Du beskriver det hele så godt. Jeg kan desværre ikke hjælpe med andet end jeg kan oplyse, at jeg har set en person ændre sig fuldkommen fra den ene dag til den anden.
Jeg ville aldrig turde binde mig til sådan et menneske, jeg tror livet bliver for svært. Alt for svært også for eventuelle børn.
Ja, en depression kan ændre en person fuldstændig.
Men depression er en sygdom, der kan helbredes! Og jeg kan altså ikke se, hvorfor din ekskæreste ikke skulle kunne blive sig selv igen.
Netop de manglende følelser er et meget karakteristisk symptom for svær depression. Det er meget svært at udholde, fordi den depressive føler sig falsk, når følelserne pludselig er forsvundet. Til at begynde med kan den depressive forsøge at lade som ingenting og spille komedie, men det går ikke i længden. Og så er det, at trangen til at bryde et forhold melder sig.
Du undrer dig over, at den ekskæreste kan skifte så hurtigt. Måske skyldes det, at han længe forsøgte at lade, som om ingenting var forandret og derfor spillede en rolle. Pludselig magtede han ikke den rolle mere, og så brød han forholdet.
Når man læser råd til depressive, finder man altid følgende råd: ”Træf aldrig vigtige beslutninger under en depression. Sådanne beslutninger kan senere vise sig at være forkerte.”
Men din ekskæreste HAR altså alligevel truffet den beslutning at afbryde jeres forhold. Måske fortryder han senere, når han er blevet rask. Måske vil det da være svært for ham at bede dig komme tilbage. Og hvis du så til den tid stadig har lyst til at se ham, så kan du jo tage det første skridt. Men vent, til han er rask.
Når jeg læser din beskrivelse af din ekskæreste, er det tydeligt at se, at han selv er forvirret og ikke forstår, hvad der foregår. Du skriver, at han på et tidspunkt var vred. Efter min bedste overbevisning er det et godt tegn. Det kunne tyde på, at han ikke længere er helt følelseslammet, altså at følelserne nu er begyndt at røre på sig. Vrede kan være en vigtig drivkraft i hans forsøg på at løsne den fastlåste energi, så han kan blive sig selv igen.
Desværre er der ikke så meget, du kan gøre, når han har brudt forholdet. Men når I er så unge, har I jo tiden for jer. Hvis jeg var dig, ville jeg læse noget kortfattet om depression, så du bedre forstår, hvad der sker med ham. Jeg kan anbefale de kortfattede artikler, der ligger her på Netdoktor. Fra den artikel, som jeg bringer et link til nedenfor, har jeg følgende citat:
”Netop denne fornemmelse af lammelse af følelserne er ofte særdeles pinefuld. Man kan ikke mobilisere nogle følelser for sine nærmeste, og derfor kan man føle sig som et ondt eller falskt menneske. Dette kan igen forværre eller vedligeholde depressionen.”
Hvad angår arveligheden, så synes jeg ikke, at du på forhånd skal antage, at den er en tung skæbne, der hviler over resten af din ekskærestes liv. Det er klart, at arvelighed kan spille en eller anden rolle. Jeg er selv fra en familie, hvor begge forældre havde depressioner. Jeg har ganske vist selv været hårdt ramt, men det skyldes især, at jeg ikke havde nogen støtte, lægerne forkludrede behandlingen, og jeg havde et hårdt liv, hvor jeg f.eks. var aleneforsørger. Min nu voksne søn, der burde være massivt disponeret, idet også hans far havde depressioner, er faktisk meget robust og harmonisk, uden nogen tendens til depression overhovedet. Min søster, der vel har samme arvelige tendens som mig, har haft én depression og ikke mere.
Jeg håber, at mit indlæg var en slags forklaring på de spørgsmål, du stiller.
Depression er en alvorlig psykisk lidelse, der ofte kan helbredes, men langt fra altid. Du risikere derfor, at han aldrig bliver rask, eller bliver rask i perioder, mens han i andre perioder vil være hårdt ramt. Og som barn af sådan en "kvartals-deprimeret" så vil jeg klart fraråde at få børn under de omstændigheder, for det er bestemt ikke nemt. Rent bortset fra, at børnene jo så også er arvelig disponeret for depression, hvilket er noget af en byrde at lægge over på sit afkom.
Jeg bliver også lidt nysgerrig på: hvor meget drikker han? Nogle mennesker selvmedicinere med hash, andre stoffer og alkohol, og hvis der er nogen, man aldrig, aldrig skal binde sig til, så er det en misbruger. Det medføre kun sorg og problemer.
Det korte af det lange er imidlertid, at han har droppet dig! Det er trist, men der er faktisk ikke noget at gøre ved det, så det eneste du kan gøre, det er at gå ud og leve dit liv. Dyrk dit studie, dine venner, dit liv i det hele taget, så du ikke spilder tiden med at sidde og vente på en, der måske aldrig kommer. Skulle din ex-kæreste så senere blive rask, og skulle han ønske at genoptage forholdet, ja, så kan du jo overveje det til den tid. For en depression kan desværre ændre psyken og personligheden for ever.
Så lev dit liv. Nyd dit liv og se så, hvad fremtiden vil bringe af gode ting til dig :-)
Jeg kan selvfølgelig ikke vide noget som helst om din ekskæreste eller hans depression med sikkerhed, men jeg kan altså ikke se, hvorfor han ikke skulle kunne blive helt rask.
I sin tid fuldførte jeg også min længerevarende uddannelse. Man kan sagtens studere på et universitet – bare ikke lige mens man har en svær depression.
Og så dit nye spørgsmål: Hvad kunne forhindre ekskæresten i at søge at genoptage jeres forhold, når han bliver rask? Stolthed?
Her er jeg jo nødt til at bygge på mine egne erfaringer fra depressioner og tiden bagefter, hvor hele min livssituation jo skulle tages op til revision, og en ny livsstrategi formuleres.
Det, som jeg var træt af i de situationer, var flovheden over ikke at være det samme menneske hele tiden. Jeg har nogle ret høje normer, og jeg respekterer ikke folk, der uafladelig skifter holdning eller mening. Selvfølgelig er det i orden at skifte mening, men at gå fra den ene yderlighed til den anden på kort tid er for mig et tegn på en ustabil karakter – normalt altså. Og hvis det så er én selv, der er på den måde, så er det ikke rart at tænke på.
Selv når man forstår, at det er depressionen, der har været skyld i ens handlemåde, kan det være svært at acceptere. Men det er man jo nødt til.
Hvis man imidlertid skal gøre op med en beslutning, der er truffet under en depression, fordi den var forkert, så har man vendt på en tallerken hele to gange! Uha!
Nu har jeg aldrig brudt med nogen under en depression, men jeg kan godt forestille mig, at tanken om, at jeg ikke vil være den slags person, der skifter standpunkt, som man skifter undertøj, kunne afholde mig fra at søge at genoptage kontakten, selv om det ville være, hvad jeg selv ønskede.
Men om min tankegang ville være typisk for alle tidligere depressive, kan jeg selvfølgelig ikke sige noget om.
Kommentarer
Jeg ville aldrig turde binde mig til sådan et menneske, jeg tror livet bliver for svært. Alt for svært også for eventuelle børn.
Ja, en depression kan ændre en person fuldstændig.
Men depression er en sygdom, der kan helbredes! Og jeg kan altså ikke se, hvorfor din ekskæreste ikke skulle kunne blive sig selv igen.
Netop de manglende følelser er et meget karakteristisk symptom for svær depression. Det er meget svært at udholde, fordi den depressive føler sig falsk, når følelserne pludselig er forsvundet. Til at begynde med kan den depressive forsøge at lade som ingenting og spille komedie, men det går ikke i længden. Og så er det, at trangen til at bryde et forhold melder sig.
Du undrer dig over, at den ekskæreste kan skifte så hurtigt. Måske skyldes det, at han længe forsøgte at lade, som om ingenting var forandret og derfor spillede en rolle. Pludselig magtede han ikke den rolle mere, og så brød han forholdet.
Når man læser råd til depressive, finder man altid følgende råd: ”Træf aldrig vigtige beslutninger under en depression. Sådanne beslutninger kan senere vise sig at være forkerte.”
Men din ekskæreste HAR altså alligevel truffet den beslutning at afbryde jeres forhold. Måske fortryder han senere, når han er blevet rask. Måske vil det da være svært for ham at bede dig komme tilbage. Og hvis du så til den tid stadig har lyst til at se ham, så kan du jo tage det første skridt. Men vent, til han er rask.
Når jeg læser din beskrivelse af din ekskæreste, er det tydeligt at se, at han selv er forvirret og ikke forstår, hvad der foregår. Du skriver, at han på et tidspunkt var vred. Efter min bedste overbevisning er det et godt tegn. Det kunne tyde på, at han ikke længere er helt følelseslammet, altså at følelserne nu er begyndt at røre på sig. Vrede kan være en vigtig drivkraft i hans forsøg på at løsne den fastlåste energi, så han kan blive sig selv igen.
Desværre er der ikke så meget, du kan gøre, når han har brudt forholdet. Men når I er så unge, har I jo tiden for jer. Hvis jeg var dig, ville jeg læse noget kortfattet om depression, så du bedre forstår, hvad der sker med ham. Jeg kan anbefale de kortfattede artikler, der ligger her på Netdoktor. Fra den artikel, som jeg bringer et link til nedenfor, har jeg følgende citat:
”Netop denne fornemmelse af lammelse af følelserne er ofte særdeles pinefuld. Man kan ikke mobilisere nogle følelser for sine nærmeste, og derfor kan man føle sig som et ondt eller falskt menneske. Dette kan igen forværre eller vedligeholde depressionen.”
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/ ... ptomer.htm
Hvad angår arveligheden, så synes jeg ikke, at du på forhånd skal antage, at den er en tung skæbne, der hviler over resten af din ekskærestes liv. Det er klart, at arvelighed kan spille en eller anden rolle. Jeg er selv fra en familie, hvor begge forældre havde depressioner. Jeg har ganske vist selv været hårdt ramt, men det skyldes især, at jeg ikke havde nogen støtte, lægerne forkludrede behandlingen, og jeg havde et hårdt liv, hvor jeg f.eks. var aleneforsørger. Min nu voksne søn, der burde være massivt disponeret, idet også hans far havde depressioner, er faktisk meget robust og harmonisk, uden nogen tendens til depression overhovedet. Min søster, der vel har samme arvelige tendens som mig, har haft én depression og ikke mere.
Jeg håber, at mit indlæg var en slags forklaring på de spørgsmål, du stiller.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg bliver også lidt nysgerrig på: hvor meget drikker han? Nogle mennesker selvmedicinere med hash, andre stoffer og alkohol, og hvis der er nogen, man aldrig, aldrig skal binde sig til, så er det en misbruger. Det medføre kun sorg og problemer.
Det korte af det lange er imidlertid, at han har droppet dig! Det er trist, men der er faktisk ikke noget at gøre ved det, så det eneste du kan gøre, det er at gå ud og leve dit liv. Dyrk dit studie, dine venner, dit liv i det hele taget, så du ikke spilder tiden med at sidde og vente på en, der måske aldrig kommer. Skulle din ex-kæreste så senere blive rask, og skulle han ønske at genoptage forholdet, ja, så kan du jo overveje det til den tid. For en depression kan desværre ændre psyken og personligheden for ever.
Så lev dit liv. Nyd dit liv og se så, hvad fremtiden vil bringe af gode ting til dig :-)
Jeg kan selvfølgelig ikke vide noget som helst om din ekskæreste eller hans depression med sikkerhed, men jeg kan altså ikke se, hvorfor han ikke skulle kunne blive helt rask.
I sin tid fuldførte jeg også min længerevarende uddannelse. Man kan sagtens studere på et universitet – bare ikke lige mens man har en svær depression.
Og så dit nye spørgsmål: Hvad kunne forhindre ekskæresten i at søge at genoptage jeres forhold, når han bliver rask? Stolthed?
Her er jeg jo nødt til at bygge på mine egne erfaringer fra depressioner og tiden bagefter, hvor hele min livssituation jo skulle tages op til revision, og en ny livsstrategi formuleres.
Det, som jeg var træt af i de situationer, var flovheden over ikke at være det samme menneske hele tiden. Jeg har nogle ret høje normer, og jeg respekterer ikke folk, der uafladelig skifter holdning eller mening. Selvfølgelig er det i orden at skifte mening, men at gå fra den ene yderlighed til den anden på kort tid er for mig et tegn på en ustabil karakter – normalt altså. Og hvis det så er én selv, der er på den måde, så er det ikke rart at tænke på.
Selv når man forstår, at det er depressionen, der har været skyld i ens handlemåde, kan det være svært at acceptere. Men det er man jo nødt til.
Hvis man imidlertid skal gøre op med en beslutning, der er truffet under en depression, fordi den var forkert, så har man vendt på en tallerken hele to gange! Uha!
Nu har jeg aldrig brudt med nogen under en depression, men jeg kan godt forestille mig, at tanken om, at jeg ikke vil være den slags person, der skifter standpunkt, som man skifter undertøj, kunne afholde mig fra at søge at genoptage kontakten, selv om det ville være, hvad jeg selv ønskede.
Men om min tankegang ville være typisk for alle tidligere depressive, kan jeg selvfølgelig ikke sige noget om.
Mange hilsner
Kameliadamen