Fortsætter det mon når jeg tager tilbage
Hej jeg ved ikke om det er under det rigtige emne men, jeg er en pige på 17 år, jeg går på kold college hvor jeg bor på skolehjemmet, hvor jeg får mad 4 gange om dagen.
Skolehjemmet er desvære lukket i denne ferie, så jeg er tvunget til at være hjemme hos min mor i hele ferien.
Siden ferien startede er jeg gået tilbage til mit gamle spise mønster, spiser ikke morgenmad eller middagsmad, og får kun aftensmad hvis min mor gider at lave aftensmad(hvilket hun sjælent gider) ellers står det på rugbrød og så spiser jeg heller ikke noget, men hvis hun laver noget må jeg kun tag en potion fordi jeg ikke har spist noget hele dagen, jeg har spist lidt slik igenmen de sidste dage for at fjerne noget af den smerte jeg har fået og selvfølgelig også kvalme og ondt i det meste af kroppen.
Men er bange for at jeg forsætter når jeg tager tilbage, for de sidste to uger inden ferien spiste jeg heller ikke ret meget.
Efter at have boet hjemme i lidt over 16 år har jeg selvfølgelig lært mig selv at klare mig uden ret meget mad, men nu er det blevet anderledes før hen kunne jeg gå to hele dage uden at spise eller drikke noget og kun føle sig en lille smule sulten tredje dag, men nu får jeg kvalme hver gang jeg begynder at blive sulten.
Det er nok med at jeg har stress, depression og psykiske problemer, så vil helst ikke også have et problem med at spise som jeg også skal hånter alene.
Skolehjemmet er desvære lukket i denne ferie, så jeg er tvunget til at være hjemme hos min mor i hele ferien.
Siden ferien startede er jeg gået tilbage til mit gamle spise mønster, spiser ikke morgenmad eller middagsmad, og får kun aftensmad hvis min mor gider at lave aftensmad(hvilket hun sjælent gider) ellers står det på rugbrød og så spiser jeg heller ikke noget, men hvis hun laver noget må jeg kun tag en potion fordi jeg ikke har spist noget hele dagen, jeg har spist lidt slik igenmen de sidste dage for at fjerne noget af den smerte jeg har fået og selvfølgelig også kvalme og ondt i det meste af kroppen.
Men er bange for at jeg forsætter når jeg tager tilbage, for de sidste to uger inden ferien spiste jeg heller ikke ret meget.
Efter at have boet hjemme i lidt over 16 år har jeg selvfølgelig lært mig selv at klare mig uden ret meget mad, men nu er det blevet anderledes før hen kunne jeg gå to hele dage uden at spise eller drikke noget og kun føle sig en lille smule sulten tredje dag, men nu får jeg kvalme hver gang jeg begynder at blive sulten.
Det er nok med at jeg har stress, depression og psykiske problemer, så vil helst ikke også have et problem med at spise som jeg også skal hånter alene.
Kommentarer
Det lyder ikke til, at dig og din mor er særlig sundt selskab for hinanden, og derfor er du nødt til at gøre noget for dig, der er godt for dig. Men uden mad og drikke dur helten ikke, ved du nok :-)
Har du forsøgt at tale stille og roligt med din mor om, at du gerne vil lave mad, at du gerne vil spise sammen med hende o.s.v.? Samt, hvad det gør ved dig, at du ikke får noget ordentligt at spise? Måske ved hun slet ikke, hvordan tingene påvirker dig, og det er så din opgave at fortælle hende det på en god måde.
Det lader bestemt til at være en god ide at du generelt kommer væk hjemmefra, men det er ikke "bare lige" når man er helt ung og måske hverken har penge eller nogen form for uddannelse.
Jeg foreslår klart, at du får talt med nogle voksne på det skolehjem, hvor du bor nu, så du kan få hjælp til lige præcis din situation og dit behov. Sådan et sted er der gerne nogen, der ved, hvor du kan henvende dig, du kan få vejledning i uddannelse osv.
Hvis tingene fungerer dårligt i dit hjem, så kan det altså godt lade sig gøre at flytte hjemmefra før du fylder 18. Du skal bare have den rette hjælp og vejledning.
Det er rigtigt nok, at du ikke skal serviceres af din mor, og at du kun kan få mad, hvis hun laver den - men hvis tingene er, at der simpelt hen ikke ER mad til dig eller der ikke ER penge/mulighed for at du selv kan købe ind - inden for rimelighedens grænser naturligvis - så er du ude for omsorgssvigt, og det skal du søge hjælp til at få taklet, og det synes jeg, du skal tale med dem om på skolehjemmet, så du kan få den rette støtte og vejledning, så også du kan komme hel ud i livet.
Jeg fornemmer lidt, at også din mor er ude i store alvorlige problemer i sit liv, så hvis du får hjælp kan det givet også hjælpe din mor.
Jeg vil ikke kalde det problematisk opvækst jeg vil kalde det en håbløs opvækst, kan desvære kun være på skolehjemmet så længe jeg går på skolen, lige nu er jeg på på-bygning efter som jeg ikke har fundet nogen læreplads, men det kan ikke vare ved forevigt, hvis jeg finder en læreplads kan jeg ikke bo på skolehjemmet i den periode hvor jeg arbejder, hvor jeg så må bo hjemme. Angående mad så for jeg lommepenge(mine børnepenge)men om jeg så købte noget mad som jeg vil lave, det er det ikke sikkert jeg må, har kun fået lov til at lave mad jeg selv har købt in to gang i alt, og mange siger at jeg lider af omsorgsvigt, og angående støtte og hjælp, så har snakker jeg både med min sagsbehandler og en psykolog, min sagsbehandler sørgede for at jeg kom ind på skolehjemmet. Og ja min mor har også problemer, hun har depression, stress og er ret sikker på at hun også har noget andet som jeg ikke helt forstår, så vi har begge problemer som gå ind over hinanden og giver flere problemer.
Selvom det største problem jeg får er nok når jeg skal have hende med ind på Børne- og Ungdoms psykiatri i Odense til samtale, for at se hvor store mine problemer er for at finde ud af hvad der kan gøres