Endomitriose smerter
Hej piger
Jeg er en pige på 26 år, som nu har levet med Endomitriose i ca. 8 år.
Jeg startede med at opleve smerter i højre side af brystkassen, som gik videre op i min skulder og ud i min arm. I starten kom det et par gange om året, og jeg tog det ikke yderligere seriøst. Det skal lige siges, at når jeg fik ondt i brystkassen enten ved grin, hosten eller noget så simpelt som at trække vejret, lukkede det fuldstændig for luften. Den bedste måde jeg kan beskrive smerten på, er som at blive stukket med en kniv. Dog har jeg ikke oplevet det, men I ved nok hvad jeg mener.
Som årene gik lod jeg mærke til, at smerterne kom oftere og oftere og pludselig kom de med min menstruation. Nu valgte jeg så at gå til læge, og hold nu op hvor har jeg fejlet meget i deres øjne... Først galdesten, så blærebetændelse dernæst syre i maven. I kan nok fornemme min frustration ved min egen læge, nu hvor smerterne sad i brystkassen og ikke længere nede... Det skal så siges, at alt det her tog ca. 2 år.
Jeg endte på Skejby sygehus, og jeg nåede knap nok ind af døren, før lægen sagde, at jeg nok havde Endomitriose. Da jeg mente jeg godt kunne "leve med det", valgte jeg i sammenråd med lægen at vente og se tiden an. Dette skete i 2009.
I 2012/2013 valgte jeg at få gjort noget ved smerterne. Smerterne i brystkassen lammer mig fuldstændig og jeg var ikke til noget brug. De 2 dage hvor det var værst, lå jeg bare på langs og dopede mig med smertestillende.
Jeg var både ved gynækolog, som intet kunne se og jeg fik taget en ultralydsscanning, som heller ikke viste noget.
Professoren på Skejby sygehus mente at jeg skulle fortsætte med mine p-piller, så jeg kun havde menstruation et par gange om året. Men det synes jeg på ingen måde var en løsning. Jeg vil jo gerne have smerterne skulle forsvinde HELT!!!!!
September 2013 blev jeg så opereret. Men da jeg er lidt af et "særtilfælde" ifølge lægerne, vidste de ikke hvad der ventede dem, da de vil "lukke mig op". De fandt nogle store chokolade pletter, som de kaldte det, inde på min brystkasse. Dem fjernede de. Som min læge sagde, de smerter jeg har i brystkassen er noget af det mest smertefulde man kan opleve på sin krop. Det var egentlig rart at få bekræftet, da mange har spurgt mig op igennem årene, om det ikke var noget jeg bildte mig ind og om jeg ikke bare kunne tage nogle flere smertestillende.
Jeg har ondt i brystkassen, skulderen og armen. Det er på ingen måde normale symptomer, og derfor har processen taget så lang tid. Det er meget få, af de rigtige symptomer, som jeg har.
De første par mdr. Efter operationen, mærkede jeg smerterne, og tænkte øv det virkede ikke. Lægerne havde forklaret mig at selvom de fjernede noget derinde, kunne det sagtens komme igen.
Men de sidste 2 gange jeg har haft min menstruation er det virkelig minimalt, hvad jeg har kunne mærke til smerterne, og det er virkelig dejligt :-) så nu håber jeg de bliver væk for altid :-)
Jeg har valgt at skrive min historie herinde, da jeg har nogle specielle symptomer, og der måske sidder nogle piger derude, som har oplevet samme smerter, og ikke ved hvad de skal gøre.
Med venlig hilsen
Tenna
Jeg er en pige på 26 år, som nu har levet med Endomitriose i ca. 8 år.
Jeg startede med at opleve smerter i højre side af brystkassen, som gik videre op i min skulder og ud i min arm. I starten kom det et par gange om året, og jeg tog det ikke yderligere seriøst. Det skal lige siges, at når jeg fik ondt i brystkassen enten ved grin, hosten eller noget så simpelt som at trække vejret, lukkede det fuldstændig for luften. Den bedste måde jeg kan beskrive smerten på, er som at blive stukket med en kniv. Dog har jeg ikke oplevet det, men I ved nok hvad jeg mener.
Som årene gik lod jeg mærke til, at smerterne kom oftere og oftere og pludselig kom de med min menstruation. Nu valgte jeg så at gå til læge, og hold nu op hvor har jeg fejlet meget i deres øjne... Først galdesten, så blærebetændelse dernæst syre i maven. I kan nok fornemme min frustration ved min egen læge, nu hvor smerterne sad i brystkassen og ikke længere nede... Det skal så siges, at alt det her tog ca. 2 år.
Jeg endte på Skejby sygehus, og jeg nåede knap nok ind af døren, før lægen sagde, at jeg nok havde Endomitriose. Da jeg mente jeg godt kunne "leve med det", valgte jeg i sammenråd med lægen at vente og se tiden an. Dette skete i 2009.
I 2012/2013 valgte jeg at få gjort noget ved smerterne. Smerterne i brystkassen lammer mig fuldstændig og jeg var ikke til noget brug. De 2 dage hvor det var værst, lå jeg bare på langs og dopede mig med smertestillende.
Jeg var både ved gynækolog, som intet kunne se og jeg fik taget en ultralydsscanning, som heller ikke viste noget.
Professoren på Skejby sygehus mente at jeg skulle fortsætte med mine p-piller, så jeg kun havde menstruation et par gange om året. Men det synes jeg på ingen måde var en løsning. Jeg vil jo gerne have smerterne skulle forsvinde HELT!!!!!
September 2013 blev jeg så opereret. Men da jeg er lidt af et "særtilfælde" ifølge lægerne, vidste de ikke hvad der ventede dem, da de vil "lukke mig op". De fandt nogle store chokolade pletter, som de kaldte det, inde på min brystkasse. Dem fjernede de. Som min læge sagde, de smerter jeg har i brystkassen er noget af det mest smertefulde man kan opleve på sin krop. Det var egentlig rart at få bekræftet, da mange har spurgt mig op igennem årene, om det ikke var noget jeg bildte mig ind og om jeg ikke bare kunne tage nogle flere smertestillende.
Jeg har ondt i brystkassen, skulderen og armen. Det er på ingen måde normale symptomer, og derfor har processen taget så lang tid. Det er meget få, af de rigtige symptomer, som jeg har.
De første par mdr. Efter operationen, mærkede jeg smerterne, og tænkte øv det virkede ikke. Lægerne havde forklaret mig at selvom de fjernede noget derinde, kunne det sagtens komme igen.
Men de sidste 2 gange jeg har haft min menstruation er det virkelig minimalt, hvad jeg har kunne mærke til smerterne, og det er virkelig dejligt :-) så nu håber jeg de bliver væk for altid :-)
Jeg har valgt at skrive min historie herinde, da jeg har nogle specielle symptomer, og der måske sidder nogle piger derude, som har oplevet samme smerter, og ikke ved hvad de skal gøre.
Med venlig hilsen
Tenna
