Det var da nogle underlige spørgsmål - og en noget underlig indgangsvinkel.
Også ældre mennesker er fuldt ud i stand til at spise selv - skal da ikke have maden serveret; de kan endda også selv finde ud af, hvad der er godt for dem, og hvad der ikke er. Og specielt reagerer jeg på, at du spørger, om man skal tvinge ældre. Det vidner om, at du overhovedet ikke har sat dig ind i emnet.
Man kommer da ikke langt med nogen overhovedet ved at bruge tvang. Ældre mennesker er nøjagtigt lige så forskellige som alle andre befolkningsgrupper - og altså ikke en massebetegnelse for mennesker, der ikke kan finde ud af noget som helst.
Det er da fint, hvis man har en skoleopgave, at man måske har nogle klare spørgsmål, som man gerne vil have hjælp til at få belyst, men som udgangspunkt bør man da lige sætte sig ind i emnet før man bare lægger opgaven ud her på debatforum.
Har du i øvrigt fået tilladelse fra Netdoktor til at lægge din skoleopgave ud her? Det skal man nemlig.
Jeg er lamslået. Hvad er det dog for en mening at have om ældre mennesker.
Det virker helt uhyggeligt, som fra en gyserfilm.
Ældre personer har deres fri vilje og kan gøre hvad de vil. Så længe de holder sig inden for lovens rammer. Nøjagtig som alle andre i dette land.
Personer under 18 år er umyndige og må høre efter deres forældre eller bør gøre det. Over 18 år og til man dør er man myndig og bestemmer selv, hvad man vil eller ikke vil.
Nogle kan være uheldige og blive hjælpeløse af forskellige årsager, men det gælder alle aldre. Så må andre tage sig af dem.
Det var sørme noget uhyggeligt hvis man skulle have nogen til at bestemme hvad man må spise eller ej bare fordi man er blevet ældre. Mon ikke du skal sætte dig en smule ind i tingene.
Din indgangsvinkel er totalt forfejlet eller også laver du "sjov".
Min mening ligger helt tæt op af lottes og persilles, for det var da en underlig formulering, du her giver udtryk for eller sagt med andre ord, det projekt du er i gang med er da helt ude i hampen.
Jeg kan godt kalde mig selv for ældre, men hvem skulle dog bestemme om jeg må spise noget sødt til morgenmad? Der er da kun en der bestemmer over mig, og det er mig selv, da jeg ikke er umyndiggjort.
Du spørger også om man skal tvinge ældre til at spise, sig mig engang tror du, at vi ældre er en flok lallende idioter.
Det kan få mig helt op i det røde felt, når et projekt omtaler ældre på den nedgørende måde. Ældre gøres her til en massebetegnelse på mennesker, der godt nok er oppe i en hvis alder, men som antyder at vi absolut ikke kan tage vare på os selv.
Hvilke ældre er det egentlig du mener at skulle skrive projekt om, for selv ældre der er blevet demente eller på anden måde er afhængig af hjælp udefra, skal vel heller ikke umyndiggøres og forbydes at spise sødt, hvis det er det de ønsker.
Det at blive ældre er altså ikke nogen sygdom, der skal behandles.
Selv om det var mig, der startede "forargelsen" her, så vil jeg alligevel tage Stina her lidt i forsvar.
Hun har øjensynligt fået en opgave fra en lærer, der ikke har formået at tydeliggøre emnet specielt godt, og emnet interesserer tydeligvis ikke Stina en høstblomst, hvorfor hun for nemheds skyld har lagt den ud her i håb om at andre lige kan klare det for hende. Stina ved intet om det, hvorfor hun - givet fuldstændigt uforvarende - er kommet til at virke temmelig uforskammet.
Stina. Du lærer absolut intet af at skyde "aben" videre - men disse reaktioner fra mig og andre bør du alligevel tage meget positivt til dig. Jeg håber, du netop bruge dette til virkelig at undersøge tingene ordentligt og på den måde kommer til at levere en god opgave. Du har forhåbentligt nu lært, at man ikke bare kan slynge sine skoleopgaver ud i et forum i håb om at andre løser dine opgaver, men at du selv skal gøre et godt forarbejde - og det gælder ikke kun i skoleopgaver, men i alle livets facetter.
Et godt forarbejde, giver et godt resultat. Hvis noget ikke interesserer dig, så bør du alligevel prøve at forholde dig til tingene - og få noget fornuftigt ud af det. Du vil i livet opleve masser af situationer, der ikke interesserer dig, men som du nødvendigvis skal forholde dig til - så det er derfor godt, hvis du allerede nu forholder dig til, at sådan er det, og allerede nu øver dig i, hvordan du på en fornuftig måde kan løse diverse problemstillinger. Det er givet det, der er hele ideen med den opgave, du nu har fået. Selv om du her og nu måske ikke forstår det, så er der helt givet en grund til, at skoleelever får sådanne problemstillinger at forholde sig til.
Prøv nu at løse denne opgave - ved SELV at undersøge tingene, SELV sætte dig ind i problemstillingen.
Og har du så afsluttende nogle relevante spørgsmål, som du gerne vil have nogle ældre til at give bud på - så er jeg sikker på, at du kan komme ind her på forum igen, og med viden og respekt stille nogle helt relevante spørgsmål, der kan underbygge det, du i forvejen har undersøgt i forbindelse med din opgave.
Jeg er igen enig med dig lotte, for det er jo ikke Stinas skyld at nogle giver hende et projekt, der omtaler ældre og mad.
Men jeg vil stadig fastholde til Stina, at vi ældre jo ikke er en homogen masse, og igen hvorfor beskæftige sig med mad til ældre, kunne projektet ligeså godt have været mad til mennesker i 50 års alderen? Nej vel og det er det der støder mig.
Det er projektet der er ude af trit med alder, samfund og bare det at være ældre, og ikke Stina, for hun er jo helt uskyldig i denne sag.
Jeg kan se at der er en del der er blevet lide sure over denne tråd. Dette var ikke meningen og det beklager jeg.
Når det er sagt, så gik mit spørgsmål på at høre nogen meninger om ældre og kost. Hvordan man skal forholde sig, når man er ude i "virkeligheden". Alså ude på plejecentre.
Skal man bare se til, når en borger nægter at spise? Skal man pådutte borgerne en sund livsstil, bare fordi vi som personale måske ved bedst?
Det var ikke min mening at fornærme nogen. Og jeg er ked af hvis mine første spørgsmål ikke gav den rigtige mening.
citat:
"Hvordan man skal forholde sig, når man er ude i "virkeligheden". Alså ude på plejecentre. "
Ældre mennesker er da ikke synonym med plejecentre.
Nu kan jeg forstå, at du alligevel ikke en skolepige - men altså ansat i et plejecenter? Det håber jeg bestemt at have misforstået - for det kan da ikke passe, at du arbejder et sådant sted, og der øjensynligt slet ikke er fagligt kompetent personale???
Jeg tror, du skal prøve at konkretisere, hvad det her handler om - for her kommer du da vist længere og længere ud på gyngende grund, måske fordi du ikke helt kan formulere dig tydeligt.
Hvis det er ældre, syge - måske endda demente borgere, du beskæftiger dig med, så har de i det mindste krav på, at det er fagligt kompetente mennesker, der hjælper dem.
Jeg håber og beder til, jeg aldrig kommer på et plejecenter. Hvis personalet ligefrem kan gå med en ide om at tvinge de ældre beboere til at spise, hvad kan der så ikke ske af andre ting. Og tilmed, hvad man MÅ spise. Det tyder på en meget lille indfølingsevne.
Jeg havde da tænkt mig, hvis jeg lå lammet og hjælpeløs ville jeg holde op med at spise. Jeg ville overhovedet ikke ønske at leve. Det vil jeg så sandelig selv have lov til at bestemme. Det andet er overgreb af værste skuffe.
Det er slemt nok folk ikke selv kan bestemme, hvornår de skal i seng og hvornår de skal op. Eller for den sags skyld, vaskes.
Skal der nu også andre til at bestemme, hvad man SKAL spise eller IKKE MÅ spise.
Jeg ser for mig en ældre dame/herre, som ikke ønsker den mad, der serveres. Så skulle der bruges magt. Det er så uhyggelig en tanke, at jeg ikke fatter nogen voksne overhovedet kan få den.
Nu har spørgeren slettet sit spørgsmål, så vi får aldrig opklaret, hvad baggrunden for spørgsmålet var.
Men sådan som jeg opfatter det, må der være tale om en person, der er under uddannelse til at arbejde på et plejehjem – dvs. én, der uddanner sig til social- og sundhedshjælper, evt. social- og sundhedsassistent.
Jeg kender ikke uddannelsen i detaljer, men der må være et grundforløb på en skole, og så kommer eleverne ud i praktik på et plejehjem.
Det må være årsagen til, at et plejehjem er ”ude i virkeligheden” for denne spørger, og også årsagen til, at ældre mennesker for hende er nogle, der bor på et plejecenter, fordi det er den virkelighed, hun senere skal arbejde i. Hun har måske ikke selv bedsteforældre, der klarer sig udmærket i deres hus eller lejlighed, og passer have, arbejder frivilligt i forskellige organisationer, går på kurser, tager på vandreferier eller andre rejser i fremmede lande.
At det måske er baggrunden for de aparte spørgsmål er blot mit forsøg på en forklaring – ikke en retfærdiggørelse. Den gode spørger har jo stirret sig blind på en ganske lille del af virkeligheden og lader som om det er HELE virkeligheden.
For det er jo klart, at der faktisk findes syge og hjælpeløse ældre. Og her er det min erfaring, at plejehjem normalt er ganske gode til at tolke, om et ældre menneske er bedst tjent med at blive ladt i fred eller måske skal opmuntres til at spise.
Sygehuse – derimod – har den opgave at helbrede, og det vil de forsøge at gøre, selv om tilfældet måske er håbløst, og der ikke er nogen livskvalitet.
Selvfølgelig er den slags en gråzone, og det må ikke være op til en enkeltperson, hvorvidt der er tale om livskvalitet eller ikke. Men min erfaring er altså, at der på plejehjem findes erfarne ansatte, som lever op til de krav, der stilles.
At det så ikke er nogen drøm af en tilværelse at ende sine dage på et plejehjem, er en anden sag.
Selv om der findes erfarent uddannet personale kan det gå galt. Jeg har set et meget gammelt sygt menneske, som absolut intet kunne. Hun fik mad direkte ind i mavesækken. Hun jamrede sig meget, når denne "mad" blev tilført. Det viste sig senere at hun havde fået 3 gange så meget, som hun skulle have. Så mavesækken har jo været så stoppet, at hun havde stærke smerter.
Et andet sted blev en syg kvinde taget hårdt i armen og fik at vide hun skulle tie. Hun fortalte en besøgende, der manglede en knap i hendes kjole. !
En fik ikke passet sin hud bagi, så hun var hudløs. Det blev først behandlet, da hun skulle flyttes til et andet plejehjem. Personalet fik besked på af lederen, det skulle være i orden inden hun blev flyttet.
Eller andre, som slet ikke kommer udenfor hele vinteren.
Nej, jeg har set så meget, at jeg er blevet bange. Små ting, men for den berørte har det været hårdt.
Jeg forstod godt efterfølgende, det var en der var ved at blive uddannet, men disse spørgsmål, der nu er slettet brød jeg mig bestemt ikke om. Da jeg var ganske ung kunne jeg ikke drømme om at stille den slags spørgsmål. Det eksisterer ikke i min verden at ville tvinge nogen.
Selv hvis jeg ville have slik til morgenmad må det være min egen sag. Som min mor sagde: Jeg spiser, hvad der passer mig. Skulle hun ikke have lov til at bestemme det selv. Ja, hun spiste søde ting. Det gør mange ældre, så mon ikke de trænger til det på en eller anden måde.
Man kan give oplysning om hvor usundt det er at spise helt forkert, fortælle om hvad risikoen kan være, men derefter skal ingen blande sig mere.
Og så den medicin, der bliver proppet i ældre mennesker. Jeg vil under ingen omstændigheder have kolesterolmedicin og sovemedicin. Det er jeg en gang nærmest blevet tvunget til på sygehuset.
Ja, jeg ved det ikke er moderne mere med sovepiller, men så er der sikkert andet. Det har der været skrevet en del om.
Jeg ved godt verden bliver mere og mere barsk. Jeg håber bare, når min tid kommer, at få lov til at dø i fred i min seng.
Men jeg vil også helst se sådan på det, det har været et ungt menneske, som ikke rigtig har tænkt over tingene og måske ikke helt har indset, hvad der blev spurgt om. Jeg håber kun hun bliver klogere og mere medfølende.
Kommentarer
Også ældre mennesker er fuldt ud i stand til at spise selv - skal da ikke have maden serveret; de kan endda også selv finde ud af, hvad der er godt for dem, og hvad der ikke er. Og specielt reagerer jeg på, at du spørger, om man skal tvinge ældre. Det vidner om, at du overhovedet ikke har sat dig ind i emnet.
Man kommer da ikke langt med nogen overhovedet ved at bruge tvang. Ældre mennesker er nøjagtigt lige så forskellige som alle andre befolkningsgrupper - og altså ikke en massebetegnelse for mennesker, der ikke kan finde ud af noget som helst.
Det er da fint, hvis man har en skoleopgave, at man måske har nogle klare spørgsmål, som man gerne vil have hjælp til at få belyst, men som udgangspunkt bør man da lige sætte sig ind i emnet før man bare lægger opgaven ud her på debatforum.
Har du i øvrigt fået tilladelse fra Netdoktor til at lægge din skoleopgave ud her? Det skal man nemlig.
Det virker helt uhyggeligt, som fra en gyserfilm.
Ældre personer har deres fri vilje og kan gøre hvad de vil. Så længe de holder sig inden for lovens rammer. Nøjagtig som alle andre i dette land.
Personer under 18 år er umyndige og må høre efter deres forældre eller bør gøre det. Over 18 år og til man dør er man myndig og bestemmer selv, hvad man vil eller ikke vil.
Nogle kan være uheldige og blive hjælpeløse af forskellige årsager, men det gælder alle aldre. Så må andre tage sig af dem.
Det var sørme noget uhyggeligt hvis man skulle have nogen til at bestemme hvad man må spise eller ej bare fordi man er blevet ældre. Mon ikke du skal sætte dig en smule ind i tingene.
Din indgangsvinkel er totalt forfejlet eller også laver du "sjov".
Jeg kan godt kalde mig selv for ældre, men hvem skulle dog bestemme om jeg må spise noget sødt til morgenmad? Der er da kun en der bestemmer over mig, og det er mig selv, da jeg ikke er umyndiggjort.
Du spørger også om man skal tvinge ældre til at spise, sig mig engang tror du, at vi ældre er en flok lallende idioter.
Det kan få mig helt op i det røde felt, når et projekt omtaler ældre på den nedgørende måde. Ældre gøres her til en massebetegnelse på mennesker, der godt nok er oppe i en hvis alder, men som antyder at vi absolut ikke kan tage vare på os selv.
Hvilke ældre er det egentlig du mener at skulle skrive projekt om, for selv ældre der er blevet demente eller på anden måde er afhængig af hjælp udefra, skal vel heller ikke umyndiggøres og forbydes at spise sødt, hvis det er det de ønsker.
Det at blive ældre er altså ikke nogen sygdom, der skal behandles.
Hun har øjensynligt fået en opgave fra en lærer, der ikke har formået at tydeliggøre emnet specielt godt, og emnet interesserer tydeligvis ikke Stina en høstblomst, hvorfor hun for nemheds skyld har lagt den ud her i håb om at andre lige kan klare det for hende. Stina ved intet om det, hvorfor hun - givet fuldstændigt uforvarende - er kommet til at virke temmelig uforskammet.
Stina. Du lærer absolut intet af at skyde "aben" videre - men disse reaktioner fra mig og andre bør du alligevel tage meget positivt til dig. Jeg håber, du netop bruge dette til virkelig at undersøge tingene ordentligt og på den måde kommer til at levere en god opgave. Du har forhåbentligt nu lært, at man ikke bare kan slynge sine skoleopgaver ud i et forum i håb om at andre løser dine opgaver, men at du selv skal gøre et godt forarbejde - og det gælder ikke kun i skoleopgaver, men i alle livets facetter.
Et godt forarbejde, giver et godt resultat. Hvis noget ikke interesserer dig, så bør du alligevel prøve at forholde dig til tingene - og få noget fornuftigt ud af det. Du vil i livet opleve masser af situationer, der ikke interesserer dig, men som du nødvendigvis skal forholde dig til - så det er derfor godt, hvis du allerede nu forholder dig til, at sådan er det, og allerede nu øver dig i, hvordan du på en fornuftig måde kan løse diverse problemstillinger. Det er givet det, der er hele ideen med den opgave, du nu har fået. Selv om du her og nu måske ikke forstår det, så er der helt givet en grund til, at skoleelever får sådanne problemstillinger at forholde sig til.
Prøv nu at løse denne opgave - ved SELV at undersøge tingene, SELV sætte dig ind i problemstillingen.
Og har du så afsluttende nogle relevante spørgsmål, som du gerne vil have nogle ældre til at give bud på - så er jeg sikker på, at du kan komme ind her på forum igen, og med viden og respekt stille nogle helt relevante spørgsmål, der kan underbygge det, du i forvejen har undersøgt i forbindelse med din opgave.
Men jeg vil stadig fastholde til Stina, at vi ældre jo ikke er en homogen masse, og igen hvorfor beskæftige sig med mad til ældre, kunne projektet ligeså godt have været mad til mennesker i 50 års alderen? Nej vel og det er det der støder mig.
Det er projektet der er ude af trit med alder, samfund og bare det at være ældre, og ikke Stina, for hun er jo helt uskyldig i denne sag.
Jeg kan se at der er en del der er blevet lide sure over denne tråd. Dette var ikke meningen og det beklager jeg.
Når det er sagt, så gik mit spørgsmål på at høre nogen meninger om ældre og kost. Hvordan man skal forholde sig, når man er ude i "virkeligheden". Alså ude på plejecentre.
Skal man bare se til, når en borger nægter at spise? Skal man pådutte borgerne en sund livsstil, bare fordi vi som personale måske ved bedst?
Det var ikke min mening at fornærme nogen. Og jeg er ked af hvis mine første spørgsmål ikke gav den rigtige mening.
"Hvordan man skal forholde sig, når man er ude i "virkeligheden". Alså ude på plejecentre. "
Ældre mennesker er da ikke synonym med plejecentre.
Nu kan jeg forstå, at du alligevel ikke en skolepige - men altså ansat i et plejecenter? Det håber jeg bestemt at have misforstået - for det kan da ikke passe, at du arbejder et sådant sted, og der øjensynligt slet ikke er fagligt kompetent personale???
Jeg tror, du skal prøve at konkretisere, hvad det her handler om - for her kommer du da vist længere og længere ud på gyngende grund, måske fordi du ikke helt kan formulere dig tydeligt.
Hvis det er ældre, syge - måske endda demente borgere, du beskæftiger dig med, så har de i det mindste krav på, at det er fagligt kompetente mennesker, der hjælper dem.
Jeg havde da tænkt mig, hvis jeg lå lammet og hjælpeløs ville jeg holde op med at spise. Jeg ville overhovedet ikke ønske at leve. Det vil jeg så sandelig selv have lov til at bestemme. Det andet er overgreb af værste skuffe.
Det er slemt nok folk ikke selv kan bestemme, hvornår de skal i seng og hvornår de skal op. Eller for den sags skyld, vaskes.
Skal der nu også andre til at bestemme, hvad man SKAL spise eller IKKE MÅ spise.
Jeg ser for mig en ældre dame/herre, som ikke ønsker den mad, der serveres. Så skulle der bruges magt. Det er så uhyggelig en tanke, at jeg ikke fatter nogen voksne overhovedet kan få den.
Men sådan som jeg opfatter det, må der være tale om en person, der er under uddannelse til at arbejde på et plejehjem – dvs. én, der uddanner sig til social- og sundhedshjælper, evt. social- og sundhedsassistent.
Jeg kender ikke uddannelsen i detaljer, men der må være et grundforløb på en skole, og så kommer eleverne ud i praktik på et plejehjem.
Det må være årsagen til, at et plejehjem er ”ude i virkeligheden” for denne spørger, og også årsagen til, at ældre mennesker for hende er nogle, der bor på et plejecenter, fordi det er den virkelighed, hun senere skal arbejde i. Hun har måske ikke selv bedsteforældre, der klarer sig udmærket i deres hus eller lejlighed, og passer have, arbejder frivilligt i forskellige organisationer, går på kurser, tager på vandreferier eller andre rejser i fremmede lande.
At det måske er baggrunden for de aparte spørgsmål er blot mit forsøg på en forklaring – ikke en retfærdiggørelse. Den gode spørger har jo stirret sig blind på en ganske lille del af virkeligheden og lader som om det er HELE virkeligheden.
For det er jo klart, at der faktisk findes syge og hjælpeløse ældre. Og her er det min erfaring, at plejehjem normalt er ganske gode til at tolke, om et ældre menneske er bedst tjent med at blive ladt i fred eller måske skal opmuntres til at spise.
Sygehuse – derimod – har den opgave at helbrede, og det vil de forsøge at gøre, selv om tilfældet måske er håbløst, og der ikke er nogen livskvalitet.
Selvfølgelig er den slags en gråzone, og det må ikke være op til en enkeltperson, hvorvidt der er tale om livskvalitet eller ikke. Men min erfaring er altså, at der på plejehjem findes erfarne ansatte, som lever op til de krav, der stilles.
At det så ikke er nogen drøm af en tilværelse at ende sine dage på et plejehjem, er en anden sag.
Mange hilsner
Kameliadamen
Et andet sted blev en syg kvinde taget hårdt i armen og fik at vide hun skulle tie. Hun fortalte en besøgende, der manglede en knap i hendes kjole. !
En fik ikke passet sin hud bagi, så hun var hudløs. Det blev først behandlet, da hun skulle flyttes til et andet plejehjem. Personalet fik besked på af lederen, det skulle være i orden inden hun blev flyttet.
Eller andre, som slet ikke kommer udenfor hele vinteren.
Nej, jeg har set så meget, at jeg er blevet bange. Små ting, men for den berørte har det været hårdt.
Jeg forstod godt efterfølgende, det var en der var ved at blive uddannet, men disse spørgsmål, der nu er slettet brød jeg mig bestemt ikke om. Da jeg var ganske ung kunne jeg ikke drømme om at stille den slags spørgsmål. Det eksisterer ikke i min verden at ville tvinge nogen.
Selv hvis jeg ville have slik til morgenmad må det være min egen sag. Som min mor sagde: Jeg spiser, hvad der passer mig. Skulle hun ikke have lov til at bestemme det selv. Ja, hun spiste søde ting. Det gør mange ældre, så mon ikke de trænger til det på en eller anden måde.
Man kan give oplysning om hvor usundt det er at spise helt forkert, fortælle om hvad risikoen kan være, men derefter skal ingen blande sig mere.
Og så den medicin, der bliver proppet i ældre mennesker. Jeg vil under ingen omstændigheder have kolesterolmedicin og sovemedicin. Det er jeg en gang nærmest blevet tvunget til på sygehuset.
Ja, jeg ved det ikke er moderne mere med sovepiller, men så er der sikkert andet. Det har der været skrevet en del om.
Jeg ved godt verden bliver mere og mere barsk. Jeg håber bare, når min tid kommer, at få lov til at dø i fred i min seng.
Men jeg vil også helst se sådan på det, det har været et ungt menneske, som ikke rigtig har tænkt over tingene og måske ikke helt har indset, hvad der blev spurgt om. Jeg håber kun hun bliver klogere og mere medfølende.