbageblik på vores tid sammen, men til at starte med kiggede jeg tilbage med glæde på vores fantastiske forhold.
Her i løbet af den sidste måned har det så skiftet form. Specielt om aftenen når min hoved ikke er beskæftiget, får jeg tanker om hende. Jeg ser hende som levende, hvor jeg ser ting vi har lavet sammen og så skifter billedet til sidste gang jeg så hende - altså hende der ligger død i kisten (ikke på en morbid måde - bare hende der 'sover'). Disse billeder får mig på 2 split sekunder til at bryde fuldkommen sammen og jeg kan ligge i lang tid bagefter og bare græde.
Jeg har ingen anelse om hvorfor min sorg ændrer karakter lige pludselig og jeg vil virkelig gerne bare have hjælp til hvordan jeg skal tackle det hele..
Det her bliver nok et rigtig langt indlæg og hvis det gør, så undskylder jeg, men jeg håber at I vil læse det og måske have et bud på hvad jeg kan gøre.
I skal måske først have førhistorien. Jeg er en 17-årig pige, der i december måned mistede min mormor. Vi har altid været utrolig tætte og vi har haft et fantastisk forhold, bedre end jeg har haft med min mor eller min søster. Jeg ser hverken min far eller min fars familie, så min mormor var virkelig alt hvad jeg havde!
Da hun døde, var jeg sønderknust! Hun har været igennem et kræftforløb for 2-3 år siden, men hun blev opereret og erklæret "rask". Efter sommerferien 2013 blev hun lige så stille dårlig igen og omkring oktober fik hun erklæret kræft, som rester fra hendes første kræftforløb. Hun var simpelthen så stærk igennem den første tid, hvilket hun altid har været. Hun har haft så meget overskud til mig og livet igennem hele mit liv - aldrig har jeg set hende nede!
Men da vi kom til november, begyndte hun lige så stille at få en depression og det gjorde så ondt på mig at se hende dårlig..
Hun døde så 2 uger inde i december måned og ingen havde set den komme, selv ikke den læge der så hende et par dage før. Jeg var rigtig chokeret og jeg havde det så dårlig gennem hele julehøjtiden, men jeg affandt mig 'hurtigt' med at det 100% var det bedste for hende. En gang imellem havde jeg tilbageblik på vores tid sammen, men til at starte med kiggede jeg tilbage med glæde på vores fantastiske forhold.
Her i løbet af den sidste måned har det så skiftet form. Specielt om aftenen når min hoved ikke er beskæftiget, får jeg tanker om hende. Jeg ser hende som levende, hvor jeg ser ting vi har lavet sammen og så skifter billedet til sidste gang jeg så hende - altså hende der ligger død i kisten (ikke på en morbid måde - bare hende der 'sover'). Disse billeder får mig på 2 split sekunder til at bryde fuldkommen sammen og jeg kan ligge i lang tid bagefter og bare græde.
Jeg har ingen anelse om hvorfor min sorg ændrer karakter lige pludselig og jeg vil virkelig gerne bare have hjælp til hvordan jeg skal tackle det hele..
