Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Tarsal Tunnel syndrom

Redigeret 2 marts, 2014, 14:24 i Spørg Netdoktors brugere
Hej,
Er der nogen derude, der har hørt om/har erfaringer med ovenstående. Jeg har en mistanke om at mine symptomer bærer derhenad.
Jeg er checket for spinalstenose (MR-scanning) nervebetændelse (test med elektroder og det hele), alle blod- og urinprøver er normale, men jeg har stadig meget ondt i mine fødder ved belastning. Mine fødder føles som "klumper", som på én og samme tid gør meget ondt og samtidig blot er en slags følelsesløse, på den måde at forstå, at jeg ikke har normal følelse i mine fødder. Dermed har jeg også balanceproblemer, idet jeg ikke får de korrekte "tilbagemeldinger" på hvor jeg går og står. Gang nedad trappe med noget tungt er slemt hvis jeg ikke kan se trappetrinene, så stoler jeg simpelthen ikke på på mine fødder. Til tider kan jeg føle det som om jeg er beruset uden på nogen måde at være det.
Min hud på mine fødder - og langt op ad læggene indtil knæene - har ikke korrekte følelse, sådan at forstå at jeg ikke kan mærke om jeg bliver stukket med en spids eller en dump genstand. Det er meget frustrerende - og jeg ved ikke hvor jeg skal vende mig hen.
Min egen læge synes han gør hvad han kan, og det forstår jeg for så vidt godt; -hans holdning er at "man skal finde sig i visse gener", men jeg mener faktisk ikke at der er tale om "gener" når jeg så godt som ingen balancefornemmelse har igennem mine fødder.
Er der nogen der kan bidrage med noget hører jeg meget gerne.
Jeg er 61 år gammel, jeg vejer ca. 10-12 kg. for meget, men det burde ikke være alarmerende, jeg er dog gået i gang med at tabe mig til min normale "kampvægt".
mvh
john
Log in eller Registrér for at kommentere.