Det føles som min krop og min bevidsthed skilt fra hinanden
Hej. Jeg er lidt uklar um der er noget gal med mig, derfor spørger jeg før hér, før jeg går til lægen. Det kan godt være at der er ikke noget og at jeg gøre en myg til en elefant.
Jeg har i de sidste par uger/måneder bemærket nogle forandringer af min krop. Men jeg er ikke sikkert om de hører sammen.
(Bare for information, jeg ryger circa 9 cigaretter per uge, og drikker en til to gange om ugen alkohol)
1. jeg føler mig noget sinde som min krop og min bevidsthed er to dele som ikke er ens. (det er faktisk ret svært at forklare). Det føles som min bevidsthed som befinder sig i toppen af hovedet inklusive øjne er skilt fra resten af min krop. hvis det sker, føles det ret urealistisk selvom jeg er klart om jeg befinder mig i realiteten. Jeg giver et eksempel: Jeg cyklede hjem i dag. Jeg var bevist om at jeg cykler og jeg har også selv bestemt at jeg skal cykle. Men det føltes forkert. Det var som min krop cykler mekanisk mens jeg stod ved siden af mig. Måske kan det bedst sammenligne med følelse af en delirium som man kommer i, når man mangler søvn. Det føles faktisk ligesom jeg er vågnede siden mind. 36 timer og skal bevæge mig selvom jeg er meget træt. Jeg hallucinerede ikke virkeligt, men i den tilstand føles det som virkeligheden er dæmpet og langt væk. Det skræmmer mig temmelig.
(Jeg skal bare tilføje at jeg var sober.)
2. Jeg er pludselig lidt klodset. Jeg snubler og falder langs på gaden eller der falder tallerkener ned. (det er noget som aldrig skete før, jeg er ret omsigtig med porcelæn)
3. jeg er ofte meget træt og umotiveret (måske er lidt depressiv det rigtige ord)
4. mine ekstremite
ter falder ofte i søvn. Især mine tæer og bene. det kan også sker hvis jeg ikke sidder i en mærkelig position. Fx hvis jeg ligger langs udstrækt i min bløde seng.
Jeg håber i kan vurdere om det er "symptomer" som skal tages alvor eller om der er ikke noget. Tak for svaret.
Jeg har i de sidste par uger/måneder bemærket nogle forandringer af min krop. Men jeg er ikke sikkert om de hører sammen.
(Bare for information, jeg ryger circa 9 cigaretter per uge, og drikker en til to gange om ugen alkohol)
1. jeg føler mig noget sinde som min krop og min bevidsthed er to dele som ikke er ens. (det er faktisk ret svært at forklare). Det føles som min bevidsthed som befinder sig i toppen af hovedet inklusive øjne er skilt fra resten af min krop. hvis det sker, føles det ret urealistisk selvom jeg er klart om jeg befinder mig i realiteten. Jeg giver et eksempel: Jeg cyklede hjem i dag. Jeg var bevist om at jeg cykler og jeg har også selv bestemt at jeg skal cykle. Men det føltes forkert. Det var som min krop cykler mekanisk mens jeg stod ved siden af mig. Måske kan det bedst sammenligne med følelse af en delirium som man kommer i, når man mangler søvn. Det føles faktisk ligesom jeg er vågnede siden mind. 36 timer og skal bevæge mig selvom jeg er meget træt. Jeg hallucinerede ikke virkeligt, men i den tilstand føles det som virkeligheden er dæmpet og langt væk. Det skræmmer mig temmelig.
(Jeg skal bare tilføje at jeg var sober.)
2. Jeg er pludselig lidt klodset. Jeg snubler og falder langs på gaden eller der falder tallerkener ned. (det er noget som aldrig skete før, jeg er ret omsigtig med porcelæn)
3. jeg er ofte meget træt og umotiveret (måske er lidt depressiv det rigtige ord)
4. mine ekstremite
ter falder ofte i søvn. Især mine tæer og bene. det kan også sker hvis jeg ikke sidder i en mærkelig position. Fx hvis jeg ligger langs udstrækt i min bløde seng.
Jeg håber i kan vurdere om det er "symptomer" som skal tages alvor eller om der er ikke noget. Tak for svaret.
Kommentarer
Nu er det lidt svært at forstå, hvad du skriver, fordi du helt tydeligt ikke har dansk som modersmål. Men når det er sagt, så kender jeg faktisk godt en tilstand, der ligner det, du beskriver – i hvert fald de tre første punkter. Det fjerde punkt: at ben og tæer ofte sover, uden at du befinder dig i en stilling, der normalt ville føre til det problem, kan jeg ikke umiddelbart kæde sammen med de tre første punkter, men måske alligevel! (se længere nede).
Jeg blev ikke forbavset, da jeg kom til tredje punkt, hvor du skriver, at du er træt, umotiveret og måske lidt depressiv. For den underlige tilstand, du beskriver, kender jeg fra mine talrige depressioner. Jeg plejer at sige, at jeg under en depression føler mig som en robot med maskinskade. Det kræver selvfølgelig en forklaring. Du giver eksemplet med cykling. Normalt, når man cykler, er man i stand til at gøre det fuldstændig ubevidst, uden at bruge tankevirksomhed på cyklingen, mens man tænker på noget andet.
Men under en depression kan man miste denne naturlige sammenhæng mellem krop og nervesystem, der er forudsætningen for, at man kan cykle (eller f.eks. danse) som normalt. Det er, som om kroppen føles som en maskine uden tæt forbindelse til nervesystemet. Og derfor er man nødt til at involvere den bevidste del af hjernen i cyklingen eller dansen. Den bevidste del af hjernen arbejder grundigt og effektivt, men meget langsommere end den ubevidste del plejer at gøre. Man mærker tydeligt, at der er en afstand mellem kroppen og det, man vil gøre. Cykling eller dans foregår som en møjsommelig, anstrengt aktivitet, ikke som en leg, sådan som det plejer at være.
Man kan ikke gøre noget, der er spontant. Man skal beslutte sig for hver enkelt lille ting, man vil gøre. Ingenting går af sig selv. Jeg kender også klodsetheden og denne afstand til resten af verden, som du omtaler.
Jeg vil derfor mene, at du har ret tydelige symptomer på depression. Men man kan naturligvis ikke stille en diagnose i en debat. Desuden har jeg rent faktisk ingen sundhedsfaglig uddannelse.
Men så er der fjerde punkt: sovende ben eller fødder. Det kan være tegn på en mangeltilstand, især D-vitaminmangel, og da D-vitaminmangel er kendt som (medvirkende) årsag til depression, er der muligvis alligevel en sammenhæng til punkt 4.
Du har skrevet dit indlæg under personlighedsforstyrrelser. Det må enten være, fordi du er bange for, at du har en personlighedsforstyrrelse, eller fordi du ikke lige vidste, hvor du skulle anbringe det. Hvis jeg har ret i min antagelse, behøver du ikke at frygte for, at du har en personlighedsforstyrrelse.
Hvis jeg var dig, ville jeg gå til lægen og blive grundigt undersøgt. Sørg for at få taget blodprøver til undersøgelse for mangeltilstande og lavt stofskifte. Hvis det faktisk forholder sig sådan, at du frygter for, at du har en personlighedsforstyrrelse, ville jeg – hvis jeg var dig – være lidt tilbageholdende med at fortælle om afstanden mellem krop og hjerne. Jeg tror ikke, at en almindelig praktiserende læge kender til den slags symptomer. Men sig gerne, at alle aktiviteter foregår mere besværligt end normalt.
Og hvis jeg har ret i, at der er tale om en depression, så forsvinder alle disse mærkelige symptomer, når depressionen er helbredt.
Mange hilsner
Kameliadamen