Mistet følelser for min kæreste.
Åh, jeg skriver her fordi jeg simpelthen ikke aner hvad fanden jeg skal stille af mig selv 
Jeg havde et perfekt liv, alt kørte på skinner og jeg følte mig så lykkelig! Men lige pludselig vente det fra den ene dag til den anden i min juleferie
Jeg følte mig pludselig tom overfor min kæreste og mine følelser, overfor ham. og det var noget jeg kunne mærke 100 % før. Jeg var sikker på jeg skulle leve med ham resten af livet, og hold kæft hvor jeg elskede ham.
Men nu føler jeg mig bare tom og nedtrykt. Og jeg føler egentlig jeg burde gå fra ham fordi jeg er så tom og ikke kan se en fremtid?
Men de tanker har jeg reageret rigtig voldsomt på, i starten var det virkelig voldsomme reaktioner jeg havde, altså i gråd og jeg kunne virkelig ikke holde ud at være i min krop.
Jeg startede så hos min læge, som mente jeg havde depressive træk. Det er ikke blevet synderligt bedre, og jeg har nu fået konstateret en depression (som jeg selv har svært ved at tro det er) og er blevet henvist til en psykiater.
Men mit spørgsmål er om nogle af jer har prøvet det med bare og være SÅ tom overfor sin kæreste? Fordi jeg har virkelig ikke lyst til at det skal slutte, for det var virkelig SÅ godt før og jeg var SÅ lykkelig. Jeg vil så gerne have det tilbage, men er så bange for det ikke kommer.
Er bare så tom
Er der andre der har haft det på samme måde? Jeg er nemlig helt på bar bund. Er 22 og har aldrig prøvet at have det sådan her før.
Min kæreste ved godt alt det her, og støtter mig meget.
Jeg havde et perfekt liv, alt kørte på skinner og jeg følte mig så lykkelig! Men lige pludselig vente det fra den ene dag til den anden i min juleferie
Jeg følte mig pludselig tom overfor min kæreste og mine følelser, overfor ham. og det var noget jeg kunne mærke 100 % før. Jeg var sikker på jeg skulle leve med ham resten af livet, og hold kæft hvor jeg elskede ham.
Men nu føler jeg mig bare tom og nedtrykt. Og jeg føler egentlig jeg burde gå fra ham fordi jeg er så tom og ikke kan se en fremtid?
Men de tanker har jeg reageret rigtig voldsomt på, i starten var det virkelig voldsomme reaktioner jeg havde, altså i gråd og jeg kunne virkelig ikke holde ud at være i min krop.
Jeg startede så hos min læge, som mente jeg havde depressive træk. Det er ikke blevet synderligt bedre, og jeg har nu fået konstateret en depression (som jeg selv har svært ved at tro det er) og er blevet henvist til en psykiater.
Men mit spørgsmål er om nogle af jer har prøvet det med bare og være SÅ tom overfor sin kæreste? Fordi jeg har virkelig ikke lyst til at det skal slutte, for det var virkelig SÅ godt før og jeg var SÅ lykkelig. Jeg vil så gerne have det tilbage, men er så bange for det ikke kommer.
Er bare så tom
Er der andre der har haft det på samme måde? Jeg er nemlig helt på bar bund. Er 22 og har aldrig prøvet at have det sådan her før.
Min kæreste ved godt alt det her, og støtter mig meget.
Kommentarer
Jeg har prøvet at have depressioner, og jeg kan fortælle dig, at det er et ganske almindeligt symptom ved nogle typer af depression, at man mister evnen til at føle noget.
Det kan være meget pinefuldt, fordi man nemt kan komme til at føle sig falsk eller forkert, når man er sammen med sine kære og faktisk ikke har nogen følelser for dem overhovedet! Der er mange, der i den situation ønsker at bryde ud af deres parforhold, enten fordi de synes, at det er det rigtigste over for den anden, eller fordi de synes, at det er for hårdt at blive i forholdet.
MEN… en gylden regel siger: Træf ALDRIG afgørende beslutninger, når du har en depression. Sådanne beslutninger kan vise sig at være forkerte, når du bliver rask.
Jeg vil give dig et par henvisninger til artikler om depression her på Netdoktor. Jeg har først og fremmest fundet tekster, hvor andre har omtalt de ting, jeg har skrevet ovenfor. Men hvis jeg var dig og din kæreste, ville jeg læse alle de kortfattede artikler om depression, der ligger her på Netdoktor.
Psykiateren Poul Videbech skriver bl.a.:
”Nogle deprimerede føler sig kede af det eller triste til mode, mens andre har svært ved at føle noget overhovedet. Det er, som om deres følelser er lammede.”
Citatet stammer fra følgende artikel:
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/depression.htm
Og så har Poul Videbech 14 gode råd til pårørende:
http://www.netdoktor.dk/tema/sorg_krise ... jaelpe.htm
Jeg kan specielt godt lide råd nr. 2 og nr. 14. Rådet om, at man ikke bør tage afgørende beslutninger under en depression står som råd nr. 11.
Mange hilsner og god bedring
Kameliadamen
Det der er mit problem er bare at jeg føler mine følelser for ham er det eneste problem. Der er virkelig ikke andet der går mig på? Og jeg er bare så ked af det, har de vildeste tudeture, og ja det er bare lort.
Jeg har os svært ved at tro jeg har en depression, i det jeg kun ser mine manglende følelser for min kæreste som problemet.
Kan det kun være det, der er i vejen?
Nu ved jeg godt det er nogle måneder siden du oprettede tråden, men sagen er den at jeg står i præcis samme situation og aner ikke hvad jeg skal gøre. Er du kommet over det og hvordan går det nu? Det ville være rart at høre fra en der har haft det på præcis samme måde, da jeg er fuldstændig forvirret..
Mvh
Jeg tror også at jeg mister følelserne eller føler at det bør slutte fordi at jeg har ondt af min kæreste, at han pludselig skal til og have sådan en dum kæreste der har psykiske problemer og at han da har fortjent bedre. Jeg føler at jeg lukker af for at beskytte ham, og fordi at han ikke har godt af at opleve mig som værende følelseskold når jeg jo elsker ham.
Jeg ved ikke hvad man skal gøre ved det, for han er jo også mit største lyspunkt på samme tid.
er det tilladt at være glad for endelig at høre om en der har det sådan?
Jeg tror det må være rigtig hårdt for dig, og håber sådan du kommer godt ud på den anden side.
Jeg sidder og har det (næsten) på samme måde.
Har fra den ene dag til den anden mistet følelserne for min kæreste. Eller de kan komme når vi snakker om det, og et par dage efter forsvinder de igen.
Problematikken er netop en af de ting som du skriver: skal man slutte det, fordi det føles som det mest rationelle?
Jeg synes det er en svær ting at vide hvornår det er det rigtige og forkerte at være sammen, når man har det sådan. Jeg tror på, at hvis du elsker din kæreste, måske inderst inde kan mærke din kærlighed for ham, skal du ikke gøre det forbi. Det kan selvfølgelig være svært at mærke, når ud ikke er på toppen, men jeg tror måske du vil være gået fra ham, hvis du vidste at du bare ikke havde den for ham mere? Eller tager jeg helt fejl?
Hvis det er tilfældet skal i jo finde en måde at være i det på. Det er godt at snakke om det, fortæl ham hvordan du har det. Håber han giver dig plads til at have det sådan. Du skal have tid og ro til at passe på dig selv, og vide at det er ok ikke at være for fokuseret på hvad det mon betyder for forholdet.
Det lyder jo som om du er glad for ham, selvom du kan føles tom?
Er der nogen af jer det kan fortælle mig hvordan i har det idag? Jeg kender så meget til jeres situation og manglende følelser. Det er ulideligt og man kan ikke være i sin egen krop. Jeg er "glad" for at se at jeg ikke er alene. Håber at høre fra nogen af jer??
Jos
Jeg svarede på Mettes indlæg, da jeg kunne genkende følelsen af tomhed og tvivl i en kæreste relation.
Efter en længerede periode med de følelser, gik vi fra hinanden. Det var svært at høre mine følelser, og jeg prøvede at blive ved at sige til mig selv, at jeg jo var vild nok med ham. Jeg ved man kan have bange tanker, være typen der stikker af eller sådan noget, men jeg tror ikke man er i tvivl, når tomheden bliver ved. Sagt med andre ord, er der ingen grund til at pine sig selv og tvinge følelser frem der måske ikke er der.
I bagspejlet er jeg glad for beslutningen. Jeg har slet ingen følelser tilbage for min eks mere, og indser at trygheden nok var ligeså stor en del af forholdet.