Hjem Hjerne og nervesystem ADHD

Har jeg ADHD eller ADD

Redigeret 18 april, 2014, 00:51 i ADHD
Hej alle

Jeg har haft svært ved at koncentrer mig i skolen i snart 1 1/2 år. Derfor har jeg så prøvet at finde ud af hvad der var galt.
Jeg har søgt lidt på nettet, og fundet nogle forskellige symptomer, som faktisk næsten beskriver min personlighed. Jeg håber, at i kan hjælpe med at finde ud af om det er det.

På forhånd tak

Mvh Stampe99

Ps: I lige nogle af symptomerne:

Uopmærksomhed

-Barnet magter ofte ikke at fokusere på detaljer
Har ofte vanskeligt ved at fastholde opmærksomheden, når det udfører opgaver eller leger
-Ser ofte ikke ud til at høre efter, når de bliver talt til
-Følger ofte ikke instruktioner fuldt ud og magter ikke at afslutte skolearbeidet, fuldføre rutinearbejde eller andre opgaver
-Har ofte vanskeligt med at organisere opgaver eller aktiviteter
-Undgår ofte eller hader opgaver, som kræver vedvarende tankevirksomhed, såsom som skolearbejde eller lektier
-Mister ofte ting, som er nødvendige for at udføre aktiviteter, som for eksempel bøger, blyanter eller værktøj
-Lader sig ofte let distrahere
-Glemmer ofte

Kommentarer

  • Mennesker har forskellige personligheder. Det passer da godt med det du har fundet frem. Mit ene barn havde lidt svært ved at koncentrere sig i skolen, han ville hellere bruge sine hænder.
    Men han fik sin eksamen. Han får brugt sine hænder og krop og han har et arbejde, hvor han skal koncentrere sig. Han fejler ikke noget.


    Jeg hader også gøre rent og har svært ved at tage mig sammen, men jeg SKAL jo.

    Du får jo fint koncentreret dig om af skrive dette indlæg. og søge oplysning på nettet, så helt galt kan det da ikke være

    Jeg ved ikke meget om ADHD eller ADD, som jeg faktisk har læst er det samme. Men, det jeg vil sige, hvis du ellers kan klare dig på din måde, så lad være med absolut at ville have en diagnose. Du får det svært med forsikringer, pension og måske senere et job. Ikke mange tænker på den slags.

    Jeg kendte en, som var ked af det. Gik til Psykiater og fik noget medicin. Tog vist kun 3 tabletter. Blev dårlig af dem og ville ikke have flere. Fik et nyt job, og så var der ikke mere at være ked af. Ja, man skal tænke sig om.

    Nogle år efter gik det galt med en pension, der fulgte med et nyt job. Der kunne ikke gives invalidepension. Ene og alene på grund af besøget hos psykiateren og disse elendige piller, som slet ikke skulle have været givet. Det stod desværre i journalen. Man skal tænke sig godt om før man gør noget.


    Sørg for at få vitaminer, det tror jeg er klogt. Med hensyn til ADHD, så skrives der mange steder man skal sørge for en sund kost. At det kan have noget med det man spiser at gøre.


    Jeg må med skam meddele, jeg selv skal til at passe på, jeg får den rigtige kost. Ikke på grund af ADHD, men smerter i mine ben.
  • CITAT

    Forebyggelse af ADHD ved diæt.

    Skrevet af Hanne Koplev, 26. februar 2011 kl. 23:01



    Det er mit håb, at Arne Astrups ønske om et forskningsprojektet vedr. diæt til børn med ADHD også vil indbefatte undersøgelse af miljøgiftes betydning. F.eks. miljøgifte som tungmetallerne: kviksølv, kobber, bly og aluminium, der, ligesom fødevareallergi / fødevareintolerance, også kan bevirke ændret mental adfærd.

    Der er et interessant aspekt i en diæt med vand, hvidt kød, grøntsager, ris og frugt.
    Altså en diæt uden mælk, gluten, kunstige farvestoffer, konserveringsmidler, sødestoffer med mere.

    Kigger vi på gluten, så skal dette ifølge en læge, som arbejder med autistiske børn, nedbrydes af et enzym DPP4 (Dipeptidylpeptidase 4). Dette enzym er i hjernen "geografisk" - organisatorisk bundet til Dopamin-receptorene i en receptor - enzymkompleks
    Kviksølv hæmmer DPP4, hvorved der bl.a. dannes gluten-peptider, som har en effekt via opiat-systemet på immunforsvaret ved at forskyde immunitet fra cellulær til humoral immunitet, hvilket medfører øget hyppighed af autoimmune og allergiske (og kræft) sygdomme.
    Også fejlagtigt nedbrudt mælkeproteiner bliver til opiat-lignende stoffer.
    Det står beskrevet, at disse opiat-lignende stoffer har en effekt på mental adfærd.
    Det er kendt blandt kviksølvforgiftede patienter, at mælkeprodukter og glutenholdige produkter ofte ikke tåles.

    Belastningen med tungmetaller i vores miljø er formentligt så højt, at genetisk følsomme individer kan ophobe tungmetaller og dermed udvikle kronisk tungmetalforgiftning.
    Genetisk følsomme individer kunne f.eks. være individer med genet (arveanlægget) APOE-4, som findes hos ca. 20 % af den danske befolkning.
    Den tyske arbejdsmediciner Joachim Mutter nævner (i en ikke publiceret artikel) endnu 10-12 gener, som har indflydelse på følsomheden overfor tungmetaller
    Symptomerne ved tungmetalforgiftning kan være mangfoldige.
    Man bør også være opmærksom på, at eksponering overfor tungmetaller kan inducere (som nævnt) immunologiske sygdomme og dertil kommer, at man kan udvikle allergier overfor tungmetaller / toksiske metaller. Herunder er nikkel-allergi nok den mest kendte, men man kan udvikle allergier overfor mange andre toksiske metaller.
    Visse toksiske metaller er næsten umuligt at undgå. F.eks. Titandioxid, det hvide farvestof, i f.eks. piller, slik, tandpasta m.v. Titandioxid har tilmed en negativ effekt på blod-hjerne-barrieren.

    Børn kan forgiftes allerede i fostertilstanden.
    Toksiske stoffer f.eks. tungmetaller overføres fra moder og til foster, men fostre har ingen udskillelsesveje. Senere vil barnet kunne belastes via modermælken og miljøet.
    Det tager tid før barnets udskillelsesmekanismer begynder at fungere.

    Tungmetalforgiftninger overses, da mange danske læger / arbejdsmedicinere synes at mangle at opdatere viden om emnet og tilmed ikke formår at diagnosticere de kronisk kumulative (ophobet) tungmetalforgiftninger.

    En diæt uden ”søde sager” vil formentlig nedsætte tarmfloraens niveau af Candida Albicans (en type gærceller).
    Candida Albicans og en vis type streptokok-bakterier i tarmfloraen har den egenskab, at de kan methylere kviksølv, hvorfor organismen ikke kan skaffe sig af med kviksølv.
    Største delen af kviksølv udskilles gennem galden til afføringen koblet til glutathion, men når Candida Albicans ”klipper” glutathion af og methylerer kviksølv til det fedtopløselige og letoptagelige metylkviksølv, som genoptages, så vil en sådan uheldig tarmflora være skadelig for kviksølvforgiftede individer.

    Visse fødevarer såsom oksekød, det tredje krydderi (mono-natrium-glutamat), ketchup med flere indeholder store mængder glutamat (glutamat er også et signalstof i hjernen), hvilket er uhensigtsmæssigt for især kviksølvforgiftede individer, idet kviksølv påvirker hjernens evne til at harmonisere glutamat-niveauet.
    Også det kunstige sødestof Aspartam menes at have virkning på glutamat-systemet.
    (Mere læsning om emnet søg på Internettet på: Excitotoxins Dr. Russell L. Blaylock)

    Man kan læse på Internettet, at kviksølv hæmmer produktionen af visse signalstoffer (også benævnt neurotransmittorer) bl.a. dopamin-produktionen.

    Udfra betragtningen, at børn med ADHD kunne være kviksølvforgiftede / tungmetalforgiftede, så er den nævnte diæt yderst interessant og logisk.
Log in eller Registrér for at kommentere.