Mangel på motivation
Hej alle,
Jeg har gået med en depression, som startede for 7 år siden og har aldrig været i behandling. Jeg kender mig selv rigtig godt og tænker da også at den har været relativ mild indtil nu. Jeg har det rigtig skidt med mig selv og bryder mig faktisk slet ikke om mig selv, jeg føler konstant at jeg befinder mig i denne her neutrale tilstand, hvor alt omkring mig betyder intet - som sagt, rigtig skidt.
Jeg bor lige nu hjemme med min lille bror samt forældre og da alt dette startede for 7 år siden, fik jeg først tildelt en "mentor" og jeg var da også i terapi med min mor, da vi havde mange problemer men derefter blev der ikke fulgt op - det hele blev bare behandlet som værende teenage problemer. Jeg har mange gange forsøgt at gøre det klart for mine forældre, men de vil ikke høre på det, så jeg har sådan set lagt låg på det.
Det er dog blevet så slemt nu at jeg faktisk ikke har forladt huset i en måned, jeg spiser ikke særlig meget og sover mere og mere, jeg føler mig træt og fuldstænding tom for energi.
Ikke bare det, men jeg mistænker at jeg samtidig kan være maniodepressiv, da der er mange op og nedture, dage hvor jeg rent faktisk føler mig ekstremt glad, næsten i ekstase, hvor energien bare er i top og dagen efter kan jeg være helt nede i et sort hul.
Det skifter ofte fra kun timer til dage.
Mine forældre tror jeg går i skole, men sandheden er en helt anden - jeg sover til langt ud på dagen og der ingen hjemme før kl. 16. Det gør så ondt at skulle blive ved med at lyve for at skåne dem for smerten.
Jeg ved godt at jeg skal søge om hjælp, men jeg ved ikke hvordan eller hvor jeg overhovedet skal begynde, for mit liv har været en ren psykisk thriller på ikke bare 2 timer, men 7 år - 7 år med endeløs smerte og tomhed.
Er der nogen som har nogle råd til hvordan jeg kan komme afsted til lægen? Råd til hvordan jeg finder motivationen? Nogen som ved hvordan alt det her fungere, men læge, terapi og medicin?
Tak på forhånd.
Jeg har gået med en depression, som startede for 7 år siden og har aldrig været i behandling. Jeg kender mig selv rigtig godt og tænker da også at den har været relativ mild indtil nu. Jeg har det rigtig skidt med mig selv og bryder mig faktisk slet ikke om mig selv, jeg føler konstant at jeg befinder mig i denne her neutrale tilstand, hvor alt omkring mig betyder intet - som sagt, rigtig skidt.
Jeg bor lige nu hjemme med min lille bror samt forældre og da alt dette startede for 7 år siden, fik jeg først tildelt en "mentor" og jeg var da også i terapi med min mor, da vi havde mange problemer men derefter blev der ikke fulgt op - det hele blev bare behandlet som værende teenage problemer. Jeg har mange gange forsøgt at gøre det klart for mine forældre, men de vil ikke høre på det, så jeg har sådan set lagt låg på det.
Det er dog blevet så slemt nu at jeg faktisk ikke har forladt huset i en måned, jeg spiser ikke særlig meget og sover mere og mere, jeg føler mig træt og fuldstænding tom for energi.
Ikke bare det, men jeg mistænker at jeg samtidig kan være maniodepressiv, da der er mange op og nedture, dage hvor jeg rent faktisk føler mig ekstremt glad, næsten i ekstase, hvor energien bare er i top og dagen efter kan jeg være helt nede i et sort hul.
Det skifter ofte fra kun timer til dage.
Mine forældre tror jeg går i skole, men sandheden er en helt anden - jeg sover til langt ud på dagen og der ingen hjemme før kl. 16. Det gør så ondt at skulle blive ved med at lyve for at skåne dem for smerten.
Jeg ved godt at jeg skal søge om hjælp, men jeg ved ikke hvordan eller hvor jeg overhovedet skal begynde, for mit liv har været en ren psykisk thriller på ikke bare 2 timer, men 7 år - 7 år med endeløs smerte og tomhed.
Er der nogen som har nogle råd til hvordan jeg kan komme afsted til lægen? Råd til hvordan jeg finder motivationen? Nogen som ved hvordan alt det her fungere, men læge, terapi og medicin?
Tak på forhånd.
Kommentarer