Har ikke overskud til " en festlig nytårsaften"..
Hej
Jeg har simpelthen ikke overskud til en festlig nytårsaften jeg kan mærke den kvalme jeg får ved tanke om det pres der ligger for at man ska "feste ? '
Jeg er slet ikke i humør til det og hader den aften ? i p3 blir de ved og ved og ved at kværne om den aften som om alle skal til fest? Det skal alle sgu ikke ?
Hvad fanden skal de altid piske en illusion om den aften op til ?
Jeg har så pissemange problemer og ingne penge samt ingen kæreste og kan ikke bare være sammen med andre da der så kommer et krav om sex ind over..og det vil jeg ikke ..
Nogen der har en ide til "noget" og nej skal ikke holde med familie og har mest lyst til bare at gå i seng
Jeg har simpelthen ikke overskud til en festlig nytårsaften jeg kan mærke den kvalme jeg får ved tanke om det pres der ligger for at man ska "feste ? '
Jeg er slet ikke i humør til det og hader den aften ? i p3 blir de ved og ved og ved at kværne om den aften som om alle skal til fest? Det skal alle sgu ikke ?
Hvad fanden skal de altid piske en illusion om den aften op til ?
Jeg har så pissemange problemer og ingne penge samt ingen kæreste og kan ikke bare være sammen med andre da der så kommer et krav om sex ind over..og det vil jeg ikke ..
Nogen der har en ide til "noget" og nej skal ikke holde med familie og har mest lyst til bare at gå i seng
Kommentarer
Man SKAL være sammen med en masse mennesker, man SKAL have det noget så hyggeligt, det SKAL være noget så sjovt.
Og netop fordi der er så massivt pres, så tror jeg faktisk langt de fleste bliver ret så skuffede, for ingen kan jo leve op til alle de forventninger, der netop omkring denne tid. Der bliver jo netop slugt en masse kameler i iveren for at det skal være hyggeligt, at det i givet mange familier netop bliver kunstigt og derved dybt anstrengende – og lige præcis slet, slet ikke rart. Jeg glæder mig altid vildt til 2, januar – for så er ”showet” igen overstået, og vi kan slappe af igen – og der er længe til næste gang ”maskineriet” skal køre igen.
Jeg er for længst holdt op med at forvente noget nytårsaften – jeg er også for længst holdt op med at bruge energi på at arrangere en hele masse og piske rundt for at finde nogen, man kan feste med, udelukkede fordi man SKAL feste og SKAL være sammen med mange for at man efterfølgende kan tale om en succes.
Jeg er dog ikke helt med i din tankegang, der går på, at fordi man er sammen med nogle mennesker, så er der ”krav” om sex også? Kender du da slet ingen mennesker, du generelt kan være i kontakt med, uden I skal have sex?
Nu er jeg ganske vist ikke alene, men det har også jeg været – og jeg ser sådan set ingen problemer i at tilbringe denne aften alene – det burde ikke være så meget anderledes end at tilbringe en hvilken som helst anden aften alene. Hos os er det faktisk mange år siden, vi har været til/holdt vilde fester denne aften. Jeg husker stadig et mareridt med en fest for ganske mange år siden – vi tog toget til København – boede ca. ½ times transport derfra – og så kom vi til denne fest, hvor der nærmest var en hysterisk stemning, for ihh, hvor skulle vi feste, ihh, hvor skulle vi have det sjovt – og nej, selvfølgelig kunne festen ikke stå mål med de oppiskede forventninger, og det er faktisk det, jeg hører gang på gang – at man simpelt hen har glædet sig så meget til denne årets kæmpefest, og glædet sig så meget, at den jo netop fiser ud til noget nærmest krampagtigt. Oven i købet var det så nærmest komplet umuligt at komme hjem igen – og det ødelægger da en hver fest, at man skal stå i flere timer i en kold nat og vente på transport hjem. Nej tak – jeg bliver hjemme. Får vi en gæst eller to, så er det da fint, kommer der ingen, ja, så kan jeg i hvert fald sagtens finde ud af at have en rar aften.
Men – det er den sidste dag i året, så hvorfor ikke lave noget god mad, du godt kan lide – det behøver ikke være voldsomt dyrt, og så er der faktisk en del ganske udmærkede programmer i TV denne aften.
Og – så vil jeg da foreslå dig, at du her i det nye år, arbejder lidt på at finde et par venner, der ikke kræver sex for at være sammen med dig. Der er masser af foreninger, hvor du kan melde dig ind og beskæftige dig med noget, der interesserer dig, og på den måde vil du også møde nye venner – og samtidig har noget du skal af sted til en gang om ugen, eller hvor tit man nu mødes sådanne steder.
Godt nytår – det er dig selv, der vælger om du vil have en rar aften. Men du har ret, det er i jule- og nytårstiden, man bliver konfronteret med, at man ikke er som ”alle” andre. Det er der i øvrigt så slet ingen der er – de lader bare som om. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke er alene om, at synes at denne tid bare er en, der skal overstås, så man kan få en hverdag igen, hvor der ikke ligger et voldsomt forventningspres på en.
men den minder i hvert fald en om hvad man mangler og savner.
Det er jo en selv, der vælger at være en fiasko, hvis ikke man er inviteret til et antal fester i morgen, som man kan vælge og vrage mellem.
Og - det er det, jeg har mod denne tid på året - man bliver hele tiden konfronteret med, at man nok er en fiasko, fordi tingene ikke bare kører af sted på første klasse, og derfor vil jeg mene, at det netop er de fleste, der får det dårligt i denne tid, FORDI de tror at være de eneste, der ikke skal feste og have det noget så sjovt.
(tror der er mange, der føler et pres om at tage en sjov hat på og være glade.)
Jeg er også alene, jeg skal være her alene med min kat. Det har jeg det fint med.
Da min mand levede, fik vi gerne lidt god mad, så dronningens nytårstale, og ja, så kunne tiden blive lang til kl. blev 12, og vi kunne ønske hinanden godt nytår o.s.v..
Jeg synes stadigvæk tiden er lang, men af en eller anden grund. føler jeg, at netop årsskiftet er højtideligt. Endnu et år er gået, tiden går, jeg er også selv blevet et år ældre.
Jeg runder de 70 år om 14 dage, så jeg ved, at jeg snart bliver nød til, at skifte retning i mit liv. Er det næste år?
For at finde en mening med livet, er man også nød til at have tid til det. Det har jeg ikke, så længe jeg vælger, at blive i mit store hus. Her går tiden med havearbejde, o.s.v. Mit dejlige hus, som har givet os og familien, samt venner, så mange dejlige timer sammen, jeg elsker det, det har rummet store glæder og store sorger. Vi har holdt bryllupper, fødselsdage og barnedåb her, plus alle de andre ting, som livet byder på. Men nu er det som om jeg ser, at mit elskede hus også bliver en klods om benet.
Jeg er stadigvæk ligeså glad for mit hus, som den dag vi flyttede ind for 42 år siden. Jeg ved bare, at det bliver ikke lettere at holde det, og jeg får ikke meget tid til mine fritidsinteresser.
Så jeg skal snart til at vælge hvad jeg vil med resten af mit liv.
Så denne nytårsaften bliver måske den sidste her. Jeg vil sidde her alene og nyde et glas eller to, jeg vil tænke på, det gør jeg forøvrigt ind i mellem, hvor pokker jeg skal flytte hen, hvis jeg flytter. Det er et svært valg, det gør mig meget trist, at vide jeg bliver ældre, at jeg er nød til, at tænke og handle udfra nødvendigheden, og ikke udfra en lyst til en anden bopæl.
Så til dig vil jeg sige, accepter du er alene, accepter du ikke har lyst til at være sammen med andre. Der er ingen grund til, at lade sig irritere af de ideer der kommer fra f.eks. fjernsynet. Du er 100% dig selv, og kan frit vælge.
Godt nytår.
Men det er meget meget svært og gør ondt at sige farvel til et stort hus der har rummet så mange minder, mennesker og ting. Men en ting ved jeg: at det kan man faktisk godt - du kan endda komme videre og tænke på det med glæde - SAMTIDIG med at du nyder dit nye hus ...der er "helt dit eget" og hvor du kan lægge al din energi og glæde.
Jeg kan sådan set godt forstå din irritation over udsendelserne i fjernsynet f.eks.
Det er som om, alting handler om mad, se godt ud og være fjollet. Det er voksne der opfører sig som børn. Film m.m. er stort set ikke anderledes.
Det er så overgearet og uden indhold.
Men hvor har de lært det henne?
Nu hører jeg nok til den sidste generation af kvinder, der kunne gå hjemme og passe sit hjem og sine børn. Allerede den gang mente jeg, at kunne se og høre en forskel på de børn der var nødsaget til at gå i børnehave og så de børn her i nabolaget incl. mine egne, der stille og roligt kunne opdage og studere den verden der omgav dem.
Børnehavebørn var så råbende og urolige, de havde slet ikke ro på sig.
Det er jo den generation af børn, samt en årgang yngre, altså deres børn, vi ser og hører på fjernsynet.
Det er tomt og uden indhold, jeg slukker tit for fjernsynet. Overvejer af og til, at sige abonnementet op. Det er dyrt, jeg føler ikke rigtigt jeg får noget for alle de penge.
Der er meget få udsendelser der er værd at bruge sin tid på. Rigtig meget er genudsendelser.
Du er nok i en alder hvor du er ved at få øje på meget af alt det, som man enten har været en del af, eller man får øjnene op for, tomheden og tidsfordriv, som ingen mening har. Ihvertfald ikke for os, som er kommet op i årene.
Måske har vi været ligesådan, men er vokset ud af det.
Gamle film, fra dengang vi selv var unge, er endnu mere pjattet. Talen er ikke til at holde ud at høre på. Men sådan talte man den gang i radio og senere fjernsyn.
Vi har nok ikke selv været bedre.
Er jeg og mange andre i en helt anden verden eller er det ALLE ,der vælter rundt i de skønneste kjoler og med perfekte middage og partnere for så at hoppe ind i det nye år ...lykkelige og med hinanden i hånden.
Jeg kan sgu bare ikke sluge nogen kameler nrå det hele føles opskruet og forkerrt.
PS kender en del der har valgt tv fra og som kun ser ting der interesserer dem på deres bærbare.
Kl. 17.55 samles alle foran fjernsynet og høre dronningens nytårstale. Der skåles i børnechampagne, da mange er på antabus og derfor ikke kan tåle alkohol. Så spises der, og bagefter hygges der. Nogen spiller kort, nogen snakker, andre ser tv o.s.v. Det er faktisk meget hyggeligt. Kl. 24.00 skåles der, ser spises kransekage og vi høre rådhusklokkerne og "vær velkommen..."
Det at være noget for andre og især noget for dem, som de færreste vil have noget med at gøre. Dem, der virkelig er skubbet ud, er forkerte og ikke høre til i vores strømlinede og effektive samfund, det er en stor glæde, og på mange måder glemmer man sine egne fortrædeligheder, og man opdager, at alt er relativt.
Så måske trænger du til at se livet fra et andet perspektiv? Måske vil det også give dig noget, hvis du kan være noget for andre - og vi har alle noget at give. Så drop det, som jeg langt hen af vejen høre som selvmelidenhed, og kom ind i kampen.Livet er andet og mere end en selv og ens negative syn på andre mennesker og deres liv. Det rager jo egentlig ikke dig :-) Vær i stedet noget for dem, der vil sætte pris på din indsats.
I denne tråd, handler det om, at du ikke har overskud til en festlig nytårsaften. Alligevel er du sur over, at du ikke skal til fest.
Altså vil du gerne feste, du vil gerne deltage i løjerne.
Jeg tror , at du i en tidligere tråd, har fortalt om din interesse for, at se godt ud, at have pænt tøj o.s.v. Det går du jo op i. Undskyld mig, hvis jeg tager fejl.
Rejen kommer med et godt råd. Hvis du virkelig vakler imellem disse to verdener, så tag fat, der hvor der er noget at gøre.
Jeg personlig havde for år tilbage involveret mig i narkomaner og psykisk syges liv. Men jeg måtte være ærlig overfor mig selv, jeg var bange for dem. Alligevel gav jeg ikke op. Jeg fik forbedret lidt i lovgivningen. Jeg har skrevet lidt om det i en anden tråd. Jeg fik foretræde for retsudvalget som enkeltperson, hvilket er meget svært. Det lykkedes mig, at ændre en lille smule til det bedre, for de indsatte i fængslerne.
Det bliver man høj af. Det er en kæmpe tilfredsstillelse, man kan blive afhængig af det. Men, men, man må stoppe medens legen er god.
Der er nok at tage fat på.
Man kan involvere sig på mange måder. I flere år var jeg besøgsven. Det gjorde godt langt ind i min egen sjæl. Det var som regel ældre enlige mennesker, jeg kom hos.
Jeg har også været dybt engageret i en patientforening. Jeg kom i kontakt med forskere og andre, som vidste hvad den specielle sygdom handlede om. Det gjorde jeg dels for mig selv, men så sandelig også for, at den viden jeg fik, kunne formidles ud til nye patienter og uforstående pårørende.
Nu er jeg selv en ældre sag, jeg har hjemmehjælp o.s.v., alligevel lykkes det mig, at holde en værdig tilværelse i gang. Men jeg skal til, at tage stilling til forandringer.
Her hjælper det ikke at blive sur, det er livets gang der sætter sine spor.
Det er dejligt, at komme i tanker om, hvad man egentlig har fået udrettet.
Og det var ikke så lidt endda.
Så find et område, hvor du kan være noget for andre. Det behøver ikke at være de store ting.
Prøv at læse dine egne indlæg, så vil du få øje på, hvad det er Rejen skriver til dig.
Hilsen og godt nytår.