Kan hun finde sine følelser for mig igen
Hej
Mit hoved er ved at drive mig helt til vanvid pga. den situation jeg står i nu.
Min kone og jeg har været gift i snart 9 år og vi har 2 børn på 1,5 og 4 år.
For godt 3 uger siden meldte hun klart ud at hun ikke kunne holde til det mere, og måtte fortælle at hun havde mistet følelserne for mig - min verden brød så helt sammen, men det var ikke kun negativt.
Grunden var at jeg havde lovet at ændre mig igen igen mht. at bekræfte hende, og jeg er bestemt ikke typen der er god til at vise følelser (det har hun også altid vidst).
Denne gang blev hun bare så alvorlig, at jeg lige pludselig vågnede op og slet ikke kunne forstå at jeg aldrig bekræftede hende, for hun var jo rigtig dejlig.
Jeg har aldrig grædt så meget, og slet ikke foran hende, og jeg kunne slet ikke se, hvordan jeg skulle kun klare mig uden hende.
Vi har jo så haft nogle snakke over de sidste par uger, hvor jeg virkeligt har gjort det klart, at dette har prikket så voldsomt til mig, at jeg kunne stå og græde foran hende og fortælle at jeg helt oprigtigt havde forstået det denne her gang.
Lige nu har hun så meget svært ved at se, hvordan vi skal komme tilbage, så vi har aftalt at gå til en parterapeut om nogle dage.
Der er så bare kommet et par krøller på halen siden, da jeg har fundet ud af at hun har fået nogle følelser for en kollega, og at disse også er gengældt. Hun har sagt at han bare har kunnet sige alle de rigtige ting til hende, som har gjort at hun ikke kan få ham ud af hovedet.
De har iflg. hende ikke lavet noget fysisk, og det tror jeg også på.
Da jeg bare måtte vide hvem han var, viser det sig at en af mine gamle klassekammerater kender ham. Min kone er 32 år og han er 16 år ældre og har voksne børn. Han gik fra hans kone pga. en anden, som han så også gik fra pga. en anden. Jeg har fået af vide at han er meget glad for piger, og har altid været lidt løs på tråden. Han er selv i et forhold på 3. år med en 24 år pige.
Jeg gjorde det klart for min kone at hvis vi skulle prøve at rede det her, så forlangte jeg at hun skulle droppe alt kontakt med ham, så de kun holdt kontakt pga. det fælles samarbejde de har. Ellers mente jeg ikke hun kunne gå helt-hjertet ind til en parterapeut.
Den næste krølle på halen er så at jeg efter besøg ved min læge pga. vægttab, træthed og manglede søvn efter meget stor sandsynlighed viser sig at jeg har gået rundt med en depression. Lige pludselig var der bare mange ting der gav mening for mig. Jeg har kæmpet for at klare hverdagen pga. manglende energi, og har ikke altid snakket pænt til hende. Jeg gjorde små problemer til store.
Alt i alt så kan denne depression iflg. lægen have været der så længe at det kan undskylde noget af min måde at være på. (uden han spurgte ind til vores forhold)
Hun er bare bange for at den samtale vi skal til vil komme til at dreje sig om hendes "flirt" og ikke hvad det reelle problem har været, da hun siger det bare er affødt af den manglende følelse for mig, og at hun ikke bare lige kan få ham ud af hovedet. (Det har iflg. hende stået på i en lille måned)
Jeg har konfronteret hende flere gange at jeg håber hun har droppet kontakten med ham og hvis hun lyver, så bliver det bare meningsløst at tage til parterapeuten.
Jeg ved hun har sagt til en veninden at terapeuten skal have en meget stor tryllestav for at få det til at virke igen, men at hun vil gøre alt for at vi kan finde hinanden igen.
Men har jeg ikke god grund til at sige at hendes flirt og min depression helt sikkert også skal på banen ved samtalen?
Den fortvivlede
Mit hoved er ved at drive mig helt til vanvid pga. den situation jeg står i nu.
Min kone og jeg har været gift i snart 9 år og vi har 2 børn på 1,5 og 4 år.
For godt 3 uger siden meldte hun klart ud at hun ikke kunne holde til det mere, og måtte fortælle at hun havde mistet følelserne for mig - min verden brød så helt sammen, men det var ikke kun negativt.
Grunden var at jeg havde lovet at ændre mig igen igen mht. at bekræfte hende, og jeg er bestemt ikke typen der er god til at vise følelser (det har hun også altid vidst).
Denne gang blev hun bare så alvorlig, at jeg lige pludselig vågnede op og slet ikke kunne forstå at jeg aldrig bekræftede hende, for hun var jo rigtig dejlig.
Jeg har aldrig grædt så meget, og slet ikke foran hende, og jeg kunne slet ikke se, hvordan jeg skulle kun klare mig uden hende.
Vi har jo så haft nogle snakke over de sidste par uger, hvor jeg virkeligt har gjort det klart, at dette har prikket så voldsomt til mig, at jeg kunne stå og græde foran hende og fortælle at jeg helt oprigtigt havde forstået det denne her gang.
Lige nu har hun så meget svært ved at se, hvordan vi skal komme tilbage, så vi har aftalt at gå til en parterapeut om nogle dage.
Der er så bare kommet et par krøller på halen siden, da jeg har fundet ud af at hun har fået nogle følelser for en kollega, og at disse også er gengældt. Hun har sagt at han bare har kunnet sige alle de rigtige ting til hende, som har gjort at hun ikke kan få ham ud af hovedet.
De har iflg. hende ikke lavet noget fysisk, og det tror jeg også på.
Da jeg bare måtte vide hvem han var, viser det sig at en af mine gamle klassekammerater kender ham. Min kone er 32 år og han er 16 år ældre og har voksne børn. Han gik fra hans kone pga. en anden, som han så også gik fra pga. en anden. Jeg har fået af vide at han er meget glad for piger, og har altid været lidt løs på tråden. Han er selv i et forhold på 3. år med en 24 år pige.
Jeg gjorde det klart for min kone at hvis vi skulle prøve at rede det her, så forlangte jeg at hun skulle droppe alt kontakt med ham, så de kun holdt kontakt pga. det fælles samarbejde de har. Ellers mente jeg ikke hun kunne gå helt-hjertet ind til en parterapeut.
Den næste krølle på halen er så at jeg efter besøg ved min læge pga. vægttab, træthed og manglede søvn efter meget stor sandsynlighed viser sig at jeg har gået rundt med en depression. Lige pludselig var der bare mange ting der gav mening for mig. Jeg har kæmpet for at klare hverdagen pga. manglende energi, og har ikke altid snakket pænt til hende. Jeg gjorde små problemer til store.
Alt i alt så kan denne depression iflg. lægen have været der så længe at det kan undskylde noget af min måde at være på. (uden han spurgte ind til vores forhold)
Hun er bare bange for at den samtale vi skal til vil komme til at dreje sig om hendes "flirt" og ikke hvad det reelle problem har været, da hun siger det bare er affødt af den manglende følelse for mig, og at hun ikke bare lige kan få ham ud af hovedet. (Det har iflg. hende stået på i en lille måned)
Jeg har konfronteret hende flere gange at jeg håber hun har droppet kontakten med ham og hvis hun lyver, så bliver det bare meningsløst at tage til parterapeuten.
Jeg ved hun har sagt til en veninden at terapeuten skal have en meget stor tryllestav for at få det til at virke igen, men at hun vil gøre alt for at vi kan finde hinanden igen.
Men har jeg ikke god grund til at sige at hendes flirt og min depression helt sikkert også skal på banen ved samtalen?
Den fortvivlede
Kommentarer
Til sidst fik jeg nok, og jeg sagde stop, forlangte skilsmisse – og SÅ vågnede han op. NU kunne det
hele lige pludseligt godt lade sig gøre. NU skulle der andre boller på suppen.
I vores tilfælde var det for sent, mine følelser, min kærlighed VAR blevet kvalt – MEN - jeg ser faktisk, at der er et håb for jer.
Du skriver, citat ”
Jeg ved hun har sagt til en veninden at terapeuten skal have en meget stor tryllestav for at få det til at virke igen, men at hun vil gøre alt for at vi kan finde hinanden igen.
Citat slut.
Og det fortæller, at din kone IKKE har mistet alle sine følelser for dig, at hun virkelig gerne vil, men at det – for hende – ser noget tungt og måske håbløst ud.
Du stiller lige nu nogle krav op, som du vil have hun forholder sig til, inden I taler med terapeut. Du vil have garantier for, at det med den anden er helt slut. Det har du et sted ret i, for hun kan ikke kæmpe helhjertet for jeres forhold, hvis hun har en anden siddende på ”reservebænken” , men prøv om du kan skyde dette ”problem” lidt til side, for det er noget hø, at din kone ikke vil tale sammen med dig, hvis hun skal skydes dette i skoene hele tiden, frem for det, det reelt handler om – nemlig jeres forhold – så der bør du faktisk lytte til det, hun siger. Selv om det naturligvis sårer dig, så er ham den anden kun en detalje. Når man fungerer dårligt i et parforhold, så er man faktisk et meget nemt ”bytte” for en eller anden ”smartie”.Selvfølgelig skal hendes flirt og din depression også med ved den samtale ved parterapeuten – I skal da have det hele med. Det skal måske bare ikke være omdrejningspunktet.
Du døjer med en depression. Den går jeg ud fra, du allerede nu er i gang med at få behandlet på en god måde? Den depression er dit ansvar at få behandlet.
Jeg vil foreslå, at I går til den parterapeut med åbent sind og der modtager nogle gode redskaber, I kan arbejde videre med.
I vil givet få at vide ved parterapeuten, at I skal se på hele jeres liv. Det er en rigtig god ide at få ryddet op – ikke bare fysisk rod, men også i hele jeres måde at leve på. Jeg aner naturligvis ikke, hvordan I lever, jeres bolig er indrettet osv - men faktisk er det et rigtig godt sted at starte - netop med at få ryddet op i ting og gemmer – denne fysiske øvelse giver nemlig energi og kræfter til også at få ryddet op i det, der fylder mentalt.
Prøv at tale med terapeuten om det.
Jeg synes I – trods alt – har en god chance – netop fordi din kone har sagt, som hun har til en veninde, men I skal givet knokle, og knokle hårdt for jeres forhold, og være parat til at ”æde nogle kameler”, bøje af – begge to.
På den anden side – hvis I får ryddet godt og grundigt op, får set jeres liv i et nyt lys, tør og vil kæmpe for det, så har I også alle chancer for at få et supergodt liv sammen.
I skal dog ville det helhjertet – begge to.
Held og lykke – meld gerne tilbage om, hvordan det går – også selv om der går nogen tid.