Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Hjælp! Er simpelthen så vred og irritabel

Jeg er en kvinde på 28 år, som fik diagnosen bipolar i foråret og har siden da haft en enkelt mani og et par hypomanier. Den sidste omgang hypomani var i starten af december og var ikke præget af udtalt positivitet og opstemthed, som jeg er vant til, men var derimod voldsomt præget af vrede og irritation. I to uger fik jeg sovemedicin og beroligende, hvilket jeg plejer at få og det hjalp rigtig meget på især mit høje energiniveau og mine søvnproblemer. Så jeg droppede benzodiazepinerne i samråd med min behandler for en lille uge siden, for at se hvordan det ville gå uden og umiddelbart gik det fint. Jeg har stadigvæk lidt søvnproblemer, men derudover er alle mine symptomer gået i sig selv igen, på nær ét. Min vrede og irritation. 

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er et roligt menneske og har normalt ingen problemer med at styre mit temperament, men det bliver bare værre og værre for hver dag der går. Da det her begyndte, var jeg irritabel det meste af tiden, men jeg kunne i det mindste snakke med folk om, hvad der gik mig på og derved løse konflikterne, men det kan jeg ikke nu. Hvis jeg først bliver vred og ryger op i det røde felt, så mister jeg al selvkontrol og hverken kan eller vil stoppe den konflikt jeg har sat igang. Også selv om jeg ved at det er mig der er kørt fuldstændig af sporet. Problemet er at det indser jeg først lang tid bagefter, når jeg omsider er kølet ned, men så får jeg det også rigtig elendigt over min opførsel og får enormt dårlig samvittighed. Men det nytter jo ikke meget at være bagklog, når jeg ikke kan bremse mig selv hverken i opløbet eller i situationen og udover min frygt for at mine nærmeste pludselig mister deres tålmodighed og forståelse, så er jeg virkelig bange for hvor slemt det her kommer til at udvikle sig. Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange broer jeg kan komme til at brænde og hvor mange mennesker jeg kommer til at såre, hvis det fortsætter, men jeg aner ikke hvad jeg skal stille op og jeg aner ikke hvorfor jeg har det sådan her. Jeg mener, jeg føler mig hverken depressiv eller manisk, men jeg er absolut heller ikke i en neutral fase, så jeg forstår overhovedet ikke hvad det er der foregår og derfor ved jeg heller ikke hvad jeg skal gøre for at få det til at holde op.

Så jeg håbede der måske var en eller anden derude, der kunne give mig et råd eller en mulig forklaring på, hvad det er jeg oplever og hvad man kan gøre ved det. For min behandler er på ferie og kommer først tilbage i begyndelsen af januar, så jeg ved ikke hvem jeg skal henvende mig til for at få hjælp og jeg kunne virkelig godt bruge et råd.

Kommentarer

  • stakels stakels dig men jeg har et forslag som du måske - ja også kun måske - kan bruge. Jeg skulle skifte psykolog og har samme lidelse som dig men efterhånden som jeg svarede på spørgsmålene gik det op for mig at det faktisk var symptomer på depression, mærkeligt men jeg fik det bekræftet af min nuværende psykolog med efterfølgende medicinering og nu bliver jeg kun vred når jeg er træt.....temmeligt normal.
    Fortæl hvordan det går dig
  • Nu er det en del tid siden jeg skrev indlægget, men det korte af det lange var, at jeg blev indlagt, hvor de, som du foreslår, sagde at det var en (svær) depression. Og jeg fik derfra hjælp til at komme ud af den gennem samtaler og medicinsk behandling. Men tak for dit indlæg og god weekend.
Log in eller Registrér for at kommentere.