Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Menstruation - normalt?

Redigeret 19 april, 2014, 08:53 i Spørg Netdoktors brugere
Hej, jeg er en pige på snart 17 år, der har haft min menstruation i godt 6 år. Ud fra hvad jeg ved af, så er den blevet rimelig regelmæssig(går ikke rigtigt og fører kalender), men igår blødte jeg igen, selvom min sidste menstruation sluttede for en uge siden. Men det lader også til, at jeg allerede er stoppet med at bløde nu. Er det normalt?

Kommentarer

  • Jeg synes, det generelt er en god ide lige at sætte et kryds i kalenderen, så man har styr på sin menstruation - med mindre du tager p-piller, eller anden form for p-midler, for så er det jo ikke din krop men den medicin, der styrer, og p-midler sørger jo for, at det for det meste går som et urværk.

    Men det regner jeg ikke med, at du indtager, for så havde du vel skrevet det. Jeg foreslår derfor, at du taler med din mor om det her med, at du pludseligt er begyndt at bløde uden for menstruationstidspunktet.

    Det betyder givet ikke det store, men I kan få en snak om det og i fællesskab vurdere, om lægen lige skal ind over.

    Dog vil jeg fraråde de førnævnte p-piller, hvis ikke du tager det i forvejen. Mange læger har det desværre med uden videre at udskrive en recept på p-piller, for så løser problemet sig "nok".

    HVIS der er et problem, bør du insistere på at få det undersøgt og udredt - og ikke bare få noget medicin, der slører det - for det kan så måske give problemer senere, når du måske gerne vil have barn.

    Dog - at du lige pletbløder en enkelt gang - betyder ikke noget, men du bør være opmærksom på det, hvis det gentager sig - derfor er det også en god ide, at du netop noterer ned, hvornår du får menstruation, så der måske kan ses et mønster.
Log in eller Registrér for at kommentere.