Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Hjælp - bager på kollega!

Redigeret 21 november, 2013, 15:22 i Samliv
Jeg har i snart 2 måneder haft en "bagersag" med en kollega på min arbejdsplads hvor jeg kun har været nogle få måneder, men jeg kan ikke rigtigt komme videre med hende, og er både frustreret, forundret og en smule fortvivlet.

Hvem der har startet det, det er jeg lidt i tvivl om og jeg ved ikke rigtigt helt hvad hun er ude efter - om det bare er en flirt hun går efter eller vil mere - jeg er "ledig" på markedet og er interesseret i hende og vil også mere end en flirt uden, at det nødvendigvis bare handler om en hurtig kanetur... og jeg tror heller ikke, at hun er optaget

Mit indtryk er, at hun er ret til meget genert i hvert fald overfor mig og hun er svær at få i tale og øjenkontakt med. Jeg har selvfølgelig lagt mærke til hvordan hun er overfor andre og der virker hun som om, at hun sagtens kan snakke med dem...
Hendes kropsprog er tilgængæld ret "talende" og siger mig, at hun vil masse - men det kan så være mig, der bare er et "handyr", der forestiller mig alt det jeg selv ønsker mig...

Vi har spist frokost siddende både overfor hinanden og ved siden af hinanden og det er stort set umuligt at indlede og holde en samtale med hende eller få øjenkontakt - jeg har set hvordan hendes øjne sejler rundt fra højre til venstre, mens jeg forsøger at få øjenkontakt med hende. Hun har selv valgt at side overfor mig eller ved siden af og jeg har opsøgt hende til frokost - så det er ikke helt ensidigt mig, der går efter hende, mener jeg.
Vi arbejder ikke sammen på nogen måde.

Jeg synes, at jeg har bekræftet hende og ladet hende vide, at hun er velkommen, men de par gange jeg har forsøgt at gøre tilnærmelser, resulterer det kun i, at hun tager flugten og bliver meget afvisende.
Senest pr. email lod hun mig vide, at jeg i store træk er en idiot og smækkede døren i trynen på mig, og jeg har så valgt at lægge det hele på is og undgå hende mest muligt for at se hvad der sker - det er nu 14 dage siden og gik indtil i eftermiddag hvor vi passerede hinanden i kantinen og hun sendte mig et stor smil - det største længe - og Hej - jeg valgte bevist et mere afdæmpet smil og hej - men det giver alligevel ny uro, ihvertfald hos mig, og da jeg passerede i nærheden af hvor hun sidder kan jeg se, at hun også reagerer anderledes og mere som før for 14 dage siden.

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal tro og hvad jeg skal gøre - et 3. forsøg er måske ikke det rigtige - vil hun bare flirte, have opmærksomhed eller bliver jeg brugt, så hun kan få fingrene i en anden kollega - et jalousispil...?

Hun er sidst i tyverne, så jeg synes hun burde være moden nok, og fra Grækenland, så kulturforskelle og "do and don't"s kan være helt forskellige - og jeg er pæredansk.

Skal jeg spørge hende lige ud om det bare er flirt eller om der er mere i det - med fare for et ikke-ærligt svar ?

Tak for jeres tid og svarene - jeg vil gerne videre med eller uden hende, og er efterhånden ret tynget af det her - det skal åbenbart ikke være nemt!

Kommentarer

  • Det fremgår ikke helt, hvor konkret du i grunden har været.

    Du har ”ladet hende vide, at hun er velkommen” - hvad betyder det helt konkret? At hun er velkommen til at tage initiativ eller hvad? Du fortæller endda, at hun er fra Grækenland, og så vidt jeg er orienteret, så er det ikke der, at kvinden er den udfarende part mht at søge kontakt.

    Det fremgår heller ikke, hvad du har skrevet i den e-mail, hvor du blev afvist.

    Du aner ikke, hvor hun står – hvor du står. Om hun synes, du bare er en sød og venlig kollega, eller om hun også ”bager” lidt på dig.

    Man kommer faktisk langt med nogle klare linjer, hvis man bruger klart sprog.

    Du har mange kvaler, du lider og har det svært.

    Var det ikke bedst, om du en gang for alle fik klare linjer? Spørg hende dog lige ud og helt klokkeklart sprog, om hun har lyst til at I mødes uden for arbejdstid, at du synes, hun er meget sød, og om hun også har lyst til at I prøver at lære hinanden bedre at kende.

    Så får du forhåbentlig også et klart svar tilbage – enten siger hun ja, eller også siger hun, at det har hun ikke lyst til.

    Så er både du og I afklarede. Man kommer ikke langt her i livet ved at gå og gætte sig frem. Klart og tydeligt sprog - hver gang.
  • Tak Lotte, jeg giver dig helt ret i, at det er bedst at være ligefrem - det er bare ikke så let når hun så flygter og bliver meget afvisende når jeg forsøger mig og ved ikke hvorfor.
    På mig virker hun ikke afklaret om hvad hun vil eller også skrider jeg måske for hurtigt frem... hvis hun altså overhoved er interesseret i mere end bare en flirt.

    Og jeg har naturligvis ikke fyret nogle skidne pervationer af eller lignende - jeg har forsøgt at være sød og forstående, og udtrykt at jeg synes godt om hende, men det kan åbenbart også være galt.

    I hvertfald synes det at være små skridt, der skal til og ikke frembusen. Sådan som det er nu, så tror jeg, at et 3. forsøg med at mødes efter arbejde nok være i overkanten - jeg har tænkt på det.

    Det er så svært at afkode hvad der er rigtigt og forkert, og hvad vil hun gerne have - jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre det rigtige, er der nogle fif derude som er værd at afprøve ?
  • Jeg håber da, at andre kan komme med bedre og mere brugbare råd.

    Jeg har nu læste det hele igennem igen – og et bud kan da være, at hun netop har fornemmet din interesse, men at enten er hun ikke interesseret – og er derfor glad for, at du har fattet det ved at holde dig tilbage; så glad at hun kunne sende dig et stort smil, da I passerede hinanden.

    Eller også ER hun rent faktisk interesseret, og har måske fortrudt, at hun har været så afvisende med den e-mail – og med det smil indbyder dig igen.

    Altså igen – igen ren gættekonkurrence.

    Jeg er som nævnt tilhænger af det klare sprog – tal lige ud ad posen, og så må det briste eller bære.

    Mit forslag er stadig – næste gang I sidder sammen ved frokost, eller hvor det nu er, så fortæl hende, at du synes vældigt godt om hende, at du godt kunne tænke dig at lære hende nærmere at kende, at du fornemmer en stor generthed ved hende, hvilket du finder meget charmerende, men at du simpelt hen ikke kan finde ud af, om det er gensidigt, eller om det ikke er. Fortæl hende, at du ikke vil presse noget som helst ned over hovedet på hende, at du netop er voldsomt forvirret.

    Det er dog dybt væsentligt, at du formulerer dig så det ikke bliver til en anklage og at du giver hende al den plads, hun har brug for.

    Og ja – det kan jeg godt se, er voldsomt svært – men alternativet er, at du går og tolker på alt muligt, som måske er rigtigt opfattet, men lige så vel kan være helt forkert.

    Skal I holde julefrokost i det firma? Der kunne det være en god anledning til at få en mere fortrolig snak med hende – men gør det for himlens skyld FØR der kommer for meget sprut ind under vesten. Hun skal være mere end 100% sikker på, at du er ædru.
  • Mit råd vil være at lære hende bedre at kende som en ven/kollega. Det lyder for voldsomt for mig at starte med "jeg synes godt om dig" uden at snakke sammen eller har lært hinanden at kende. For du score hende jo ikke på en bar eller fest, hun din kollega. Den bedste måde at starte et forhold på er at lære hinanden godt at kende som venner når hun føler godt tilpas med dig kan du fortælle hende om dine følelser. Du skriver hun er meget genert og det er derfor hun har svært ved at føre en samtale med dig. Når en genert person kan lide en gør det alt for ikke komme tæt på person fordi de er genert og er bange for det kommer til at dumme sig. Det er en grunden hun snakker godt med sine kollega pånær dig det skyldes hun ikke føler noget for dem end hun gør med dig. Jeg synes du skal give hende plads og tage det i hendes tempo. Det er ikke den bedste måde at starte med "jeg synes godt om dig" især for generte mennesker. Du kunne starte med at smile til hende hvergang du ser hende og spørg til hvordan det går, start med korte samtaler og hun skal nok åbne sig når hun føler sig klar til det. Du skal vide at det kommer til at tage lang tid før hun lukker dig ind, du skal have tålmodighed og hvis du synes hun er det værd så må du give hende den tid det tar.
  • Du har nok ret Nada, småskridt med forsigtighed og fornemme hendes tempo - jeg kan ikke lade være med at tænke på, om hun har haft nogle meget dårlige erfaringer i fortiden, så der er nogle ubehandlede lig i lasten...

    Jeg tror hun stadig er interesseret uanset hvad - i går valgte hun igen at sætte sig ved siden af mig til frokost og snakke med en kollega, der sad foran hende, hun sagde ikke så meget, men virkede lidt nervøs og smågrinede.
    Hun er nok godt klar over sit samtaleproblem og prøver at løsne op.
    Jeg tror det lykkedes at signalere min interesse uden at bryde ind i deres samtale - jeg før blandet mig i en samtale hun havde, det resulterede i, at hun lukkede i og gik kort efter.

    Jeg har det lidt svært med tro, at man både kan være så genert, at al tovejs-kontakt næsten er umulig, men alligevel søge chancen for en kontakt på den måde jeg oplever det.

    Julefrokosten er passeret, men jeg vil nok prøve lykken og finde hende til en frokost...
Log in eller Registrér for at kommentere.