Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Asklepios12. Smerter i benene.

persille1persille1
Redigeret 8 april, 2014, 05:36 i Fod- og knæskader
Jeg skriver til dig og håber. Dit råd med blodtryksmedicin var det helt rigtige og jeg har overhovedet ingen problemer med det mere. Og tænk, jeg havde været syg i ca 10 år. Min nye læge ved besked om dit råd med medicinen. Det er noteret i min journal, så jeg kan undgå de stoffer.

Jeg har nu i et år haft smerter i mine ben. Der er små knuder ved mine ankler og en stor knude oven på min højre fod. Jeg har smerter der og op ad mine ben . Helt op over knæene. Især når jeg står op om morgenen eller har hvilet gør det ondt. Det strammer meget om benene. Balancen er også lidt underlig engang imellem.
Jeg har skrevet til lægebrevkassen, men ikke fået svar - det regnede jeg faktisk heller ikke med.

Min læge mente det kunne være åreforkalkning. Det blev undersøgt, det var det ikke. Så vand i benene, men det tror jeg ikke på. For jeg har før haft meget vand i benene på grund af medicin, så jeg ved hvordan det føles og ser ud. Der er ikke meget hævelse i mine ben, en smule kun. Om morgenen er benene helt tynde og der gør det mest ondt.
Knoglevækst kender min læge, men jeg tror han undervurderer mine smerter.
Det bliver langsomt værre og værre. Bliver det sådan ved er jeg bange for,
jeg til sidst vil have stort besvær med at gå.

Jeg håber meget du har en ide om hvad det kan være. Hvis jeg kendte grunden var det nemmere at udholde. Nu frygter man jo alt muligt. Kunne man tænke sig at knoglevæksten og seneknuder ? trykker på nerver. Gæt fra min side.

Skulle der være en anden med kendskab til den slags vil jeg være meget taknemmelig over at høre om det. Det er virkelig en plage.

Kommentarer

  • Jeg vil forsøge med et svar efter bedste evne ;-)

    Det er jo ikke let at vide hvide hvad de knuder består af, men de generer jo en del og man skal da ikke have knuder på den måde på sine ben. Din læge har måske tænkt åreknuder –eller hvordan skal det med åreforkalkningen forståes? Åreforkalkning kan godt give smerter i benene, så det er måske forklaringen på det han har fortalt dig? Nå, nu var det jo ikke åreforkalkning, så det er nok ikke så vigtigt –jeg er bare nysgerrig.

    Det kunne faktisk godt være seneknuder, selvom de er sjældne på benene. Men det er mærkeligt at du sådan har flere af dem. Fedtknuder eller godartede bindevævsknuder er en anden mulighed. Knogleudvækst, hmm, jeg synes ikke det lyder som sådan nogle og din læge ville vel kende dem hvis han så dem som du selv skriver.

    Jeg tror det er vigtigt at du får taget en form for vævsprøve af de knuder. Måske første skridt skal være en form for skanning, fx MR for at se om knuderne er hule og fyldt med væske, eller om de er faste. Det er også en hjælp til at typebestemme dem. Selve vævsprøven vil man nok tage med en vævsprøve-nål under lokalbedøvelse. Og så i samme ombæring en henvisning til en kirurg der har forstand på ”dimser” på hænder/fødder så han kan følge relevant op på skanningen/vævsprøven.

    I sidste ende skal de jo nok fjernes. I sjældne tilfælde kan der nemlig godt være noget ondartet i, derfor er det vigtigt at få dem undersøgt. Det er i hvert fald det jeg kan se der bliver anbefalet i den, desværre, ret sparsomme litteratur der er om emnet… Persille, du har det med at vælge de snørklede kroge inden for kroppens sygdomme ;-)

    Under alle omstændigheder så giver de dig smerter og det lyder da som om der godt kunne være noget irritation af nerverne sådan som du beskriver dine smerter, og det med at du ind imellem har svært ved balancen. Også det at smerterne bliver værre gør at der da skal gøre ét eller andet, og det ret snart.
    Seneknuder og cyster (vandblærer) kan komme igen hvis man fjerner dem, men det gælder ikke i samme grad fedt- og bindevævsknuder.

    Det er dejligt at høre at du slet ikke har problemer med vand i benene mere, jeg kan godt huske at du var meget generet af det. Jeg er glad for at jeg kunne være til hjælp dengang.

    Men åh hvor kunne jeg godt unde dig ikke at have mere bøvl fra kroppen. Smerter er bare det værste, jeg kender det jo selv. Jeg blev opereret her i januar, for 3. gang i det samme knæ. Men nu har de da fundet ud af, at jeg som et andet IKEA-møbel, er sat skævt sammen. Øv, jeg lider af byggesjusk :-(
    Så du er ikke alene, selvom det er en yderst ringe trøst.
  • Hej Asklepios

    Mange tak for dit svar. Jeg har selv tænkt på kræft, men tænkte da det er i begge ben, såe, ja så kunne det vel ikke være det. ?

    Min læge mente først åreforkalkning, men det var det så ikke. Jeg ved ikke om han tænkte på åreknuder, men der er ingen.

    Jeg kan mærke små seneknuder. Jeg har engang haft en på håndleddet, de føles på samme måde. Dem har min læge ikke set, for jeg opdagede dem først efterfølgende i venstre ben. Han kiggede på min højre fod og der er knoglen vokset oven på foden.
    Det har jeg læst om nu. Men der står godt nok ikke meget, som du også er inde på. Min læge frarådede operation. Man kunne gøre det, men det var bedre at lade være, hvis det kunne undgås.

    Det føles som om nogle sener/"bånd" strammer for meget også under fødderne.
    Den knude oven på foden føles meget hårdere end de andre små, der “gemmer” sig i min ankel.


    Lægen mente jo derefter det var vand i benene der gav mig smerterne. Jeg kan godt se benene hæver en smule engang imellem, men jeg kender jo den følelse, så det tror jeg slet ikke på. Men jeg ville give det et forsøg og tog nogle støttestømper på. De drænede også den smule væske væk, men til gengæld gjorde det endnu mere ondt i benene.

    Jeg må vist hellere, som du siger, prøve lægen en gang til og vise ham de små knuder og fortælle mine smerter nok er værre end han tror lige i øjeblikket.
    Nu håber jeg bare han tror på, hvad jeg siger. For den smule vand i benene kan ikke give alle de smerter, det er umuligt.

    Jeg har været hos en ortopædkirurg, men han vidste ikke, hvad det var. Han sagde kun min forfod var sunket, men det var ikke slemt. Det var ingen hjælp.


    Dengang du hjalp mig var det brystsmerter af medicinen og blod på hovedpuden. Det er fuldkommen forsvundet efter jeg undgår visse stoffer i medicinen. Rita skrev jeg skulle prøve parallel medicin i stedet for kopimedicin, da jeg tålte den originale medicin.
    Men så udgik parallel medicinen til min store skræk og jeg var på herrens mark.
    Da den originale medicin havde hjulpet fik jeg en teknisk forklaring af dig, som gjorde jeg ved, hvad der var galt. Jeg har vist min nye læge den. Han mistror det ikke.
    Tværtimod sagde han, det var noget lægerne vidste. Hm, ikke alle, for jeg har da også fået skæld ud af en vagtlæge, som ikke troede på det, da jeg spurgte om det kunne være medicinen, der gjorde mig syg. En meget kedelig dame, som vist slet ikke troede mig. Jeg var ellers så dårlig, da jeg henvendte mig.

    Du anbefalede mig bl.a. at gå en halv tablet ned i dosis, da mit blodtryk var steget, i stedet for at tage mere medicin. Det hjalp, kan du huske det.
    Hvor var og er jeg glad for "samtalerne" med dig.

    Min læge er informeret, så du skal ikke tænke på ansvar, som jeg aldrig ville kunne finde på at pådutte dig. Du er, som du skrev: En fra nettet. Ja, men din hjælp har været helt uvurderlig. Jeg havde været syg i 10 år. Min daværende læge troede ikke på mig. Så den med at lægerne ved det, hm.....

    Og du er fejlopereret eller lider af "byggesjusk". Det er som om, der i dag sker mange flere fejl end før i tiden. Eller hørte man måske ikke om dem. Man var dengang fuldkommen tryg ved lægerne, det er jeg ikke i dag.
    Måske fordi vi selv i dag ved meget mere end før i tiden. Dengang sagde man jo: Lægen har gjort, hvad lægen kunne gøre og levede så med det eller døde.

    Ja, jeg må tage mig sammen og henvende mig igen. For pokker, hvor har jeg svært ved det.
Log in eller Registrér for at kommentere.