Nogen der har det på samme måde?
Siden jeg begyndte at ryge følte jeg at jeg ikke fik luft nok eller svære ved at trække vejret har som barn haft en periode hvor at jeg havde svært ved at få luft og der gik mange måneder indtil at jeg faktisk slet ikke kunne trække vejret i 5 sekunder og derefter forsvandt det igen men tror dette angst men er ikke sikker, det hele er startet for ca 3 måneder siden, stoppede med at ryge fordi jeg følte at jeg ikke fik luft nok når jeg trak vejret har stoppet flere gange på grund af dette men begyndte igen men ikke denne gang fordi det ikke gik væk da jeg stoppede, jeg har nu prikkende fornemmelse i ansigtet hver dag svimmelhed følelse af at mine ben kildrer at jeg er ved at falde når jeg går, og som om jeg jeg ikke får luft nok dette har jeg hver dag og heletiden, det går faktisk ikke væk har også underlige fornemmelser i bryst og hoved i form af tryk eller jav, har også tit undt i sonar pleksus og føler tit at mit hjerte ikke slår rigtigt, kan godt få hjertebanken tit også og at mit hjerte slår hårder når jeg bare rejser mig op eller skal op af en lille trappe (6 trin) ved ikke hvad jeg skal gøre har også nedsat hørelse på mit venstre øre og nogle gange hyletoner det kan godt gå helt væk i nogle dage men det kommer igen, håber i kan hjælpe mig for ved ikke hvad jeg skal gøre skal til øre næse hals læge med mit øre og fordi jeg er svimmel heletiden, tænker på om det kan være en svulst i hovedet og tænker også på om jeg måske har dårlig hjerte også fordi jeg heletiden er svimmel har også nogle gange underlig føleser i hænder og arme og hovedbund og følelse af at falde bagover . har fået mit d vitamin i orden nu da det var meget i undertal, og det er det eneste der er tjekket i form af blodprøve ved ikke om de ser andre ting der hvis der ikke tjekkes for det, troede nemlig det var derfor jeg havde disse føleforstyrrelser i ansigtet. Håber i kan hjælpe mig for kan ikke finde nogen herinde der har det på samme måde og ja at det står på heletiden. Men er jo heller ikke sikker på at det er angst, hvad syntes i jeg skal gøre? går til min egen læge i morgen hilsen Sonni.
Kommentarer
Vh Signe
Man kan få jag i brystet, ømhed, svimmel og hovedpine, hvis man har spændt sine muskler. Det gør man, når man bliver nervøs/stresset/angst. Hvis jeg var dig ville jeg prøve at spørge lægen om det kunne være infiltrationer , så kan du få en henvisning til fysioterapi.
Det er da et forsøg værd.
Skolen ferien startede så og jeg gik rundt og trippede. Tænkte på hvad for nogle symptomer min krop havde. Jeg forstod det ikke, da jeg ellers næsten lige havde været på sygehuset. Så efter et par uger tog jeg til lægen og fortalte mine symptomer og pegede i retning af det var angst. Min mor lider af angst selv, samt hendes bror og deres mormor. Jeg tror det noget er med mit hjerte, men min læge er sikker på at det ikke er noget med mit hjerte, pga. jeg fik lavet blodprøver, målt blodtryk og at akut sygehuset ikke ville sende mig hjem, hvis der noget galt med hjertet.
Jeg har nogle af de samme symptomer. Hjertebanken stort set hele tiden, vejrtrækningsproblemer og det som du siger at dyrke motion gør hjertebanken værre. Nu jeg gået hele min sommerferie og tænkt på det er noget med mit hjerte. Jeg har fået konstateret angst og er startet på lykkepiller, hvilket tager det værste, men angsten er bestemt ikke væk. Jeg er konstant opmærksom på mit hjerte hele tiden og jeg tager min puls tit, hvis jeg oplever noget mærkeligt. Samtidig med jeg hoster og jeg har trykken for ørene gør det bestemt heller ikke bedre. Jeg har virkelig dårlig nattesøvn og jeg har problemer at være socialt i form af jeg ikke føler mig tilstede og jeg har koncentration besvær. Jeg vil helst være alene derhjemme, men har sine ulemper da jeg kun tænker på mit helbred, hvorimod hvis jeg er sammen med andre. Det bliver bedre når jeg er socialt tilstede med mine venner, men samtidig føler jeg at de ikke skal bryde mig om at se mig være syg. Jeg har fået at vide at hash er en sindsyg angst tricker og det har det der har sat det igang.
Jeg er bange for sove for ikke at vågne op igen. Det eneste tidspunkt jeg slapper af er når jeg sover. Men det kan jeg jo ikke gøre hele tiden. Jeg er startet i skole, hvilket er god ting så jeg kan løsrive mig lidt fra tankerne. Min angst er invaliderende og har brug for psykisk hjælp, hvilket min læge vil finde ud af til næste gang. Men bare fortæl din læge, hvis du tror det er sygdom. Han kan let tjekke dig. Det beroligende nogle gange, men i mit tilfælde har jeg ikke erkendt jeg er syg i nu. Hvilket gør at jeg har svært ved at forholde mig til hvad der er sandt og hvad jeg selv digter på. Men hjælp er mulig og der er stor sandsynlighed for at blive rask.