Søger en diagnose eller folk med lignende problem?
- Jeg føler mig meget trist og i tvivl omkring mig selv.
- Jeg føler at jeg er blevet skabt til noget støre end "Almindelige Mennesker".
- Jeg mangler energi i livet og føler jeg ikke kan komme videre.
- Jeg har stort besvær med at koncentrere mig, om ting jeg ikke selv har valgt at skulle lave. (f.eks. Arbejde)
- Jeg føler at jeg er indespærret/blokkeret på grund af min økonomi.
- Jeg føler ingen medlidenhed for mine medmennesker OVERHOVEDET.
- Jeg kan hurtigt føle mig meget anspændt og nervøs/rystende, tit hvis jeg kommer i centrum (Som i en forsamling).
- Jeg snakker meget ofte til mig selv og foretrækker at få en god sludder om mine problemer alene.
- Jeg fungerer generelt ikke særlig godt socialt og bruger meget tid alene.
- Jeg har svært ved at være sammen med mennesker og at lære nye at kende.
- Jeg er hvad man nok vil kalde koldblodig (føler ingen sorg over de tabte)
- Jeg skriver lange lister på alt muligt, som er nyttesløst.. Så som en liste på hvad jeg ville bruge 1 mio./3 mio./10 mio./25 mio./50 mio. på osv.
- Jeg laver også store lister på min personlighed for at finde ud af hvem jeg er og hvor jeg er på vej hen. (Dog uden resultater jeg kan bruge til noget)
- Jeg ser mange gange andre mennesker som dummme og uden intelligens.
Jeg tyer konstant til at bede til gud,karma,held osv. for at få oprejsning i mit liv. (Selvom alt logik siger det er spild af tid)
Jeg er nu 25 lige om hjørnet og begyndte at have det sådan her da jeg var 14-16 år.. Nu er jeg så nået det punkt hvor det virkelig er blevet slemt, jeg er kommet på antidepresiv og er nu i min 4 uge, men føler stadig intet har ændret sig.
Dog ved jeg godt at jeg har en depression og det kommer nu ikke som en overraskelse, men hvad jeg vil vide er... Hvad andet fejler jeg? ..For der er sku noget helt galt i hovedet på mig!
- Jeg føler at jeg er blevet skabt til noget støre end "Almindelige Mennesker".
- Jeg mangler energi i livet og føler jeg ikke kan komme videre.
- Jeg har stort besvær med at koncentrere mig, om ting jeg ikke selv har valgt at skulle lave. (f.eks. Arbejde)
- Jeg føler at jeg er indespærret/blokkeret på grund af min økonomi.
- Jeg føler ingen medlidenhed for mine medmennesker OVERHOVEDET.
- Jeg kan hurtigt føle mig meget anspændt og nervøs/rystende, tit hvis jeg kommer i centrum (Som i en forsamling).
- Jeg snakker meget ofte til mig selv og foretrækker at få en god sludder om mine problemer alene.
- Jeg fungerer generelt ikke særlig godt socialt og bruger meget tid alene.
- Jeg har svært ved at være sammen med mennesker og at lære nye at kende.
- Jeg er hvad man nok vil kalde koldblodig (føler ingen sorg over de tabte)
- Jeg skriver lange lister på alt muligt, som er nyttesløst.. Så som en liste på hvad jeg ville bruge 1 mio./3 mio./10 mio./25 mio./50 mio. på osv.
- Jeg laver også store lister på min personlighed for at finde ud af hvem jeg er og hvor jeg er på vej hen. (Dog uden resultater jeg kan bruge til noget)
- Jeg ser mange gange andre mennesker som dummme og uden intelligens.
Jeg tyer konstant til at bede til gud,karma,held osv. for at få oprejsning i mit liv. (Selvom alt logik siger det er spild af tid)
Jeg er nu 25 lige om hjørnet og begyndte at have det sådan her da jeg var 14-16 år.. Nu er jeg så nået det punkt hvor det virkelig er blevet slemt, jeg er kommet på antidepresiv og er nu i min 4 uge, men føler stadig intet har ændret sig.
Dog ved jeg godt at jeg har en depression og det kommer nu ikke som en overraskelse, men hvad jeg vil vide er... Hvad andet fejler jeg? ..For der er sku noget helt galt i hovedet på mig!
Kommentarer
Du har skrevet dit indlæg under ”Personlighedsforstyrrelser”, så derfor går jeg ud fra, at du regner med, at der er tale om en eller anden personlighedsforstyrrelse.
Men for det første er vi Netdoktorbrugere jo ikke læger. For det andet kan man ikke stille en diagnose ud fra en kort skriftlig beskrivelse.
Og for det tredje har du en depression. Jeg har engang læst, at det ikke er foreneligt med god lægegerning, hvis der stilles diagnoser på personlighedsforstyrrelser hos depressive. Årsagen er, at de symptomer, der kunne tyde på en personlighedsforstyrrelse, lige så godt kan skyldes depressionen.
F.eks. er det ganske almindeligt, at depressive mister deres følelser og altså slet ikke kan føle noget – hverken sorg eller medfølelse.
Hvis jeg var dig, ville jeg sørge for at komme i længerevarende psykoterapi hos en kvalificeret behandler, både med henblik på depressionen og på, hvad der måtte være af problemer, når depressionen er lettet.
Mange hilsner
Kameliadamen
Antidrepressiv medicin SSRI virker, ifølge tilgængelig info, først fuldt ud efter 2-6 uger og kun når der er en drepression eller lignende at virke for.
Flere af de symptomer du beskriver, har jeg oplevet som bivirkninger ved at tage antidepressiv medicin, man bliver menneskelig kastreret af at tage det stads.
MVH KBN
Hvad angår listen, var det fordi jeg inat fik set den her side og så læste jeg en der mindede lidt om mine problemer på visse punkter, men på andre kunne jeg slet ikke relatere til det, så besluttede at lave en kopi bare med mine egne..
Men igen, jeg ved godt min depression har en finger med i spillet og nok også en stor en... Men mener sku bare der er noget helt galt og så har jeg ikke ku finde en forklaring på mine tvangslister jeg konstant skal lave på alt muligt crap..
Men takker ihvertfald for forklaringen, og hvad angår de depressive, vil jeg prøve at tage en snak med min læge om det, til næste gang.
Du skal ikke se dig blind på diagnoser i disse fora eller hvordan andre oplever dette eller hint. Årsag og virkning er meget individuel. Jeg har været turen igennem for at kunne slippe udenom prædikatet "Funktionel Lidelse", som efter min mening er noget man hiver op af en skraldespand, når der mangler en mere specifik bud på en diagnose og mulig behandlingsform. Her er en psykolog det mest nærliggende til at give et bud på diagnosen.
Jeg har i 1½ år taget 10 mg Cipramil om dagen. Der er ikke kommet en forklaring på hvorfor jeg skulle fortsætte så længe med pillerne, da der kun var mig selv til at kontrollere effekten. Ikke desto mindre blev det anbefalet at jeg fortsatte med kuren, selv om jeg klart udtrykte ønske om en nedtrapningsplan.
Først da jeg kom til en læge af mellemøstlig herkomst på vores sygehus, fandt jeg forståes for mit ønske. Der blev lagt en plan og jeg kunne løbende komme til kontrol hos ham,hvis der jeg følte behov. Så sørg for at få evalueret effekten af din medicin.
MVH KBN
Har nu endnu et spørgsmål..(Undskylder for emneområdet igen)
Jeg har som sagt allerede fået konstateret Depression og ud fra mine egne test resultater har jeg åbenbart også Blodrød stress indikator..Dog lidt uforståeligt da jeg ikke har noget arbejde osv. men det er så sagen ligegyldig..
Det det handler om er at jeg skal til lægen på Torsdag, fordi jeg ringte op og sagde til min vejleder på Kontanthjælpsstedet at jeg simpelthen ikke var mødt op i 2 mdr. fordi jeg intet overskud havde..eller penge for den sags skyld...
Han sagde så jeg sku skaffe en lægeerklæring eller miste mine penge self.
Det ser ikke rigtigt ud til at nogle forstår mig på det punkt..Mit problem er jeg altid bærer den her "maske" .. Jeg er ikke meget for at vise svaghed overfor NOGLE, så naturligvis antager de jo at jeg intet fejler.. Jeg er selv nået til det punkt hvor jeg føler jeg er ved at kollapse indenvendigt, så sent som i går aftes, lå jeg og tænkte på hvordan livet ville se ud hvis jeg var millionær og samme øjeblik jeg indså det aldrig ville ske, begyndte mit hovede at "koge over", følte bogstaveligt talt min hjerne smeltede..
Jeg ved jo self. allerede jeg er "i stykker" og mit mål med den lægeerklæring er simpelthen at få ½ år eller hvor lang tid det nu tager til at komme tilbage på rette spor, uden konstant at få nedture fordi Kommunen lige skal sende mig en trussel mere og minde mig om at jeg mister penge for ikke at have overskud til at møde op..
Nu står jeg så overfor den kamp at skulle overbevise min læge om at jeg faktisk har det dårligere end jeg ser ud til, men vil ikke lyve for at opnå det..Så hvordan gør jeg, er faktisk lidt bange for de ikke kan se mig for masken hvis i forstår?
Efter min bedste vurdering er du igang med at køre dig selv helt i sænk. De tiltag du har iværksat, har mest til formål at fastholde dig i en negativ spiral.
Det bedste bud her, er at du lærer at meditere og det behøver ikke hedde mindfulness. På Youtube kan du finde masser af instruktionsfilm, hvis du ikke har mulighed for at komme på et hold i meditation.
MVH