hvad er det? - Tvangstanker? bange for skizofreni
Hej
Først vil jeg lige sige at jeg er fuldstændig klar over at mit indlæg her ikke kan erstattes med et lægebesøg, og det ikke professionelle der er på dette debatforum.
Når det er sagt vil jeg lige forklare mit tilstand. Jeg begyndte at lide af tvangstanker og tvangshandlinger i slutningen af mine teenager år. Mine tanker gik mest på at jeg var bange for at jeg eller min familie sku blive fysisk syge.
Da jeg var 23 år fik jeg lige pludselig en tanke om hvad ville der sker hvis det slog klik for mig og jeg slog min nærmest ned. Dette skræmte mig rigtig meget, for jeg ku ikke længere genkende mig selv. Jeg ringede derfor til min læge og fik en henvisning til en psykolog. Jeg tog et par samtaler (3-4) med psykologen og det hjalp faktisk (mærkeligt nok fordi jeg troede ellers ikke på det). men jeg blev helt fri for tvangstanker og handlinger i 1,5 år. Ud af disse 1,5 år boede jeg et halvt år i udlandet hvilket jeg selv mener hjalp meget på min tilstand fordi jeg var hele tiden social og dermed aldrig ensom. (jeg tror måske at ensomhed udløser disse tanker hos mig).
for et par måneder siden begyndte de her tanker at stresse mig igen, men jeg tænkte, jeg har været igennem det en gang det skal nok forsvinde igen.
men de seneste 2 uger er jeg blevet bange for at få/eller at jeg har skizofreni. Det startede en dag hvor jeg var rigtig rigtig træt og var i et indkøbscenter. De menneske stemmer jeg ku høre var der men det føltes som larm. Det er lidt svært at forklare men der var intet unormalt der. En uge efter var jeg ved at falde i søvn, og der så jeg et ansigt foran mig. For at være ærlig ved jeg ikke om jeg sov, men helt vågen var jeg ikke. Er det ikke normalt at forstille sig nogle ting når man svæver mellem søvn og at være vågen? På trods af det blev jeg lige pludselig bange for at jeg har skizofreni eller at jeg vil få det. Jeg har de seneste to uger gået rundt og tjekket om tingene virkelig er der. For eksampel når jeg ser fugle tænker jeg: er de virkelig. Og skal lige tjekke det. eller når jeg ser tv og man kan høre musik i baggrunden på tvet skruer jeg helt ned for at se om musikken stammer fra tvet eller er i mit hoved. Hver gang jeg gør dette finder jeg ud af at der er en logisk forklaring: ja fuglen er der og musikken forsvinder når jeg skruer lyden ned, og kommer igen når jeg skruer op.
Eller når jeg ser noget ud af øjenkrogen vender jeg mig hurtigt om for at se om det virkeligt er det.
Hvordan føles skizofreni egentlig? Hvis man har ocd er der større risiko for at få skizofreni?
dette piner mig meget for jeg har altid tænkt at det værste ville være at slå nogen ihjel eller få skizofreni (tror det er mere pga. de fordomme der er omkring sygdommen). Jeg har dog læst en del på nettet og jeg kan genkende alle de symptomer der er forbundet med tvangstanker.
Da jeg gik til psykolog gav hun mig nogle værktøjer for hvad jeg kan gøre noget jeg har det sådan (kognitiv omstrukturering), så det håber jeg virkelig vil hjælpe mig.. Jeg kan godt selv se at min tankegang ofte er ulogisk og irrationel. jeg har dog mine øjeblikke hvor jeg er irrationel.
Først vil jeg lige sige at jeg er fuldstændig klar over at mit indlæg her ikke kan erstattes med et lægebesøg, og det ikke professionelle der er på dette debatforum.
Når det er sagt vil jeg lige forklare mit tilstand. Jeg begyndte at lide af tvangstanker og tvangshandlinger i slutningen af mine teenager år. Mine tanker gik mest på at jeg var bange for at jeg eller min familie sku blive fysisk syge.
Da jeg var 23 år fik jeg lige pludselig en tanke om hvad ville der sker hvis det slog klik for mig og jeg slog min nærmest ned. Dette skræmte mig rigtig meget, for jeg ku ikke længere genkende mig selv. Jeg ringede derfor til min læge og fik en henvisning til en psykolog. Jeg tog et par samtaler (3-4) med psykologen og det hjalp faktisk (mærkeligt nok fordi jeg troede ellers ikke på det). men jeg blev helt fri for tvangstanker og handlinger i 1,5 år. Ud af disse 1,5 år boede jeg et halvt år i udlandet hvilket jeg selv mener hjalp meget på min tilstand fordi jeg var hele tiden social og dermed aldrig ensom. (jeg tror måske at ensomhed udløser disse tanker hos mig).
for et par måneder siden begyndte de her tanker at stresse mig igen, men jeg tænkte, jeg har været igennem det en gang det skal nok forsvinde igen.
men de seneste 2 uger er jeg blevet bange for at få/eller at jeg har skizofreni. Det startede en dag hvor jeg var rigtig rigtig træt og var i et indkøbscenter. De menneske stemmer jeg ku høre var der men det føltes som larm. Det er lidt svært at forklare men der var intet unormalt der. En uge efter var jeg ved at falde i søvn, og der så jeg et ansigt foran mig. For at være ærlig ved jeg ikke om jeg sov, men helt vågen var jeg ikke. Er det ikke normalt at forstille sig nogle ting når man svæver mellem søvn og at være vågen? På trods af det blev jeg lige pludselig bange for at jeg har skizofreni eller at jeg vil få det. Jeg har de seneste to uger gået rundt og tjekket om tingene virkelig er der. For eksampel når jeg ser fugle tænker jeg: er de virkelig. Og skal lige tjekke det. eller når jeg ser tv og man kan høre musik i baggrunden på tvet skruer jeg helt ned for at se om musikken stammer fra tvet eller er i mit hoved. Hver gang jeg gør dette finder jeg ud af at der er en logisk forklaring: ja fuglen er der og musikken forsvinder når jeg skruer lyden ned, og kommer igen når jeg skruer op.
Eller når jeg ser noget ud af øjenkrogen vender jeg mig hurtigt om for at se om det virkeligt er det.
Hvordan føles skizofreni egentlig? Hvis man har ocd er der større risiko for at få skizofreni?
dette piner mig meget for jeg har altid tænkt at det værste ville være at slå nogen ihjel eller få skizofreni (tror det er mere pga. de fordomme der er omkring sygdommen). Jeg har dog læst en del på nettet og jeg kan genkende alle de symptomer der er forbundet med tvangstanker.
Da jeg gik til psykolog gav hun mig nogle værktøjer for hvad jeg kan gøre noget jeg har det sådan (kognitiv omstrukturering), så det håber jeg virkelig vil hjælpe mig.. Jeg kan godt selv se at min tankegang ofte er ulogisk og irrationel. jeg har dog mine øjeblikke hvor jeg er irrationel.
