Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Dårlig balance p.g.a. kroniske smerter i fødderne

Redigeret 15 marts, 2014, 15:29 i Spørg Netdoktors brugere
Hej,
Jeg her igennem 4 år haft stigende problemer med kraftige smerter i mine fødder når jeg belaster dem; - hvad man jo gør hvis man går på dem! Når jeg har gået eller stået en hel dag føles mine fødder som bylder - simpelthen. Det er begge mine fødder og det er lige slemt i begge fødder. Smerterne er ledsaget af dårlig balance, idet den manglende følelse jo forplanter sig "op" i systemet og mine fødder vel ikke "fortæller" mig hvordan jeg er orienteret i forbindelse med min kontakt med jorden.
Det betyder, at jeg nogle gange kan gå ligesom om jeg er fuld - hvad jeg ikke er, men det kan jo være lidt træls at skulle forklare andre mennesker hvorfor jeg nogle gange ligesom "snubler" over ingenting.
Jeg kan ikke mærke om jeg har strømper på eller ikke, og jeg kan - f.eks. - ikke længere gå i kapløse træsko, som jeg eller har haft fornøjelse af i min fritid. Jeg kan simpelthen ikke mærke om træskoene er ved at "glide" af min fødder - og så falder jeg!
Jeg har fået checket for alt med blod- og urinprøver og alle de umiddelbare værdier er normale. Jeg har været igennem neurologiske undersøgelser, fordi man kunne henføre til en slags nervebetændelse. Jeg har fået foretaget en MR-scanning for at finde ud af om det var spinalstenose, men heller ikke det viste noget specielt. Jeg har været til undersøgelse hos en ortopædkirurg, der har undersøgt mig for alle de sædvanlige "deformationer" i fødder, men heller ikke her var der noget galt. Jeg fik at vide at "mine fødder ikke ville bære mig"!!
Siden jeg var midt i 20'erne har jeg lidt af iskiassmerter i mit højre ben - men der synes ikke at være nogen umiddelbar forbindelse; - men det var det der ledte mig til at få checket for spinalstenose.

Min læge har været forholdsvis behjælpelig og har fået checket for alt umiddelbart foreliggende, f.eks. alle urin- og blodprøverne, EKG og blodtryksmålinger i fødderne. Alt er "normal". Så nu er jeg checket igennem af lægevidenskaben og intet kemisk eller fysisk synes at kunne forklare noget af alt det her. Min læge mener, at mennesker skal finde sig i "gener", især når man er oppe i årene, som jeg jo er. Smerterne er meget generende, men det jeg virkelig er bekymret over at skulle leve med er mine tiltagende balanceproblemer.
Jeg er 61 år gammel og jeg vejer 10-15 kg for meget, og det forsøger jeg at gøre noget ved.
Nogen forslag derude?
mvh
john

Kommentarer

  • Prøv at læs her: www.tungmetal.dk
    Og se om nogle af symptomerne passer på dig.
  • Har du prøvet at google symptomerne?
    Der dukker flere muligheder op.
    Dårlig balance kommer ikke fra fødderne. Balancecenteret sidder i øret. Hvis balancen ikke fungerer rigtigt, kompenserer man ved at spænde musklerne, og der kan opstå smerter, også i fødderne.
    Men ellers er du blevet grundigt undersøgt.
    Når du googler, vil du også finde, at mangel på D-vitamin kan give disse problemer.
    Prøv selv at søge på nettet.
Log in eller Registrér for at kommentere.