Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Alt for dyb og intens søvn

Hejsa. Jeg håber virkelig der er nogle der har nogle kommentarer eller noget viden til mit problem..
Jeg går i øjeblikket igennem en træls periode hvor jeg stort set ikke kan få søvn nok. Jeg sover helst 12 timer hver nat for at kunne fungere ordentlig resten af dagen. Jeg spiser sundt, motionerer osv. Så det er ikke pga. det. Derudover drømmer jeg som en sindssyg. Alle mine drømme er fuldstændig urealistiske, intense og forvirrende. Når jeg vågner skal jeg bruge mindst en halv time på at vågne og registrere hvor jeg er fordi jeg bliver så desorienteret. Halvdelen af gangene har jeg mareridt som er så intense at jeg vågner i et panikanfald og hyperventilerer, altså jeg kan slet ikke få vejret. Det resulterer sommetider i, at jeg besvimer og det gør mig endnu mere bange.
Jeg har prøvet at sove mindre mange gange og vænne mig til færre timer, men så fungerer jeg slet ikke ligemeget hvor meget kaffe og motion jeg får. Jeg er bare så træt hele tiden og vil bare gerne have en god nattesøvn og være udhvilet uden de heftige og forvirrende drømme. Jeg føler hver dag jeg vågner, at jeg har været med i en eller anden ny Hollywood spændingsfilm, sci fi eller gyser.
Det hele har resulteret i, at jeg ikke tør sove alene uden min kæreste mere. Jeg er mildest talt rædselsslagen for at vågne efter sådan et mareridt og evt. besvime mens jeg er alene.
Mange siger, at det er fordi mit ubevidste forsøger at fortælle mig noget evt. I forhold til problemer m.m.. Jeg kan bare på ingen måde tyde mine drømme, for de er så snot hamrende forvirrende at der intet logisk eller realistisk er over det.. Hver gang jeg vågner, føler jeg, at jeg har ligget i koma i flere år.

Jeg er 21 og pige. Håber der er nogen der ved noget eller kender til det.

Kommentarer

  • Tager du medicin af nogen slags. Noget medicin kan give frygtelige mareridt, det har jeg prøvet. Er du blevet undersøgt for epilepsi.

    Jeg tror ikke på det er dit ubevidste jeg, der vil fortælle noget. Du bør tale med lægen om det. Der kan være forskellige grunde til søvn forstyrrelser.
  • hypnose----hvad med at prøve det ---så kommer du ned og kikker lidt på --hvad der foregår i dit indre
    måske noget der har sket som barn
    som gerne vil ud af dit system---
Log in eller Registrér for at kommentere.