Til lægen....
Hej allesammen.
Jeg er en dreng på 17 år, der i løbet af de sidste ca. 3 år har været igennem nogle rigtig hårde perioder psykisk. Jeg var overbevist om, indtil for ca. et halvt år siden, at jeg havde en depression. Det svingede mellem at jeg var deprimeret i perioder og så "rask" derimellem. Det var først efter ca. 2 år at jeg blev opmærksom på at jeg som regel var deprimeret i vinterperioderne og "rask" hen over sommeren. Deraf tænkte jeg at det ikke var tilfældigt, det måtte da være vinterdepressioner jeg var ramt af, og det var jeg egentlig ret sikker på indtil for et halvt år siden hvor jeg først hørte nogle snakke om maniodepressiv sygdom. Jeg læste om det men tænkte at det jo slet ikke passede på mine symptomer. Men jeg blev mere opmærksom på hvad der egentlig sker inde i mit hoved, og jeg er nu ret sikker på hvad der er galt. Selvfølgelig skal man passe på med ikke at stille sig selv en diagnose bare ved at læse lidt om sygdommen på netdoktor og andre steder på nettet - hvilket også leder mig videre til den egentlig pointe med dette indlæg.
Jeg har aldrig været til lægen eller fortalt nogle (udover min bedste ven) om noget af alt der er foregået i mit hoved (og nej, jeg har ikke brug for at vide at "jeg burde da have været til lægen med det samme jeg havde mistanke"). På grund af det er jeg meget i tvivl om hvordan jeg skal gribe situationen an ved lægen, da jeg nu har bestemt mig for at tage til læge ligeså snart jeg har løst problemet her. Der hober sig rigtig mange spørgsmål op.. Hvad siger jeg? Hvordan får man lige sagt at man tror det er en maniodepressiv sygdom? ..og endeligt; hvordan foregår det hvis de tror at det er det?
Håber virkelig der er nogle derude der har svarene til mig!
Tak på forhånd.
Frederik.
Jeg er en dreng på 17 år, der i løbet af de sidste ca. 3 år har været igennem nogle rigtig hårde perioder psykisk. Jeg var overbevist om, indtil for ca. et halvt år siden, at jeg havde en depression. Det svingede mellem at jeg var deprimeret i perioder og så "rask" derimellem. Det var først efter ca. 2 år at jeg blev opmærksom på at jeg som regel var deprimeret i vinterperioderne og "rask" hen over sommeren. Deraf tænkte jeg at det ikke var tilfældigt, det måtte da være vinterdepressioner jeg var ramt af, og det var jeg egentlig ret sikker på indtil for et halvt år siden hvor jeg først hørte nogle snakke om maniodepressiv sygdom. Jeg læste om det men tænkte at det jo slet ikke passede på mine symptomer. Men jeg blev mere opmærksom på hvad der egentlig sker inde i mit hoved, og jeg er nu ret sikker på hvad der er galt. Selvfølgelig skal man passe på med ikke at stille sig selv en diagnose bare ved at læse lidt om sygdommen på netdoktor og andre steder på nettet - hvilket også leder mig videre til den egentlig pointe med dette indlæg.
Jeg har aldrig været til lægen eller fortalt nogle (udover min bedste ven) om noget af alt der er foregået i mit hoved (og nej, jeg har ikke brug for at vide at "jeg burde da have været til lægen med det samme jeg havde mistanke"). På grund af det er jeg meget i tvivl om hvordan jeg skal gribe situationen an ved lægen, da jeg nu har bestemt mig for at tage til læge ligeså snart jeg har løst problemet her. Der hober sig rigtig mange spørgsmål op.. Hvad siger jeg? Hvordan får man lige sagt at man tror det er en maniodepressiv sygdom? ..og endeligt; hvordan foregår det hvis de tror at det er det?
Håber virkelig der er nogle derude der har svarene til mig!
Tak på forhånd.
Frederik.
Kommentarer
Du skriver, at du er ret sikker på, hvad du fejler. På den anden side skriver du, at har du læst om symptomerne på maniodepressiv sygdom, og at du kunne fastslå, at denne sygdom slet ikke passede med dine symptomer.
På trods af det ser det ud til, at du alligevel mener, at der er tale om maniodepressiv sygdom, som nu om dage kaldes bipolar lidelse.
Har du en depression lige nu?
Jeg synes selvfølgelig, at det er en god ide, hvis du tager til læge og bliver undersøgt. Du fortæller blot lægen om dine symptomer, sådan som du mærker dem lige nu, og så vil lægen tage over.
Lægen vil formodentlig tage nogle blodprøver til undersøgelse af, om der skulle være oplagte årsager til dit problem, f.eks. mangeltilstande. D-vitamin-mangel er kendt som en (medvirkende) årsag til depression, især om vinteren, hvor mange er i underskud med D-vitamin.
Derefter vil lægen nok foretage en depressionstest. Der er tale om nogle helt enkle spørgsmål, som du besvarer efter bedste evne. På det grundlag kan lægen vurdere, om du i det hele taget har en depression lige for tiden.
Hvis du skulle have en mani lige for tiden – og det er der intet i dit indlæg, der tyder på – vil lægen kunne mærke det på din væremåde.
Jeg vil ikke mene, at en almindelig praktiserende læge sådan lige uden videre kan vurdere, om du skulle have en bipolar lidelse. Det kræver, at lægen følger dig i længere tid. Det kræver også, at du er blevet tjekket for mangeltilstande, så den årsagsfaktor kan udelukkes.
Hvis lægen vurderer, at du faktisk har en depression, vil behandlingen nok i første omgang være den samme, uanset om du skulle have bipolar lidelse eller ikke. Da du er så ung, vil man nok være tilbageholdende med at give antidepressiv medicin, men ellers er behandlingen antidepressiv medicin og psykologbehandling, hvis du altså har en depression lige for tiden.
Ved mistanke om bipolar lidelse er det normale nok, at patienten bliver henvist til en psykiater, som er en læge med specialistviden inden for psykiske sygdomme. Men hvis ikke dit problem er meget voldsomt lige nu (f.eks. selvmordstanker eller voldsomme maniske handlinger), vil lægen nok se tiden an, inden der henvises.
Det er klart, at det vil være en god ide, hvis du fortæller lægen om din frygt for, at der skulle være tale om bipolar lidelse. Det er ikke godt, at du går alene og tumler med den slags tanker. Måske er din frygt helt ubegrundet. Du skal nok være forberedt på, at lægen ikke kan give dig et klart svar lige med det samme. Det er nødvendigt, at du bliver fulgt gennem længere tid, før sådan et spørgsmål kan afklares.
Mange hilsner
Kameliadamen