Utroskab???
Hej derinde, ved snart ikke hvad jeg skal gøre. Er gift med en på mange måder god mand som jeg elsker, men svigt løgn og tillidsbrud har slidt hårdt. For ca 20 år siden mens jeg havde barsel , havde min mand en affære med en elev på vores fælles arbejdsplads. Det stoppede da jeg opdagede det, men medførte at jeg fik en depression og udviklede svær angst. Jeg kom i medicinsk behandling , hvilket jeg var i mange år, men er i dag helt ude af medicinen. Efterfølgende fandt jeg ud af at min mand havde et stort forbrug af porno. De første år var det blade og film som han gemte alle mulige og umulige steder. Da internettet kom til tog det til , ja det blev værre og værre. I lange perioder gik han hver dag på computeren sidst på aftenen, og kunne så sidde der i timevis. Jeg havde det så dårligt med det, følte mig kasseret, og uduelig, og han lovede gang på gang at nu stoppede han, og sagde at nu ville jeg aldrig komme til at opleve det mere. Men det holdt ikke, han fortsatte bare, brugte børnenes computer , mobilen ja gjorde alt for at skjule det. Efterhånden overtog pornoen ham fuldstændig, han virkede fraværende i familielivet, og var ofte irritabel og sur. På et tidspunkt opdager jeg at han skriver sammen med andre kvinder på nettet, og værst af alt så jeg en nat at han sad og havde live sex ! Med en kvinde på nettet. Det gjorde ondt, ja meget ondt i sjælen, og jeg begyndte at holde 'øje' med ham og observerede desværre at det stod på flere gange. På et tidspunkt får vores datter på dengang 16 år set det, og jeg konfronterer ham med det. Han bliver rasende og benægter først alt, men ender med at indrømme det, og siger igen igen, jeg gør det aldrig mere. Ja mange vil nok synes hvorfor bliver hun hos ham, forstår det heller ikke helt selv, men jeg elsker ham jo. I starten af 2013 er hans forbrug af porno på net og mobil fuldstændig accelereret , og jeg når dertil at jeg gør ham klart at jeg ikke vil leve med det mere. Han erkender at han ikke kan styre det, og udtrykker klart at det har taget fuldstændig overhånd. Han søger lægehjælp, bliver henvist til psykiater, og derfra til sexologisk klinik på Rigshospitalet . Efter at han har været derinde nogle gange, har jeg været derinde, og ja blev desværre klar over at der er meget væsentlige ting han har fortiet . Vi får siden nogle gode snakke sammen og for første gang i mange år ser det ud til at, vi arbejder hen imod et godt ægteskab, sexliv osv. Men så sker der desværre noget som gør at jeg nu har det så skidt, og ikke helt ved hvad jeg skal gøre. Min mand er musiker som bijob, og bliver en dag her først på året kontaktet af en kunde som ønsker musik i eget hjem. Nogle dage efter ringer kunden igen og det viser sig at det er hans ungdomskæreste som han havde et forhold til for 30 år siden. Et par uger senere har jeg ben fornemmelse af at noget er galt, da jeg en aften oplever at han går og skriver på mobilen flere gange, og holder mobilen tæt til sig. Efterfølgende går jeg ind på hans mobil konto ( noget vi har aftalt at jeg kan gøre, i forbindelse med hans afvænning af porno) og da erfarer jeg at han har ændret koden. Konfronterer ham med det , og han bliver rasende gal og sur, men fortæller så at han har sms'et med sin gamle kæreste, og at det kun har drejet sig om hvilke numre osv han skulle spille, og så en snak om gamle dage. Senere fortæller han at han har været oppe hos hende en halv time , for at se om der var plads til instrumenterne. Han påstår hårdtnakket at han ikke har haft eller gjort noget med hende, men da han åbner sin mobil konto igen kan jeg se at de har sms'er i to dage fra morgen til sen aften, men sms'erne er slettet i mobilen. Han fortæller så senere at hun har lagt an på ham, og givet udtryk for at hun gerne vil have ham, flere gange , men siger at han har sagt til hende at han ikke er interesseret i at ødelægge sit ægteskab.at hun giver udtryk for at hun er interesseret i ham er ok, men hvorfor fortsætter han kontakt med hende når hun fortsætter. Jeg forlanger han skal afmelde spillejobbet hos hende, det vil han først ikke, men gør det så. Giver ham også klar besked om at jeg ikke vil accepterer at han har kontakt med hende på nogen måder, hvilket han accepterer. Der går så godt halvanden uge og en tidlig morgen hører jeg så en besked tikke ind på hans mobil. Ja jeg kikker i telefonen og ser at hun har skrevet, at han skal sende en SMS når hun kan ringe ( hun tror han er på arbejde) men han har fridag. Det viser sig at hun har sms'er til ham og han har så ringet til hende fra arbejdet.Ja da fik jeg nok, og var så fast besluttet på at ville skilles, men han græd og sagde igen og igen, jeg har ikke gjort noget , og ja giver det så en chance.Jeg har haft det meget skidt efter det her, tror ikke på ham når han siger der ikke har været noget, hvis der ikke har været noget hvorfor ændrede han så koden og hvorfor slettede han de mange sms'er ( 41) på to dage, han siger at det er mig der har en livlig fantasi. Er det mig der er helt tosset
Kommentarer
Jeg har læst det du skriver, og hvor gør det ondt inden i mig. Jeg genkender din smerte, og jeg synes, at du er utrolig tapper. Når han vælger at skifte kode og slette sms´er, er det sandsynligvis fordi han vil skjule noget. Jeg har været igennem noget tilsvarende, og du er ikke tosset, på ingen måde. Lige nu ved jeg ikke, hvad jeg ellers skal svare, men jeg føler med dig.
Kram fra Pern64
Men hvad der kan være det bedste for andre ved jeg ikke. Det kommer jo an på mange ting. Personlig tror jeg aldrig han stopper, så enten må du leve med det eller også må du forlade ham. Men det er så kun, hvad jeg mener.
Netop det at han skriver med hende i skjul, ændrer koden og sletter smsèrne siger mig der er noget `galt`, men han påstår hårdtnakket at der ikke har været noget. Ved hun flere gange har givet udtryk for at hun har følelser overfor ham, og gerne vil have ham, det gør hun vel fordi han har `åbnet en dør`altså flirtet. Han har sagt til mig at han har sagt til hende at hun altid har været i hans hjetre, siger også at han har sagt til hende at hvis det kommer dertil at hvis han skulle vælge , ville han vælge mig. Jeg forstår ikke hvorfor han har sagt dette til hende, når han siger at der ikke har været noget.
Han har også sagt til mig at han har sagt til hende: hvis jeg ikke havde været gift kunne jeg have inviteret dig ud og spise og en tur i biografen, og så kan det da godt være det kunne have udviklet sig til noget mellem os.... at sige dette til en kvinde man ved der har følelser for en, mener jeg er at lege med ilden, at flirte.... han siger jo dermed at han ikke er helt afvisende overfor hende følelsesmæssigt. Jeg har set to af hendes smser som han ikke havde fået slettet og i den ene stod der, kan du ikke bilde hende ind du skal på internatkursus i jylland, for der har jeg et sommerhus.... skriver en kvinde der er blevet afvist sådan til den mand der har afvist hende , nej... det kan da ikke være mig der er noget galt med, eller som han siger min fantasi der løber løbsk .
Jeg skulle egentlig til at bestille noget, men jeg kan mærke din fortvivlelse.
Jeg kender det. Man vil så gerne tro, men samtidig siger forstanden jo, han har gang i noget.
Jeg vidste det dengang, men mine følelser kom i vejen. Så en dag blev han taget, så der ingen tvivl kunne opbygges mere. Han ville heller ikke skilles, men det ville jeg. Jeg kunne ikke klare det mere.
Jeg er bange for din situation ligner. Din mand vil sikkert ikke skilles, men samtidig vil/kan han ikke opgive det andet. Du bliver jo ved at tilgive, det gjorde jeg også.
Så tror de til sidst, bare der udvises anger, når det opdages, så går det.
Jeg ved det er forfærdeligt, men jeg kom over det, så det gør du også. Men det er meget slemt, så længe man står midt i det. Så du kan tro, jeg føler med dig. Du må have en, du kan tale med, for man kan næsten ikke bære det alene.
Har du ikke en mor, en søster eller en god veninde. Man skal være meget stærk psykisk for at klare det, hvis man vælger skilsmisse. Der opstår jo mange problemer. Bolig, deling o.s.v.
Du kunne jo også selv prøve gå i byen og lade ham tro noget. Den slags mennesker er altid bange for de skal blive svigtet, det tåler deres ego ikke.
Han skal sikkert altid være usikker på dig ellers laver han numre. Så er spørgsmålet, kan du udholde det i længden.
Åh, hvor jeg hader den slags mennesker, der altid kun tænker på deres egen fornøjelse og ikke udviser noget hensyn over for partneren.
Måske kan nogen mennesker ikke undvære "suset". Han holder jo af dig på sin måde. Spørgsmålet er jo om du kan acceptere det.
Nogen kan måske og laver selv lidt numre ved siden af.
Andre kan ikke, og jeg tvivler lidt på du kan. For ellers ville du nok ikke være så fortvivlet.
Nogle mennesker mangler "noget" i deres følelsesliv. Vi er jo meget forskellige.
Jeg vil ønske for dig du kan slippe ud af det greb, han har. Måske vågner du en morgen og opdager dine følelser er helt døde for ham. Det gjorde jeg. De har naturligvis været væk inden da, men jeg har bare ikke forstået det. Men sikken en lettelse jeg følte.
Måske skal du bare væk først og så indser du, tilværelsen er langt lettere uden ham, som giver dig de fortvivlede følelser.
Først når du er væk går det op for ham, det ikke var så godt. Men det er igen mest sig selv, han tænker på. Sådan tror jeg han er indrettet og det kan man desværre ikke ændre.
Åh, jeg bliver så vred på de mennesker, der tramper på andres følelser.
For mig var det en helt anden problematik, det var ikke porno og utroskab, men alligevel – jeg fungerede ikke, han gjorde mig ulykkelig med sin ligegyldighed og som ved dig, at blæse på, hvordan jeg havde det med de ting, han gjorde – eller rettere ikke gjorde.
Også jeg udtrykte gang på gang fortvivlelse over hans adfærd, også jeg tiggede og bad ham om, vi kunne finde ud af at i fællesskab få det til at fungere, også jeg knækkede mere og mere sammen på det, men jeg blev jo, hvor jeg var – lige som du har gjort. Du har givet også gennem mange år sagt, at du ikke kunne acceptere det, men du har jo gjort det alligevel.
Og da jeg – endelig – fik sagt de forløsende ord, at nu var det bare slut, jeg ville ikke mere, ja så skal jeg da lige love for, at han kom op af stolen, han græd, alt kunne lige pludselig lade sig gøre osv. Problemet var bare, at det havde jeg jo prøvet før – og så gik det fint i 14 dage og så var det glemt igen.
Jeg tror desværre, du er nødt til at forholde dig til, at sådan har han altid været, og sådan vil han fortsætte med at være – og du HAR jo accepteret det gang på gang, så hvorfor skal han lige pludselig begynde at tro på, at NU er der konsekvens?
Du er nok nødt til at finde ud af med dig selv, om du vil acceptere, at han er sådan eller om du ikke vil, og så finder du dig i det frem over, eller også så stopper du, og gør det nu – og ligegyldigt hvad der nu bliver lovet og grædt og gjort – så står din beslutning ikke til at ændre.
Jeg kan fortælle dig, at da jeg endelig fik taget den beslutning om, at nu var det slut, nu måtte jeg ud af det liv, så bredte der sig en lettelse i mig, som ikke kan beskrives. Det er fuldstændigt rystende at erfare, hvor mange kræfter og hvor meget energi, man lægger i at få noget, der ikke fungerer til at køre.
For mig skete der det, at jeg simpelt hen fik en fantastisk masse overskud og energi jeg var ikke længe om at finde ud af, at det var det bedste, jeg nogen sinde havde gjort for mig selv. Jeg fik endda den gave oven i, at mine børn der den gang var 12 og 14 år – ganske få måneder efter, og helt uafhængigt af hinanden, kom og fortalte mig, at de godt kunne se, at det var en god ide, at vi var blevet skilt, for der var da kommet meget mere glæde og nærvær, i øvrigt også hos deres far – så måske din mand sådan set heller ikke fungerer optimalt, siden han bliver ved med at have det behov, at han skal såre dig.
Det er DIG, der skal finde ud af, hvad du vil lade dig byde – han ændrer sig ikke, når han nu har opført sig sådan over for dig i så mange år. Mit bud er helt klart, at du siger til ham: ”Fint, sådan vil du gerne leve, og det skal du have lov til, men jeg er stået af – jeg vil ikke acceptere det mere. Jeg er gået – og du kan love her fra og til månen. Du har jo gang på gang bevist, at jeg ikke kan stole på det. Farvel.”
Det kan da være, han har et afhængighedsproblem, men det er hans problem, og derfor også ham, der må søge behandling for det. Det kan hverken du eller andre gøre for ham.
Jeg læser at I, Persille og Lotte, er gået fra jeres mænd. Det er utrolig stærkt af jer. Jeg har også tilgivet og glattet ud og fået familie og alt det der til at køre gennem årene, så manden kunne hellige sig job. Min mand var afsted 70-80 timer om ugen, og arbejdede typisk videre hjemme. Selvom mit ægteskab var belastet, så var jeg altid loyal og tænkte, at der kom bedre tider. Det gjorde der ikke.
Min mand gik fra mig og over til hende den anden. I bagklogskabens lys kan jeg godt se, at han jo nok har brugt en del af de timer på at pleje hende.
I skriver ganske rigtigt, at vi er forskellige, og det i gjorde, sikkert ikke duer for andre. At være den der bliver forladt til fordel for en anden kvinde, gør usigeligt ondt. Det er som at blive skåret over, som om man mister den ene halvdel af sit liv og krop.
Til dig Sissa, jeg ved jo ikke, hvor længe du og din mand har været sammen, og om I har gode timer, hvor I gør noget og har det godt sammen..?
Har du overvejet at kontakte hende, der åbenbart ikke fatter at hun skal holde nallerne fra din mand..?
Og måske kunne du overveje at flytte hjemmefra i en periode, både for at du får luft og tænkepause, men også for at din mand får en tænkepause..? Det er selvfølgelig også en stor beslutning, men dog mindre drastisk end at blive skilt, og også mindre kompliceret.
Kærlig hilsen PERN
de kvinder ens mand eventuelt har forbindelse med og bede dem holde nallerne væk. Det er jo ikke disse kvinder alene, der har ansvar for den slags – nej, det ansvar påhviler manden, der jo sådan set har lovet sig ”ud til anden side”.
Det er – så vidt jeg læser ikke første gang – og i øvrigt ser jeg, at der er andre problemer så som internetporno og den slags.
Det er ægtemanden, der siger ja til den slags og lader noget sådant foregå – ikke en eller anden veninde. Hvis han ikke vil have noget at gøre med en anden, så er det da ham – og kun ham – der skal sige fra.
Han har tydeligvis ikke nok i det, han har, og søger derfor nye oplevelser og nye græsgange, og det er hans valg. Det kan da godt være at hende her bliver skræmt væk, men det forhindrer jo ikke at han bare finder en anden, vel? Hvis det er det, han vil, så er det det, han gør, og derfor også ham, der må betale regningen.
Vel er det da hårdt at blive forladt til fordel for en anden, men også det kan der jo være årsager til. For mig at se, så er det ikke det, det handler om for Sissa – men netop gentagne og grove svigt gennem et langt ægteskab, og når det har stået på så længe, så tror jeg heller ikke på den gyldne mellemvej ved at flytte for en tid, for i den tid vil han bare være super sød, love hvad som helst og vise sig som den helt perfekte mand. Og i og med de i den periode ikke bor sammen, så kan have alt det sjov ved siden af, der passer ham – hvor det i øvrigt bliver endnu sværere at for Sissa at ”følge med”. Og når den tid så er gået, og hun er blevet overbevist om, at NU har han forstået, NU bliver alt godt; så flytter hun hjem igen, for så at erfare, at der ikke er noget, der har ændret sig en tøddel.
Men selvfølgelig - vi er forskellige, jeg kan kun forholde mig til det, jeg læser her – og der er det da tydeligt, at den adfærd, han har haft i 20 år, da ikke sådan er til at ændre, eller rettere, noget tyder da på, at han ikke har lyst til at ændre på det.
Nej. Sissa bør se på det liv, der har været i det ægteskab og med sig selv finde ud af, om hun vil fortsætte på den måde, eller om hun vil ud af det og få et helt andet liv. Det kan kun Sissa selv finde ud af med sig selv. At en eller anden veninde måske er lidt for interesseret i et eventyr, er hendes mands ansvar – ikke Sissas. Men måske manden i den grad skal finde ud af, hvad sådanne eventyr koster – og han har øjensynligt kørt på frihjul alt, alt for længe.
Jeg ved ikke om, det var ”stærkt” at gå fra min eksmand. Som jeg ser på det i dag, så var det langt mere ”stærkt” at jeg blev alt for længe.
Nej - jeg ville fortælle min mand, at han måtte få hende på fuld tid, for jeg ville da ikke have noget at gøre med en mand, som er så meget et skvat, at han ikke kan finde ud af at fortælle mig, at jeg ikke mere opfylder hans behov, og at han vil have noget andet, OG at han ikke formår at prøve at gøre noget, for at VI skal få det bedre sammen. Det ham og kun HAM, der har ansvaret for noget sådant.
Han ville ganske enkelt slet, slet ikke være værdig til at have mig som partner. Sådan ville jeg se på det og kontakte en advokat hurtigst muligt.
Og jeg elsker min nuværende mand meget højt, og ville have det forfærdeligt, hvis han udsatte mig for et sådant svigt, men prøve at holde på ham efter et sådant svigt? Aldrig. Heldigvis både tror og håber jeg da, det er en helt hypotetisk tanke.
Men igen - vi er forskellige.