Jeg har brug for hjælp til jalousi
Hej netdoktor.
Jeg er 19 år gammel, og har haft en rigtig hård opvækst, med en mor der har drukket og en far der har lidt af en svær depression, hvilket har medført at jeg har haft hårde levevilkår med massere af svigt. Som prikken over i'et fandt jeg min far død af hjertestop for nogle år tilbage. Nok om det.
Jeg står og har et kæmpe problem, jeg håber du/I kan hjælpe mig med. Jeg er sindssygt jaloux. Jeg ved ikke, om det er angsten for at miste, eller om det bare er mig der er noget galt med. Jeg har været venner med denne her pige i halvandet år og vi har fungeret som bedste venner det sidste lange stykke tid, indtil vi for cirka 3 måneder siden begyndte at flirte med hinanden, hvilket nu har udviklet sig til et rigtig godt forhold - ihvertfald i starten.
Jeg er dog inden for de sidste uger begyndt at blive meget mere jaloux. Jeg har de mest sindssyge jalousitanker, som jeg aldrig har oplevet det før. Jeg kan finde på, at være jaloux over at min kæreste er på facebook, sender snapchats, kigger meget mere på andre drenge end på mig, eller så små ting som at hun f.eks. griner mere af hvad en anden dreng siger. Det værste ved det hele er, at det også er nogle af mine tætteste kammerater.
Siden starten af forholdet har hendes interesse også faldet for mig, hun virker slet ikke så interesseret og glad for mig som hun var i starten af forholdet, vi har nu ikke dyrket sex i 5 dage, hun siger det er træls hvis jeg rør hendes kønsdele når vi ligger i sengen, og hun gider knapt nok kysse mig. Jeg ligger lige nu søvnløs, fordi jeg ikke kan slå tanken ud af hovedet at vi ikke har hygget os under lagnerne i 5 dage, de samme tanker omkring om det nu er mig der er noget galt med, om hun syntes en anden dreng er spændende, eller om noget helt tredje. Tankerne kører rundt i hovedet på mig, og det gør, at jeg overreagere og begynder at råbe og skrige over min kæreste, og jeg er bange for at det i sidste ende resultere i, at hun går fra mig.
Som det menneske hun er, kan han jo ikke redde mig. Men jeg føler samtidig heller ikke han gør mig tryg. Det svinger meget. Når jeg f.eks. bliver jaloux over en lille ting, som for mig fylder alt, går han helt amok. Jeg kan jo godt forstå ham, men det som om jeg ikke kan stoppe mig selv. Når først jalousien tager over styrer det bare alt.
Det gør mig rigtig ked af det, fylder rigtig meget i min hverdag og går faktisk også rigtig meget udover mit drømmestudie, som jeg har ventet meget langt tid og kæmpet hårdt for at komme ind på.
Håber ikke at alt det jeg har skrevet er for forvirrende, og at I kan finde hoved og hale i det.
Hilsen
Den ulykkelige :-(
Jeg er 19 år gammel, og har haft en rigtig hård opvækst, med en mor der har drukket og en far der har lidt af en svær depression, hvilket har medført at jeg har haft hårde levevilkår med massere af svigt. Som prikken over i'et fandt jeg min far død af hjertestop for nogle år tilbage. Nok om det.
Jeg står og har et kæmpe problem, jeg håber du/I kan hjælpe mig med. Jeg er sindssygt jaloux. Jeg ved ikke, om det er angsten for at miste, eller om det bare er mig der er noget galt med. Jeg har været venner med denne her pige i halvandet år og vi har fungeret som bedste venner det sidste lange stykke tid, indtil vi for cirka 3 måneder siden begyndte at flirte med hinanden, hvilket nu har udviklet sig til et rigtig godt forhold - ihvertfald i starten.
Jeg er dog inden for de sidste uger begyndt at blive meget mere jaloux. Jeg har de mest sindssyge jalousitanker, som jeg aldrig har oplevet det før. Jeg kan finde på, at være jaloux over at min kæreste er på facebook, sender snapchats, kigger meget mere på andre drenge end på mig, eller så små ting som at hun f.eks. griner mere af hvad en anden dreng siger. Det værste ved det hele er, at det også er nogle af mine tætteste kammerater.
Siden starten af forholdet har hendes interesse også faldet for mig, hun virker slet ikke så interesseret og glad for mig som hun var i starten af forholdet, vi har nu ikke dyrket sex i 5 dage, hun siger det er træls hvis jeg rør hendes kønsdele når vi ligger i sengen, og hun gider knapt nok kysse mig. Jeg ligger lige nu søvnløs, fordi jeg ikke kan slå tanken ud af hovedet at vi ikke har hygget os under lagnerne i 5 dage, de samme tanker omkring om det nu er mig der er noget galt med, om hun syntes en anden dreng er spændende, eller om noget helt tredje. Tankerne kører rundt i hovedet på mig, og det gør, at jeg overreagere og begynder at råbe og skrige over min kæreste, og jeg er bange for at det i sidste ende resultere i, at hun går fra mig.
Som det menneske hun er, kan han jo ikke redde mig. Men jeg føler samtidig heller ikke han gør mig tryg. Det svinger meget. Når jeg f.eks. bliver jaloux over en lille ting, som for mig fylder alt, går han helt amok. Jeg kan jo godt forstå ham, men det som om jeg ikke kan stoppe mig selv. Når først jalousien tager over styrer det bare alt.
Det gør mig rigtig ked af det, fylder rigtig meget i min hverdag og går faktisk også rigtig meget udover mit drømmestudie, som jeg har ventet meget langt tid og kæmpet hårdt for at komme ind på.
Håber ikke at alt det jeg har skrevet er for forvirrende, og at I kan finde hoved og hale i det.
Hilsen
Den ulykkelige :-(
Kommentarer
Men - du skal søge noget professionel hjælp. og du bør gøre det nu.
Du har brug for at få din opvækst bearbejdet og di har i den grad brug for at få denne jalousi behandlet. Det er ikke ualmindeligt at man med en sådan opvækst får udviklet et stort mindreværdskompleks, og det skal du have bearbejdet.
Du er ved at ødelægge det her forhold, og du vil ødelægge alle fremtidige forhold, hvis ikke du får noget hjælp - og jo - det bliver dig, der ødelægger det, selv om det er dig, der med næb og kløer vil fastholde det.
Din kæreste bliver meget hurtigt meget træt af at være skydeskive for helt urimelige angreb, og det er givet også derfor hun nu er ved at trække sig fra dig. At hun stadig er sammen med dig skyldes givet, at hun faktisk stadig holder af dig, men også hun vil blive kørt træt og få kvalt sine følelser for dig, så derfor bør du tale med hende om, at du vil søge hjælp og spørge hende, om hun måske vil være med til at hjælpe dig. Det er ikke hendes opgave og ansvar - det er dit, helt og aldeles, men derfor vil det alligevel være en god ting, hvis du har lidt hjælp og støtte.
Du er så ung, så måske kan du få hjælp uden egenbetaling. Jeg foreslår, at du starter med at gå til din læge i første omgang og der beder om hjælp til at få denne voldsomme jalousi behandlet.