Indstillinger
Diskusprolaps i L5/L4 og en fremskridende i L4/L3
Hej
Jeg er en pige på 18 år, der nu har haft smerter i lænden det seneste års tid. Her startede jeg med at gå til lægen, hvorefter jeg blev videresendt til en fysioterapeut. Her fik jeg 5-6 behandlinger, uden nogen form for fremgang. Jeg besluttede mig derfor for, at henvende mig til egen læge igen, denne gang blev jeg sendt videre til en kiropraktor. Her gik jeg i nogle måneder, med behandlinger nogle gange om ugen. Da jeg stadig ikke følte, at der var sket nogle fremgang, og at smerterne i ryggen stadig var de samme, foretog min kiropraktor nogle røntgenbilleder, disse billeder viste dog ingenting. I mellem tiden, søgte jeg selv lidt rundt på nettet, eftersom jeg nu var begyndt at blive godt frustreret over ikke at vide hvad der var galt. Da jeg søgte lidt rundt, fik jeg mistanke om at det måske kunne være en diskusprolaps. Men eftersom, at der de fleste steder på nettet står, at det normalt rammer folk mellem 30-50 år, blev jeg ved med at udelukke det igen. Selvom at de smerter der blev beskrevet, som kunne opstå ved en diskusprolaps, stemte meget overens med netop de smerter jeg også har.
Da jeg nævnte min mistanke omkring diskusprolaps til egen læge, blev jeg henvist til Valdemar hospital, hvor jeg fik foretaget en MR-scanning.
Det viste sig jeg at jeg havde en diskusprolaps mellem L5 og L4, og en fremskridende mellem L4 og L3. Her havde jeg nu gået med smerterne i lænden i ca. 8 måneders tid, derfor var det en form for lettelse endelig at få stillet en diagnose. På den anden side blev jeg også ked af det, da jeg flere steder havde læst at mange havde svært ved at komme af med smerterne fra diskusprolapser igen og havde levet med dem i mange år.
Efter diagnosen blev jeg ved med at få behandling, fra samme kiropraktor, dog nu med fokus på diskusprolapsen. Jeg har nu i 4 måneders tid, fået smertestillende og lavet øvelser som skulle lindre mine smerter på sigt.
Jeg har desværre endnu ikke mærket nogle forbedring, og er begyndt at blive rigtig frustreret over hvad jeg nu skal gøre.
På nuværende tidspunkt går jeg i gymnasiet på 3. år, og sidder en del ned, både i skolen og hjemme når der skal laves lektier og afleveringer. Det er netop når jeg sidder ned, at jeg har allerflest smerter. Derfor føler jeg mig nødsaget til at tage smertestillende, ellers er det rigtig svært for mig at holde smerterne ud. Smerterne er allerværst når de begynder at gå ned i benet også.
Jeg er begyndt at overveje om en operation kunne være vejen frem, da jeg indtil nu med øvelser og smertestillende endnu ikke har følt nogle bedring.
Er dog meget i tvivl, da jeg også læser mange steder at flere oplever komplikationer ved operation og egentlig ikke oplever nogle bedring. Kan bare ikke se hvad jeg ellers skal gøre, for smerterne er nu begyndt at frustrere mig så meget, at det går udover min skole.
Ville derfor høre om i havde nogle råd, eller har en mening omkring det at få foretaget en operation i så ung en alder?
Mvh Tea
Jeg er en pige på 18 år, der nu har haft smerter i lænden det seneste års tid. Her startede jeg med at gå til lægen, hvorefter jeg blev videresendt til en fysioterapeut. Her fik jeg 5-6 behandlinger, uden nogen form for fremgang. Jeg besluttede mig derfor for, at henvende mig til egen læge igen, denne gang blev jeg sendt videre til en kiropraktor. Her gik jeg i nogle måneder, med behandlinger nogle gange om ugen. Da jeg stadig ikke følte, at der var sket nogle fremgang, og at smerterne i ryggen stadig var de samme, foretog min kiropraktor nogle røntgenbilleder, disse billeder viste dog ingenting. I mellem tiden, søgte jeg selv lidt rundt på nettet, eftersom jeg nu var begyndt at blive godt frustreret over ikke at vide hvad der var galt. Da jeg søgte lidt rundt, fik jeg mistanke om at det måske kunne være en diskusprolaps. Men eftersom, at der de fleste steder på nettet står, at det normalt rammer folk mellem 30-50 år, blev jeg ved med at udelukke det igen. Selvom at de smerter der blev beskrevet, som kunne opstå ved en diskusprolaps, stemte meget overens med netop de smerter jeg også har.
Da jeg nævnte min mistanke omkring diskusprolaps til egen læge, blev jeg henvist til Valdemar hospital, hvor jeg fik foretaget en MR-scanning.
Det viste sig jeg at jeg havde en diskusprolaps mellem L5 og L4, og en fremskridende mellem L4 og L3. Her havde jeg nu gået med smerterne i lænden i ca. 8 måneders tid, derfor var det en form for lettelse endelig at få stillet en diagnose. På den anden side blev jeg også ked af det, da jeg flere steder havde læst at mange havde svært ved at komme af med smerterne fra diskusprolapser igen og havde levet med dem i mange år.
Efter diagnosen blev jeg ved med at få behandling, fra samme kiropraktor, dog nu med fokus på diskusprolapsen. Jeg har nu i 4 måneders tid, fået smertestillende og lavet øvelser som skulle lindre mine smerter på sigt.
Jeg har desværre endnu ikke mærket nogle forbedring, og er begyndt at blive rigtig frustreret over hvad jeg nu skal gøre.
På nuværende tidspunkt går jeg i gymnasiet på 3. år, og sidder en del ned, både i skolen og hjemme når der skal laves lektier og afleveringer. Det er netop når jeg sidder ned, at jeg har allerflest smerter. Derfor føler jeg mig nødsaget til at tage smertestillende, ellers er det rigtig svært for mig at holde smerterne ud. Smerterne er allerværst når de begynder at gå ned i benet også.
Jeg er begyndt at overveje om en operation kunne være vejen frem, da jeg indtil nu med øvelser og smertestillende endnu ikke har følt nogle bedring.
Er dog meget i tvivl, da jeg også læser mange steder at flere oplever komplikationer ved operation og egentlig ikke oplever nogle bedring. Kan bare ikke se hvad jeg ellers skal gøre, for smerterne er nu begyndt at frustrere mig så meget, at det går udover min skole.
Ville derfor høre om i havde nogle råd, eller har en mening omkring det at få foretaget en operation i så ung en alder?
Mvh Tea
Kommentarer
Med de problemer du har, er det uhyre vigtigt at du bliver sendt de rigtige steder hen af din læge. Du har hele din fremtid for dig og den skulle jo meget nødig være fyldt med smerter.
Allerførst vil jeg råde dig til at holde dig langt væk fra den kiropraktor. De vrid han/hun laver for at holde dine muskler bløde kan gøre ondt værre.
Du skal have en henvisning til en fysioterapeut, en dygtig en. Og en henvisning til en rygkirurg. Det er kirurgen der bedømmer om du skal opereres eller ej, det kan du ikke selv bestemme af den simple grund at det kræver specialviden at kunne vurdere den slags. Overordnet kan man dog sige, at så længe du "kun" har ondt i ryggen og evt. ned i låret, så vil man ikke operere. Årsagen er, at man kan lave mere skade end gavn. Man skal tænke sig om inden man får en eller anden til at stå med sine 10 tommelfingre nede i ens rygmarv. Men der kan være specielle forhold lige ved din ryg der gør at man vil gøre det alligevel. Det er ikke til at sige herinde.
Få din læge til at lave en henvisning så du kan komme til kirurgen inden for en meget overskuelig fremtid, tiden går jo og det skulle nødig gå mere ud over din skole end højst nødvendigt. Som sagt er det slet ikke sikkert kirurgen vil skære, men så kommer du ind i systemet og kan blive fulgt løbende i deres ambulatorie, dels kender lægerne de rigtig dygtige fysioterapeuter. Det kan endda være han vil have dig til specialfysioterapeut på selve sygehuset et antal gange.
Snak med kirurgen om din smertebehandling, det er slet ikke umuligt at det kan gøres meget bedre.
De fleste med diskusprolaps får det heldigvis meget bedre, men det kræver at du får den rigtige behandling og korrekte træning. Selvom din kiropraktor er dygtig er han/hun desværre ikke uddannet i den slags. Korrekt træning "kan" det samme som kiropraktoren, nemlig holde dine muskler bløde og smidige, men træningen vil også gøre musklerne stærkere, og ofte kan de faktisk holde prolapserne på plads så operation ikke er nødvendig, og også mindske smerterne betydeligt.
Det er også vigtigt at man forsøger at finde ud af hvorfor din ryg er så dårlig i din unge alder sådan at du kan tage hensyn til det i dit videre liv.
Jeg ønsker dig held og lykke med det hele. Jeg tror desværre det kommer til at tage noget tid før det bliver helt godt, men det er bestemt ikke det samme som at sige at det aldrig kan blive bedre, for det skulle være mærkeligt hvis det ikke kunne. Jeg vil foreslå dig at tage en snak med dine forældre og studievejleder om detteher. Måske orlov fra gymnasiet kan blive nødvendigt. Og husk, selvom det vil tage tid, er det ikke det samme som at du ikke vil kune mærke fremskridt.
Ingen studentereksamen er faktisk bedre end en dårlig studentereksamen. Du er stadig ung og kan sagtens nå det du skal og få din drømmeuddannelse, så lad være med at stresse. Dit helbred er trods alt vigtigere, for er det ikke i orden vil du alligevel ikke kunne bruge den studentereksamen til særlig meget i praksis.
Hvis du skulle være så uheldig stadig at have smerter du ikke kan komme af med når du er grundigt udredt og trods korrekt behandling og træning, så bed din læge om henvisning til en smerteklinik. De kan virkelig gøre underværker, men vil ikke have folk før de er udredt til bunds.
God bedring!