Hvad skal jeg gøre?
Jeg er en dreng på 21 og har en kæreste på 19. Vi fandt sammen i sommers og aldrig i mit liv har jeg været så glad for en pige, hun fortalte mig godt nok lidt inden vi fandt sammen at hun havde haft en depression, men at hun tog medicin for det. jeg blev selvfølgelig overrasket fordi udadtil synes jeg da ikke hun virkede trist eller depri på nogen måde. Hun har altid smilet og har altid været glad og hver evig eneste gang jeg skulle hjem fra hende, holdte hun altid fast i mig og krammede mig adskillige gange og fortalte mig jeg ikke måtte tage hjem nu kyssede mig farvel en million gange før jeg kom ud ad døren, skrev lange beskeder til mig om hvor højt hun elskede mig og ikke vidste hvad hun skulle gøre uden mig, at jeg ikke måtte gå min vej osv. men her i oktober vendte det bare 180 grader sådan fra den ene uge til den anden, jeg blev godt nok forbavset og vildt urolig. normalt sås vi 2 gange om ugen og sov da os en i mellem sammen i weekenderne. Men det sluttede fuldstændig i slutningen af oktober måned.
Jeg har haft spurgt hende hvorfor vi ikke sådan sås så meget længere og om noget var galt for det lignede hende overhovedet ikke? det var lige som om at den ''hende'' jeg kendte bare var for svundet fuldstændig og var blevet til en anden person som om hun har lukket sig selv inde også følelses mæssigt. Til det svarede hun at der ikke var noget i vejen hun var nok bare inde i en periode hvor hun godt ville være alene og bare være derhjemme. Men at det altså ikke havde noget med mig at gøre..
Har prøvet at sige til hende om vi ikke godt kunne snakke om tingene for jeg synes at jeg var en smule forvirret omkring hvor vi stod henne og følte mig lidt til side sat. I sommers var der intet problem i at snakke om tingene men nu orker hun ikke at snakke seriøst. Det skal lige siges jeg er meget tålmodig og bliver ved med at sige til mig selv, giv det tid, vent og se det skal nok komme.
Hun er den skønneste person jeg nogen sinde har mødt, jeg elsker hende meget højt og jeg vil for alt i verden være der så meget jeg kan for hende hvis hun altså selv bare vil lukke mig ind. Jeg synes det er utrolig svært at stå på sidelinjen ikke vide hvad man skal stille op eller gøre, det eneste jeg ønsker er bare at se hende smile og være glad og gerne sammen med mig.
Nogen som har det på samme måde eller har været ude for lignede
håber virkelig jeg kan få lidt hjælp herinde, for jeg vil simpelthen ikke miste hende. så please kom med nogle råd eller lign.
- PS. jeg er udmærket godt klar over at vi er unge og der sikkert kommer masser af andre forelskelser i ens liv problemet er bare jeg ikke vil give slip og ikke ser det som en udvej for at jeg kan komme videre. for jeg vil det her SÅ meget!!!
Jeg har haft spurgt hende hvorfor vi ikke sådan sås så meget længere og om noget var galt for det lignede hende overhovedet ikke? det var lige som om at den ''hende'' jeg kendte bare var for svundet fuldstændig og var blevet til en anden person som om hun har lukket sig selv inde også følelses mæssigt. Til det svarede hun at der ikke var noget i vejen hun var nok bare inde i en periode hvor hun godt ville være alene og bare være derhjemme. Men at det altså ikke havde noget med mig at gøre..
Har prøvet at sige til hende om vi ikke godt kunne snakke om tingene for jeg synes at jeg var en smule forvirret omkring hvor vi stod henne og følte mig lidt til side sat. I sommers var der intet problem i at snakke om tingene men nu orker hun ikke at snakke seriøst. Det skal lige siges jeg er meget tålmodig og bliver ved med at sige til mig selv, giv det tid, vent og se det skal nok komme.
Hun er den skønneste person jeg nogen sinde har mødt, jeg elsker hende meget højt og jeg vil for alt i verden være der så meget jeg kan for hende hvis hun altså selv bare vil lukke mig ind. Jeg synes det er utrolig svært at stå på sidelinjen ikke vide hvad man skal stille op eller gøre, det eneste jeg ønsker er bare at se hende smile og være glad og gerne sammen med mig.
Nogen som har det på samme måde eller har været ude for lignede
håber virkelig jeg kan få lidt hjælp herinde, for jeg vil simpelthen ikke miste hende. så please kom med nogle råd eller lign.
- PS. jeg er udmærket godt klar over at vi er unge og der sikkert kommer masser af andre forelskelser i ens liv problemet er bare jeg ikke vil give slip og ikke ser det som en udvej for at jeg kan komme videre. for jeg vil det her SÅ meget!!!
Kommentarer
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/depression.htm
Jeg har engang set et menneske, som virkelig havde en depression, hvor alting gik helt i stå. Hun kunne hverken tage sig sammen til at spise eller gå på toilettet.
Efter at have fået medicin i et stykke tid ændrede hun sig fuldkommen. Den forandring indtrådte fra om aftenen til om morgenen. Jeg var fuldkommen paf.