Indstillinger
Depression?
Hej.
Har den sidste uge gået og tænkt meget over, om jeg måske har en depression.
Jeg sover elendigt om natten. Kan bruge 1-2 timer hver nat på at falde i søvn. Når det så endelige sker, vågner jeg kort efter, og så starter det forfra.
Jeg er studerne og har på ingen måde overskud til noget som helst.
Har allermest lyst til at pjække hver dag, og bare blive hjemme i sengen.
Jeg kan hverken koncentrere mig, eller holde fokus på noget som helst. Går faktisk bare og tæller timer ned til jeg skal hjem igen.
Jeg er begyndt at blive sur og irriteret over ingen ting, og jeg magter ikke noget som helst.
Bare en hyggetur med veninderne kan slå mig helt ud.
Jeg går flere dage før og håber de aflyser, så jeg bare kunne blive derhjemme.
Jeg er også begyndt at glemme rigtig mange ting.
Før i tiden var det kun aftale jeg glemte, men nu er det også ting jeg har oplevet.
De sidste par år har været ret svære, jeg har både har mistet bare min bedstemor, onkel og tante til kraft.
Min mor lider af en sjældent kraftsygdom på 9 år, hvilket betyder at hun render ind og ud af hospitalet hele tiden. Meget af vores tid går på at snakke om sygdommen. Min søster er meget åbent omkring at snakke med min mor om det. Hun vil også gerne have besked hver gang min mor har været på hospitalet, mens jeg bare lukker helt af. Føler mig også tit som en dårlig datter, fordi jeg ikke vil høre om hendes hospitalsbesøg, og om hvordan hun har det. Men bliver simpelthen så følsom hver gang, og kan virkelig ikke magte/overskue det
Er det meget normalt, at jeg er så lang nede. Eller kan jeg lide af en depression?
Tak på forhånd
Har den sidste uge gået og tænkt meget over, om jeg måske har en depression.
Jeg sover elendigt om natten. Kan bruge 1-2 timer hver nat på at falde i søvn. Når det så endelige sker, vågner jeg kort efter, og så starter det forfra.
Jeg er studerne og har på ingen måde overskud til noget som helst.
Har allermest lyst til at pjække hver dag, og bare blive hjemme i sengen.
Jeg kan hverken koncentrere mig, eller holde fokus på noget som helst. Går faktisk bare og tæller timer ned til jeg skal hjem igen.
Jeg er begyndt at blive sur og irriteret over ingen ting, og jeg magter ikke noget som helst.
Bare en hyggetur med veninderne kan slå mig helt ud.
Jeg går flere dage før og håber de aflyser, så jeg bare kunne blive derhjemme.
Jeg er også begyndt at glemme rigtig mange ting.
Før i tiden var det kun aftale jeg glemte, men nu er det også ting jeg har oplevet.
De sidste par år har været ret svære, jeg har både har mistet bare min bedstemor, onkel og tante til kraft.
Min mor lider af en sjældent kraftsygdom på 9 år, hvilket betyder at hun render ind og ud af hospitalet hele tiden. Meget af vores tid går på at snakke om sygdommen. Min søster er meget åbent omkring at snakke med min mor om det. Hun vil også gerne have besked hver gang min mor har været på hospitalet, mens jeg bare lukker helt af. Føler mig også tit som en dårlig datter, fordi jeg ikke vil høre om hendes hospitalsbesøg, og om hvordan hun har det. Men bliver simpelthen så følsom hver gang, og kan virkelig ikke magte/overskue det
Er det meget normalt, at jeg er så lang nede. Eller kan jeg lide af en depression?
Tak på forhånd
Kommentarer
du kan godt være deprimeret ----
Selvom dette indlæg er 1 1/2 år gammelt ville jeg lige komme med en lille opdatering, hvis der nu er nogle der har læst dette opslag, og kunne sætte sig præcis ind i de ting jeg skrev.
Det viste sig at jeg lider af lavt stofskifte, som kan give symtomerne depression, angst, træthed osv
En masse symtomer jeg på det tidspunkt led meget af.
Jeg er i pille behandling, og der går en del bedre.
Selvom jeg har været i behandling i en del tid nu, har vi stadig ikke kunne få mine tal helt stabile, og får derfor stadig nogle af symtomer.
Men selvom det er en sygedom jeg skal leve med resten af mit liv, er jeg stadig glad og taknemlig for at ha fået svar på, hvordan jeg lige pludselig kunne ryge så langt ned.