Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Er led/muskelsmerter aldersbetingede?

Redigeret 11 marts, 2014, 03:46 i Fod- og knæskader
Hej

Jeg har netop rundet 50, og er begyndt at have smerter i begge knæ, og ind imellem også lårmusklerne.

Jeg går ret meget ifm mit job, og har gjort det længe, smerterne er til gengæld nye for mig.

Jeg spurgte en bekendt der er ældre end jeg er, om det er noget almindeligt der kommer med alderen - og han mente det var slid der ganske enkelt kommer med alderen.

Er det også noget andre kan bekræfte?

Kommentarer

  • Hej Randersand

    Det er klart, at tilstande som f.eks. gigtlidelser og slidpåvirkninger − og faktisk sygdomme i almindelighed − i højere grad rammer folk, der bliver ældre. Jeg mener dog ikke, at 50 år nu om dage betragtes som nogen særlig høj alder.

    Men bortset fra det, så kan mennesker i alle aldersgrupper blive ramt af sygdomme og mangeltilstande.

    Jeg ved, at knæ overbelastes meget, hvis man vejer for meget. Men du omtaler også smerter i lårene. Ved smerter i led, knogler og muskler er det altid en god ide at få tjekket, om man mangler D-vitamin, hvilket lidt under halvdelen af alle danskere gør, ifølge en undersøgelse.

    Her er en liste over mulige, almindelige symptomer ved D-vitamin-mangel:

    • Følelse af ”svaghed” – muskeltræthed.
    • Smerter og nedsat kraft i musklerne – spec. lår, læg, skuldre og nakke.
    • Almen træthed.
    • Smerter i knoglerne.
    • Prikkende, stikkende, sovende, snurrende eller brændende fornemmelser i fødder og hænder.
    • Krampetendens i arme og ben.
    • Uoverkommelighedsfølelse
    • Depression
    • Ledsmerter.
    • Bredsporet og vraltende gang
    • Besvær med at rejse sig fra siddende til stående stilling samt at gå på trapper.

    Listen stammer fra en hjemmeside tilhørende to praktiserende læger:

    http://www.cure4you.dk/749/D-vitamin.pdf

    Hvis jeg var dig, ville jeg bestille en tid ved lægen til blodprøveundersøgelse for mangeltilstande, især D-vitaminmangel.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.