Jeg lyver om mine omgivelser og kan ikke stoppe

Oline8

Hej.
Jeg er en 15 årig pige og lyver mig tit til en bedre person eller mere spændende. Jeg føler mig ikke rigtig god nok. Jeg har i mange år kæmpet for at undertrykke mine følelser og sorger og jeg har opbygget en stærk facade som jeg kan fremsætte som jeg vil. Når nogen stiller mig et spørgsmål overvejer jeg aldrig, hvad det sande svar er, men svarer uden at være bevidst om det, det folk gerne vil høre eller det der får mig til at fremstå bedst muligt. Jeg gør det hele tiden og jeg gør det uden at tænke over det.

Det er lidt underligt at jeg ikke føler jeg er god nok, da fx mine klassekamerater fx ikke har en god familie, ikke får gode karakterer eller bare har det svære end mig. Jeg bor i København, med min forældre og 4 søskende og jeg får noglelunde karakterer. jeg føler bare der mangler noget. jeg kan heller ikke rigtig finde min egen personlighed. Jeg føler heller ikke jeg får nok opmærksomhed hjemme. Min ældste storesøster som er flyttet hjemmefra og uddanner sig som lærer, Min storebror som er lærervikar, min storesøster som altid får topkarakter og er god i hjemmet, og min lillebror som er mega god til batminton. jeg synes at de alle er rigtig seje, men når vi fx er til familiefester er det kun dem der bliver spurgt om hvodan det går og hvad de så laver nu. det er kun dem der får opmærksomheden.

Jeg har løget lige siden jeg kan huske. både om lektier, karakterer, rengøring men også for at gøre folk i bedre humør. Fx hvis nu jeg har lånt min søsters trøje, og hun bliver sur, siger jeg at jeg troede det var min fordi jeg har en næsten magen til.

Jeg er heller ikke god i hjemmet. Jeg kan bare ikke det der med husrengørning. Der er altid roddet på mit værelse og hver gang jeg skal gøre badeværelset rent og jeg gør mig umage, finder min mor altid en ny ting som jeg skal gøre rent. Hun har aldrig rost mig i min rengøring som hun roser mine søskende.

Jeg har fået job i Kvikly og min mor siger at jeg skal se det som en prøve til om jeg kan klarer at gøre tingene ordenligt. jeg bliver altid ked af det når min mor snakker sådan til mig, og det gør hun sådan hver dag.

der af kommer mine løgne. at gøre mig til et bedre menneske og en mere spændende person. Hvordan stopper jeg? jeg har først nu set at det er et stort problem. jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, for når jeg står i en situeretion hvor jeg kan lyve, kommer det bare af sig selv. mine løgne. jeg fortryder altid efter jeg har sagt det. men tør ikke tage det i mig for jeg er bange for at blive nedgjort og at jeg ender med ingen venner.

Jeg håber så inderligt at i kan hjælpe mig. Hvad skal jeg gøre?

persille1

Jeg tænkte, da jeg læste dit indlæg, mon ikke omgivelserne har lagt mærke til det. Måske er de trætte af det og vil ikke spørge ind til dig, som til dine søskende. Hvis man mærker en person lyver gider man jo ikke være til grin.
Jeg tror ikke du skal undervurdere mennesker. For det gør du, hvis du mener de tror på dine løgne.

Jeg vil give dig helt ret i får man kun kritik mister man lysten til opgaven. Det er ikke sikkert din mor tænker over det, du kunne jo vælge at tage den kritik hun giver dig om rengøringen, som en hjælp til at kunne udføre det arbejde bedre.
Du skriver jo selv, du har det rodet. Så du trænger til at lære, hvordan man udfører tingene, mener jeg.
Du er måske småsur, når arbejdet skal udføres, så bliver dine omgivelser også sure, den slags "smitter". Jeg kan ikke vide om det forholder sig på den måde, men det indtryk får jeg, når du beskriver dig selv.

Hvad du skal gøre, jae, stoppe med at lyve. Men nej, jeg ved ikke hvordan du stopper det. Måske tage et ansvar for, hvad du gør. Det er måske ikke så nemt, som det lyder. Men du kan da prøve. Dine omgivelser vil helt sikkert syntes bedre om dig og din mor vil få et bedre humør. Det vil du så igen få det bedre af.

Rejen47

Det er bestemt ikke nemt at være 15 år, det er ej heller nemt at skulle dele sine forældre og deres opmærksomhed med så mange søskende, og det er bestemt aldrig nemt at være et midterbarn. Så måske trænger du til at finde din identitet og personlighed uden for din familie? Måske trænger du til at være sammen med nogen, der ikke kender dig, og så kan lære at værdsætte dig, som du er.
Denne chance får mange, hvis de tager på efterskole, og jeg vil derfor foreslå dig, at du snakker med din forældre om, om det kunne være en mulighed for dig.
Derudover skal du vide, at masser af mennesker - for ikke at sige alle mennesker - lyver hver dag. Det er bare de færreste, der vil indrømme det eller som registrere det, fordi det, lige som hos dig, kommer helt automatisk :-) Vi vil nemlig alle gerne kunne fortælle en god historie om os selv, så derfor konstruere vi hele tiden vores virkelighed, så den passer bedre til vores idealer og ønsker, end den måske reelt gør. Derfor skal du ikke skamme dig over, at du lyver. Du skal derimod rose dig selv for at erkende det og have et ønske om at ændre det. Det kræver mod og selvindsigt, og det er der utrolig mange, der ikke har.

persille1

Det kan gerne være mange mennesker lyver, men jeg gør ikke.
Jeg er faktisk en smule rystet over dit svar om at alle lyver.

Rejen47

Bare det, at du siger, at du aldrig lyver, er en løgn! Fidusen er, at vi alle fortæller historier om os selv, vores ageren o.s.v. Det, vi fortæller, er rigtigt i vores egen version, men spørger vi andre mennesker, der enten har været til stede eller været deltagende i de episoder, du fortæller om, så vil de fortælle en helt anden historie.
Så det, du udtaler dig om nu, det er din moral, som siger, at man ikke må lyve. Neuropsykologisk - som er mere biologiske reaktioner - er sagen en helt anden, fordi vores hjerner er indrettet således, at de husker selektivt og i mønstre.
Derfor er det også så godt, at en så ung pige erkender, at hun digter, og hun næppe tænker over det mere. For erkendelse er vejen frem til at lyve mindre og være mere åben overfor, at vores hjerner ofte snyder os. Benægter vi først p.g.a. moralske dogmer, så mister vi enhver mulighed for at reflektere over os selv og vores selvopfattelse samt de historier, vi hele tiden fortæller om os selv og vores liv.
Dertil kommer naturligvis alle de løgne, vi fortæller for at slippe ud af en klemme, for ikke at såre andre, fordi vi ikke orker sandheden og derfor finder på mere eller mindre dårlige undskyldninger o.s.v. Det er f.eks. de færreste, der siger til deres bedste veninde, at de simpelthen ikke gider kommer til hendes fødselsdag. Enten skal vi noget andet, er syge eller kommer, mens hele vores krop ubevidst udviser ulyst, og når vi går, så takker vi for en dejlig dag!!!!

persille1

Jeg kan ikke forbyde dig at mene hvad du vil. Men det er et sørgeligt menneske, der tror alle lyver. Din verden er ikke min.

Rejen47

Næææ min verden bygger på videnskab, der gør, at man kan forholde sig til tingene fra andre perspektiver end ens egen navle. Og lyver du aldrig, må du være et ualmindeligt ubehageligt menneske at være sammen med, så jeg håber virkelig, at du også lyver om det her!
Så hvem der er sørgelig i den her sammenhæng - tja, jeg foretrækker nu reflekterende og "ærlige" mennesker frem for de selvfornægtende og dermed ofte ret ulidelig selvretfærdige med et og kun et perspektiv på livet, sådan som du lige nu lyder. Så heldigvis behøver vi ikke have noget med hinanden at gøre, og det er jo egentlig herligt :-)

solo313

for at komme ud af den tilstand du er i med at lyve ---eller gøre dig intresant---
---for det er mere det det handler om ---
skal du have hjælp ---terapi ---
er der ikke en skole sygeplejerske --du kan tale med --som kan hjælpe dig i gang ---
det er svært --for du skal jo --gå til bekendelse over for dem der skal hjælpe dig
og fortælle du har det problem ---
for mig at se føler du at du ikke er god nok ---og derfor vil du fremhævde dig ---

men du er god nok --lige så god som dine andre søskende ---men har sikkert haft brug for mere aner kendelse ---og det har din familie ikke forstået at takle rigtigt ---
skriv igen

persille1

citat

Og lyver du aldrig, må du være et ualmindeligt ubehageligt menneske at være sammen med, så jeg håber virkelig, at du også lyver om det her!

citat slut



Jeg kan kun sige: Tak, i lige måde.

Jeg mærker med det samme, når nogen lyver, hvilket er meget ubehageligt.

solo313

der er noget der hedder ---EN LILLE HVID NØDLØGN----hvornår må man bruge den

Oline8

jeg vil gerne sige tak til jer alle sammen med jeres gode forslag, og de er i brug. Jeg tænker mig altid en ekstra gang om inden jeg siger noget og jeg har også snakket med min mor om det. Og jeg kan mærke at det bliver bedre! Tak!