Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Erfaringer med Baldrian?

Som jeg allerede har skrevet i et andet indlæg (om Sedaforte), så har jeg søvnproblemer. Så jeg overvejer at prøve noget Baldrian. Mere præcis er mine problemer:

Jeg har haft søvnproblemer hele mit liv (jeg er 24 år). I nogle perioder er det værre end andre. I de "gode perioder" er jeg "kun" 1 time om at falde i søvn. I de slemme perioder kan jeg godt bruge 2-3 timer på at falde i søvn, og vågner ydermere 1-3 gange i løbet af natten.
Jeg har nærmest konstant tanker i hovedet - og ofte bare ren tanke"spam". Og i særdeleshed når jeg skal sove, kan jeg ikke lade være med at tænke på alt mellem himmel og jord. Og det er sikkert dette, der er det primære problem. Selv når jeg aktivt prøver at holde tankerne væk, kommer de nærmest af sig selv igen, efter få minutter.

Jeg har en meget stabil døgnrytme. Hver dag går jeg i seng kl. 22, nærmest "sharp", og jeg står op kl. 6 om morgenen - også i weekenden.
Også når jeg har været meget fysisk aktiv, har jeg søvnproblemer. Hvis jeg har været ude og cykle 25 km., har jeg stadig søvnproblemer.

Dette resulterer i, at jeg føler mig træt nærmest konstant, i særdeleshed på jobbet. Det er ikke ualmindeligt at jeg er nød til at gå på toilettet i arbejdstiden, og "blunde" i 5-10 minutter.

Jeg har prøvet melatonin-præparatet Circadin, men dette gav mig kvalme, ubehag, angst, endnu kraftigere tankemylder - og hjalp i øvrigt ikke. Så dette droppede jeg igen efter et par dage. Måske det primært skyldes en nocebo-effekt? Jeg er nemlig meget skeptisk og mistorisk over for medicin, i særdeleshed "kunstig" medicin.


Så jeg vil høre, om der er nogen der har erfaringer med Baldrian?
Virker det for dig? Er der nogle bivirkninger ved det?

Kommentarer

Log in eller Registrér for at kommentere.