Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Afhængig af kulde!

Redigeret 28 marts, 2014, 05:53 i Spørg Netdoktors brugere
Hej Netdoktors brugere.
Jeg ved ikke om dette er noget i kan svare på men det sidste stykke tid har jeg været afhængig af kolde omgivelser. Jeg ligger mig på det kølige gulv, stiller mig op af en kølig væg, har alle mine radiatorer skruet helt ned, åbner vinduer overalt, tager meget dybe åndedræt for at få kold luft ind og meget mere. Alt dette kan ske både frivilligt og ufrivilligt. Jeg siger ofte til mig selv at nu skal jeg stoppe men alligevel klamrer jeg mig til det kølige jern nede i fitness. Jeg er også meget varm i forhold til andre. Det er ofte at jeg syntes at der er kogende mens andre synes at der er iskoldt. I skoletimerne og frikvarterene går jeg ofte ud på badeværelset og kaster koldt vand i hovedet.
Alt dette lyder måske ikke så slemt men når man hele tiden går rundt og tænker på det bliver det et helvede. Jeg går bogstaveligt hele tiden og tænker på hvordan jeg kan have det køligst. Jeg kan ikke få det ud af hovedet og det er meget pinligt at sidde i skolen og gramse på de kolde metal bord-ben. Jeg har prøvet mange gange at holde op men jeg kan ikke lige meget hvor hårdt jeg prøver. Det ender altid med at jeg lige pludselig ligger på gulvet med alle vinduer åbne. Helt uden at tænke over det! Det begynder at gøre mig skør at jeg ikke kan få det ud af hovedet!
Jeg er også afhængig af kold væske. Jeg drikker meget mælk og vand men lige meget hvor meget jeg drikker føler jeg mig meget tør i munden og har lyst til mere. Jeg har kigget på mit tis som "guide" og det er ofte helt blegt.
Jeg har desuden meget svært ved at spise faste madvarer og fortrækker at spise yoghurt, frugt, grøntsager, havregryn m. mælk eller andet. Når jeg prøver at spise fx en portion vilde ris m. kylling og grøntsager bliver jeg med det samme meget træt / sløv i kroppen og mister appetitten selvom min mave knurrer.

Jeg er desuden meget rastløs både om dagen og når jeg skal sove. Jeg føler mig meget træt og ligger ofte og halv-sover henne i skolen. Det er med til at jeg ikke kan følge med, lave lektier osv. Når jeg kommer hjem kaster jeg mig på sofaen og orker ikke at lave noget.

Ved i hvad alt dette kan være? Kom gerne med flere eksempler til de enkelte ting. På forhånd tak.

Kommentarer

Log in eller Registrér for at kommentere.