Er det angst?
Jeg er en 17 dreng som går på hhx. Jeg har det virkelig dårligt, jeg føler mine tanker har taget over, og ved ikke hvad der er galt. Jeg vil gerne først sige at jeg har svært ved at skrive dette indlæg, i hele mit liv har jeg været usikker og en tendens til at flygte fra problemerne. enten ser jeg guld og grønne skove i andre mennesker eller også er det de værste på Jorden, har røget hash i et par år men aldrig fast, dog bliver jeg paranoid og tænker det har noget med sagen og gøre. jeg har dårlig selvtillid og selvværd, nå anyways, siden jeg begyndte på gymnasie i sommers er jeg blevet rigtig forvirret, synes ikke jeg lærer noget i skolen og kan ikke overskue noget, når først jeg har forstået noget i f. Eks matematik kan jeg glemme det igen når jeg skal lave lektier. Ved ikke hvad jeg skal sige til min klassekammerater og tænker hele tiden hvad jeg skal gøre og hvad kan jeg sige for at være sjov.. har det kun rigtig sjovt når jeg drikker, og synes ikke jeg kan forklare mig ordentligt overfor andre mennesker, kan nærmest ikke kigge dem i øjnene.. Vil høre om der er nogen der ved hvad jeg går igennem, og om der er noget man kan gøre ved det.. Hvis jeg ikke har forklaret mig ordentligt må i meget gerne stille spørgsmål :-)
Kommentarer
Forresten er jeg stoppet med hash for 21 dage siden, tænker det stadig kan have en påvirkning på mig. Istedet for at være fremme i skoene foran andre, kan jeg sidde i klassen og analysere andre, "hvorfor siger han det, hvad får han ud af det". Jeg får også tanker om hvordan jeg sidder, hvor mine arme er og om det ser dumt ud, og det værste er når jeg skal fremlægge, bare det at man ved der sidder 30 mennesker og kigger på en er for meget.. Jeg bliver så distraheret at jeg ikke kan improvisere og ja.. Min hjerne er gået fuldstændig i stå, er bange for alting selvom jeg ikke rigtig er bange, og min facade bliver hård og det har jeg ikke lyst til at være.
Trist at høre du har det så skidt. Hash kan have den virkning at man glemmer, MEN det kan psykiske lidelser som depression også.
Det bedste at gøre er at tage et smut forbi lægen. Der er rigtig mange der har det som du (jeg har været i terapi med en del), så du er ikke alene.
Terapi kan virke skræmmende, men det hjælper !
Mange hilsner og ønske om du finder vejen snart