Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

17 år med Skoliose. Et par spørgsmål

Redigeret 21 januar, 2014, 19:56 i Rygsmerter
Hej. Jeg hedder Daniel og er 17 år gammel. Jeg bor i Sønderjylland og har medfødt skoliose (S-form) og scheurmanns samt slidgigt i størstedelen af kroppen. Jeg får intet medicin for noget af det og fik konstateret førnævnte i 2011. Der er dog ikke rigtig blevet gjort noget ved det. Jeg gik et par gange til fysioterapeut, men det var for dyrt så jeg stoppede. Jeg træner i min fritid i det lokale fitness center. Jeg har ondt i ryggen og lænden hele tiden. Jeg har det altid ubehageligt uanset hvordan jeg sidder/ligger. Jeg har et par røntgen billeder som jeg købte fra hospitalet. Jeg fik aldrig at vide hvor mange grader skæv min rygsøjle var, og jeg tænkte om der er nogen her som ved hvordan man finder ud af det? Min læge sagde at jeg ikke skulle have en operation, selvom jeg gerne selv vil.

Mvh. Daniel

Kommentarer

  • Jeg mener din læge burde kunne svare. Lægen får besked fra sygehuset.
  • Okay det er et forsøg værd. Jeg tænkte at hvis nogle mennesker gad tage et kig på de her 2 røntgen fotos og har erfaring i emnet/faget kunne i fortælle jeres mening, om hvorvidt jeg bør få en operation eller ej. Jeg synes at smerten er stor og jeg tror en operation kunne hjælpe. Min læge siger mig dog imod. Jeg ved dog også at det kunne være værre.

    Billede 1: http://tinypic.com/r/11meqlv/5

    Billede 2: http://tinypic.com/r/5p0lfo/5
  • Jeg tror ikke du skal selvbehandle dig i et fitnesscenter. Scheuerman har tre af mine børn. Min datter har trænet sin ryg så den ser normal ud, men hun er ikke smertefri. Hun har det i brystdelen, hvilket giver rundryg. I lænden har man for lige ryg. Du skriver ikke hvor dit problem sidder. Min ene søn fik førtidspension på grund af ryggen og et andet alvorligt problem med blodpropper, som intet har med ryglidelsen at gøre.
    De fleste mennesker har skæv ryg. Det gør man ikke noget ved.
    Jeg ved ikke om du kunne komme i betragtning med træning hos en fysioterapeut. Jeg selv går på hold, også på grund af rygproblemer. Det koster ikke så meget, selvom du har en fysioterapeut med som "opsynsmand".
    Få en snak med din læge. Du skal også tænke på uddannelse. Min datter blev kontoruddannet, det var ikke lige sagen. Har du Scheurman i lænden, skal du tage hensyn til hvor meget du kan slæbe, løfte o.s.v.
    Nogen mærker ikke noget til deres lidelse. Den anden af mine sønner går lange ture med sine hunde, cykler o.s.v. Han har det ok nu. Så du skal ikke fokusere så meget på det, blot vide, at der er nogen ting du skal tage hensyn til, også med valg af arbejde.
  • Jeg tænkte om nogen som havde noget viden indenfor faget skoliose angående operation, om de kunne se på røntgen billederne om jeg burde få en operation hvis jeg kunne?
  • http://www.sundhedsguiden.dk/da/Find-Be ... derteknik/

    Prøv at se lidt på ovennævnte link. Jeg har set røntgenbilleder af en ryg som din, og jeg så røntgenbilleder af samme ryg efter behandling med denne teknik.

    Man opererer dig ikke fordi du er så ung. Du er stadigvæk ikke færdigudviklet, så dine knogler o.s.v. er endnu lidt bøjelige og føjelige.
    Går du på biblioteket for at låne en bog om emnet, skal du være opmærksom på, at der findes to behandlingsområder der kan ligne hinanden.
    Den ene form for noget med Alexander er meget voldsom.Det er denne her ikke.
  • Med de rygproblemer og rygdiagnoser du har burde du da være tilknyttet et rygcenter på et universitetshospital -enten i Odense eller i Århus. Skoliose kræver specialistvurdering og selvom din skoliose ikke ser så slem ud på dine billeder så skal de vel også ses ud fra din Scheuerman ryg. Og særlig som du går og har det.

    Hvis du ikke allerede er tilknyttet en rigtig rygspecialist fra Odense eller Århus, så vil jeg foreslå at du med dine forældres hjælp får slået i bordet og bliver henvist til en sådan i en fart. Det er specialisten, og ikke din lokale ortopædkirurg, der skal tage stilling til din behandling, og om du skal opereres eller ej, og hvis ja, med hvilken metode og hvornår.

    Det er rigtigt, som Linette skriver, at man oftest vil vente med operation til du er udvokset. Men det kommer an på hvor hurtigt skoliosen udvikler sig. En rigtig skoliose (og ikke bare permanent skæv ryg) udvikler sig hele livet. Hvilken slags skoliose du har, er jo ikke til at sige her.

    Som Linette også skriver er der mange ting du skal tage hensyn til. Bla. kan du gøre meget skade ved selvtræning i et fitnesscenter. Det er supervigtigt at du får den helt rigtige træning i de helt rigtige mængder.

    Det vil også være en god ide, hvis du ikke allerede er medlem, at melde dig ind i gigtforeningen da de kan være dig en stor hjælp fx. når du skal søge om de hjælpemidler du helt garanteret har ret til -fx specialstol og bord, ekstra tid til skriftlige eksamener fordi du må ud og gå, osv.

    Held og lykke med det hele
Log in eller Registrér for at kommentere.